tirsdag den 24. april 2012

Crescendo - Becca Fitzpatrick


"Nora burde have vidst, at hendes liv langt fra var perfekt. Trods forholdet til hendes skytsengel Patch (der er alt andet end engle-agtig) og overlevelsen af et mord-forsøg, så ser tingene ikke bedre ud end de gjorde før. Patch er begyndt at trække sig tilbage og Nora kan ikke finde ud af, om det er fordi han vil beskytte hende, eller det er fordi, han bedre kan lide hendes ærkefjende Marcie Millar. Og ikke, at forglemme det faktum, at Nora bliver hjemsøgt af billeder af sin far og beslutter sig for, at finde ud af, hvad der rigtigt skete med ham den aften i Portland, som han aldrig kom hjem fra.
Des dybere Nora dykker ned i mysteriet om hendes fars død, desto mere begynder hun at spekulere over om  det Nephilim blod hun har, har noget at gøre med sagen, og dét at hun hele tiden er i fare.  Siden Patch ikke vil svare på hendes spørgsmål og ser ud til at stå i vejen for hende, bliver hun nødt til selv at finde svarene.
Stærkt afhænging af det faktum, at hun har en skytsengel udsætter Nora sig for fare igen og igen. Men kan hun virkelig regne med Patch, eller gemmer han på en hemmelighed, der er mørkere end hun kunne forstille sig?"

Da jeg havde læst Hush Hush færdig var der ingen tvivl om, at jeg måtte læse efterfølgeren hurtigst muligt. Og der er da heller ingen tvivl om, at det er i Crescendo at handlingen rigtig tager fart. Jeg fandt mig selv siddende klistret til siderne og denne 2'er fanger læseren hurtigere end 1'eren gjorde. 
Selvom jeg er begejstret for bogen blev jeg alligevel en anelse irriteret på både Nora og Patch. Jeg synes hele trekantsdramaet mellem Nora, Patch og Marcie Millar blev en anelse irriterende og jeg synes Patch's grundlag for, at flirte/hænge ud med Marcie var ikke eksisterende. Og det var faktisk ikke det eneste sted, hvor jeg synes der blev stillet en masse spørgsmål, som så ikke blev besvaret - man kan self. håbe, at nogle af disse spørgsmål bliver taget op i Silence (som er 3'eren), men for at være ærlig så tvivler jeg på det.
Nora som hovedperson forvirrede mig en smule. På den ene side virkede det som om, at hun havde udviklet sig til en stærkere version end i Hush Hush, men så lige pludselig begyndte hun at falde tilbage i 'offer-rollen' og kan ikke stå op for sig selv, det gælder både overfor Marcie, Patch og hendes bedste veninde Vee.

Handlingsmæssigt er der mere 'kød på' i Crescendo og der dukker hele tiden nye spørgsmål og hemmeligheder op, som får Nora til at tvivle på alle dem hun holder af. Har Patch i virkeligheden forrådt og løjet for hende fra start af? Og da alting ramler om ørene på Nora og hun tror det ikke kan blive meget værre finder hun ud af en grufuld hemmelighed, som hendes mor ihærdigt har prøvet at skjule for hende i 16 år og Nora opdager, at alt hvad hun troede på viser sig at være en løgn. 

Engle temaet er stadig en af de ting jeg holder aller mest af i denne serie, for der er kilometervis afstand mellem det gængse billede af engle som værende rene, hvide og et perfekt billede på alt hvad der er godt. Her i Becca Fitzpatrick's univers er englene nogle mørke skabninger der er fyldt med ondskab og hemmeligheder, og det synes jeg er et fedt twist. Hvis du holdte af Hush Hush så synes jeg bestemt du skal læse Crescendo også, for spændingsmæssigt skuffer den ikke.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar