søndag den 18. marts 2012

A Game of Thrones - George R.R. Martin

"I en verden hvor vintrene kan vare årtier, er de adelige huse i konstant konflikt om magten, og kampen er hårdt i det skånesløse spil om tronen. 

Samtidig truer mørke kræfter fra nord, og på den anden side af havet forbereder arvingen til den tidligere myrdede konge sig på at erobre sit land tilbage.

Den ansete familie Stark bliver ufrivilligt inddraget i stridighederne, der udvikler sig til et drama om ære og kærlighed af Shakespeareske dimensioner.

A Game of Thrones er en åndeløst spændende fortælling om konger og dronninger, riddere, et barbarisk hestefolk og hensynsløse krigere. Om ondskab og svaghed, forræderi og afgrundsdyb loyalitet. 

Historien fascinerer fra start til slut og rummer alt det bedste, som genren har at byde på: nuancerede og troværdige personportrætter, labyrintiske intriger, brutale magtkampe, romantik og panoramiske naturskildringer."


Åhm, jeg har faktisk rigtig svært ved, at anmelde denne bog. Personligt elskede jeg den! Men jeg er godt klar over, at det langt fra er en bog der taler til alle. Den er lang, mange karakterer og sideløbende handlingsforløb og det kan være med til, at afskrække folk fra at læse den. Men det synes jeg altså ville være synd! For eventyrserien A Song of Ice and Fire har virkelig meget, at byde på. 


I de syv kongedømmer regerer Kong Bartatheon og i denne middelalderligeverden der er fyldt med profetier, fortryllende skove og en mur af is, der adskiller riget fra de mørke skove, lurer faren i form af døde mænd kaldet De Andre. Samtidigt er kongens magt truet af intrigante magtsyge adelsfamilier. Kongen udnævner derfor sin gamle ven Lord Eddard Stark til Kongens Hånd - en slags statsminister.


Parallelt med handlingen i kongebyen følger vi Lord Eddard Starks uægte son, Jon Sne, på muren af is. Han har trukket i sort og er blevet en af Nattens Vogtere, et farligt hverv der skal beskytte folket mod de ukendte trusler vinterens kommen tager med sig fra Nord. 


Derudover lever de sidste efterkommere af den tidligere konge i eksil uden for de syv kongedømmer, nemlig i den frie by Pentos. I deres bestræbelser på, at generobre deres trone bliver der arrangeret et ægteskab mellem Daenerys Targaryen og den barbariske hestefyrste Khal Drogo.


Kapitlerne bliver fortalt fra forskellige karaktereres synsvinkel og det er her vi bliver ledt igennem en middelalder lignende verden, hvor sommerene og vintrene kan vare i flere år, og hvor ære og loyalitet bliver sat som de højeste værdier. 
Denne skiftende fortællervinkel er med til, at give bogen drive og liv, men gør samtidigt at man skal holde tungen lige i munden for, at følge med de mange personer og deres individuelle handling. 


Det skal ikke være nogen hemmelighed, at dette ikke er nogen børne eller ungdomsbog, men er helt klart henvendt til det voksne publikum. Den er totalt blotte for genrens idylliske og idealiserende beskrivelser og sproget kan virke hårdt og mandschauvinistisk, men det er kun med til at underbygge bogens miljø og tidsperiode. 


Det er heller ikke en bog, hvor det gode altid vinder over det onde eller hvor det er indlysende hvad/hvem der er gode eller onde. Jeg synes dog, at der er tale om en fantastisk læseoplevelse og hvis man er til denne genre burde man helt klart få den læst.



2 kommentarer:

  1. Den lyder faktisk rigtig, rigtig god, men jeg er bare ikke så god til at læse "for sjov" - det er lidt ærgerligt, for jeg ville virkelig ønske jeg kunne fordybe mig i en rigtig god bog, men bøger har bare svært ved at fange mig.
    Til gengæld har jeg også hørt at serien skulle været helt vildt god - den ved jeg ikke om du har nogen mening om? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes den var god hvert fald :) Men da jeg gik i gymnasiet fik jeg heller ikke læst så meget, måske er det det sammen du oplever nu? :)

      Jeg læste faktisk bogen fordi jeg gerne ville se tv-serien, men har desværre ikke fået købt den endnu :)

      Slet