mandag den 16. april 2012

A Clash of Kings - George R.R. Martin


"En komet af blodige farver og ild skærer gennem himmelen. Seks fraktioner kæmper om magten i det splittede land og Jerntronen af de syv kongedømmer, forbereder sig på, at få deres krav gennem uvejr, uro og krig. Det er en fortælling, hvor brødre dolker hinanden og hvor de døde rejser sig i natten. Her, bærer en prinsesse maske som en forældreløs dreng, en ridder planlægger en gift for en forræderisk troldkvinde, og vilde mænd fra Bjergene af Månen hærger kysterne. På baggrund af incest, brodermord, alkymi og mord, kan sejren  går til de mænd og kvinder der er i besiddelse af det koldeste stål ... og de koldeste hjerter. For når konger støder sammen, skælver hele landet."

Vi starter med tre erklærede konger: Joffrey Baratheon, Renly Baratheon og Robb Stark selvudnævnt konge over Nord. Snart efter kommer der to mere: Balon Greyjoy erklærer ham selv for Konge af The Iron Islands og sætter Norden under angreb, derudover er der Stannis Baratheon - afdøde Kong Robert Baratheon's retmæssig arving, der udnævner sig selv for Konge af de Syv Kongedømmer.

Som den forgående bog i serien, A Song of Ice and Fire, bliver hvert kapitel fortalt fra forskellige karakteres vinkel, men her i A Clash of Kings bliver vi introduceret for to nye fortællere: Davos the Onion Knight og Theon Greyjoy- som vi kendte en lille smule til i forgængeren, men hvor vi nu lærer en hel masse mere om hans karakter. Disse skiftende fortællerroller og spring i historien er både seriens velsignelse og forbandelse og jeg skal ærligt indrømme, at det tog mig en del tid at færdiggøre denne fortælling, da jeg fandt mig selv på randen til kedsomhed ved nogle af personerne og jeg længtes efter, at 'komme tilbage' til mine yndlings karakterer.

Daenerys' historie fandt jeg mindre tiltalende i denne fortælling. Jeg kan godt se hvor plottet bevægger sig hen med hende og hvorfor det er vigtigt, at vide disse informationer vi får i A Clash of Kings, men udover en smule magi og drager var der meget lidt af hendes handlinger der gjorde mig spændt igennem bogen. Derudover skal det også siges, at jeg på den anden side fandt historien om Jon Snow meget mere interessant i denne bog end jeg gjorde i forgængeren og jeg er meget spændt på, at se hvor hans skæbne vil føre ham hen i de næste bøger.

Hvad jeg elsker aller mest ved disse bøger er, at George R.R. Martin hele tiden formår, at forarge, skabe nye magtbalancer og ikke mindst at lade læseren sidde på kanten af stolen for, at finde ud af hvem der vil vende sig mod sine allierede eller hvem der pludselig kan afgå ved døden. For én ting er sikkert, ingen af karakterene er i sikkerhed og lige som man tror, at ens yndlings karakterers skæbne er sikret - bliver de et hoved kortere.

Se min anmeldelse af A Game of Thrones her.

2 kommentarer:

  1. Du kan selv være vild! :b
    Faktisk har jeg læst 82, jeg har bare ikke fået opdateret længe. Mange af de bøger jeg har læst i år har været meget korte. Mange af Shakespeares værker er ganske korte, og derfor kan jeg også få læst flere hurtigere. Hvis du gerne vil finde mere tid i døgnet til at læse, skal du bare sætte et par timer af (jeg gør det selv klokken syv-otte stykker), hvor du så bare tager dig tid til at fordybe dig i bøger.

    SvarSlet
  2. Jeg ku' ikke sige det meget bedre selv. Titanic er fantastisk. <3

    SvarSlet