torsdag den 8. marts 2012

Essie Olé Caliente



I får lige et lille neglelaks indlæg mere (jeg har nemlig fået en ordentlig ladning hjem), denne gang er det Olé Caliente fra Essie's forårskollektion 2012, som kom i butikkerne her i starten af marts måned. Jeg valgte kun, at købe Olé Caliente fra den kollektion da jeg ikke er så meget for pastel neglelakker, som ellers præger resten af deres kollektion. Olé Caliente er en rød lak med pink og orange undertoner og jeg spår den til, at blive et stort hit til sommer når jeg har fået noget mere kulør på kroppen. 

Som så mange andre piger ejer jeg også et utal af røde lakker, men faktisk ingen der har lige præcis den flotte balance af rød og pink som Olé Caliente. Alle mine andre lakker er enten postkasserød eller mere ovre i det dybe vinrøde. Og jeg synes faktisk, at en farve som denne burde alle ha' stående i deres samling, den pink' undertone får lakken til, at give noget spræl og skille sig ud fra den ellers så trivielle røde. 

Billedet yder desværre ikke lakken retfærdighed med hensyn til farven. Det var utrolig svært, at fange nuancespillet - men sådan er det jo tit når lyset ikke rigtigt vil, som vi andre vil.

Lige på faldrebet vil jeg virkelig opfordre jer til, at investere i en basecoat og topcoat, hvis i ikke allerede ejer sådan nogle. De gør virkelig en stor forskel mht. neglelakkens holdbarhed og så beskytter basecoat'en mod misfarvninger af neglen.


8 kommentarer:

  1. Ih, hvor er den fin dén neglelak. Jeg overvejer også at købe en Essie neglelak på et tidspunkt... jeg synes bare de er lidt dyre i butikkerne. :P

    Det tror jeg faktisk også er dét, jeg glæder mig mest til - at se en bog, man har gået og elsket i så lang tid blive til en film. Der er bare et eller andet fantastisk over dét. :) Og så tror jeg altså virkelig, at den bliver vellykket, for Jennifer Lawrence og Josh Hutcherson virker som nogle helt vildt gode skuespillere!

    SvarSlet
  2. Rigtigt flot neglelak! :D En rigtigt sommerfarve :)

    xoxo Line
    deterlinesliv.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er det nemlig! :) Er også glad for den.

      Slet
  3. Hvor er det bare en super fin farve, det kunne være at man skulle investere i sådan en. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det vil jeg kun opfordre dig til! :)

      Slet
  4. Ja, det er også det, som videoen bliver klandret for, fordi de forsimpler konflikten i Uganda, når den er meget mere kompliceret end en ond krigsherre. Det der også bliver sat spørgsmålstegn ved, er timingen. For Kony befinder sig sandsynligvis i Congo på nuværende tidspunkt, og der har ikke foregået børnekidnapninger i lang tid efterhånden.

    Men ikke desto mindre er det jo utroligt flot, at så mange millioner mennesker har set videoen og viser interessen for konflikten i Uganda. Det er jo et kanongodt udgangspunkt, og så er der måske andre af dem, der arbejder med længerevarende projekter i konfliktramte lande som Uganda, som pludselig får omtale.

    Men jeg er enig i, at filmen er for indskrænket og ikke fokuserer på det fulde omfang af konflikten. Fx fylder faren og sønnen ufatteligt meget, hvor man kan spørge sig selv, hvad det har at gøre med sagen? :S Jeg kan altså godt forstå de der kritikere, der klandrer videoen for ikke at være tilstrækkelig, men ikke desto mindre er det noget med 26 millioner mennesker, der har set filmen, så dét er da også lidt af en bedrift, må man sige.

    SvarSlet
  5. Jeg har den også. Den er så fin! :)

    SvarSlet
  6. Wow! Hvor er det en fin sommer farve :-)

    SvarSlet