fredag den 20. april 2012

Shiver - Maggie Stiefvater


"En storladen, sanselig og dramatisk Romeo og Julie-roman, bare som paranormal romance, når det er bedst. Om den (måske) umulige kærlighed mellem Grace på 17 og Sam, en varulve dreng, der lever med sin flok i de store skove, bag Graces hus. Sam blev bidt af en varulv som barn, nu er han et menneske om sommeren, men ulv om vinteren. Grace og Sam tiltrækkes usigeligt af hinanden, og da skæbnen vil, at de to mødes, er det ikke en ulv, men en såret dreng, Grace finder i skoven. Hun plejer ham, mens deres kærlighed vokser, men vinteren nærmer sig, og Sam skal være ulv igen. Måske for evigt?"

Da jeg begyndte på Shiver var der med relativt høje forventninger og jeg havde da også købt bogen i stedet for, at låne et eksemplar på biblioteket - igen fordi jeg var overbevist om, at den ville være værd, at beholde! Men hold nu op for en stor skuffelse jeg fik mig. Shiver af Magge Stiefvater levede på ingen måde op til det renommé den har fået rundt omkring i blogland, jeg ved ikke om det er fordi jeg er ældre end målgruppen eller måske er det bare fordi Shiver er skrevet så dårligt?!

Jeg fandt hele historien enormt langtrukken og plottet begyndte først at tage fart ved side 350 (Det må man sige, at være en anelse for sent når hele bogen kun er på 428 sider), før dilemmaet begyndte at få en central rolle i historien handlede det egentlig mest om Grace og Sams' hverdagen sammen og det var en rutine jeg kun kender alt for godt: Stå op - gå i skole - gå i seng. Og der i blandt kan i så strø nogle ubetydelige dialoger mellem dem. Derudover synes jeg på ingen måde, at Maggie Stiefvater lykkedes med hendes forsøg på, at give romanen noget pondus ved, at lade Sam læse poetiske digte af Rilke - jeg købte den bare ikke.

Der var alt i alt for mange ting der irriterede mig ved denne bog og jeg fandt det især forstyrrende, at der hele tiden skiftes mellem Grace og Sams fortællerrolle - det ville ha' virket fint, hvis de fik lov til at få mere plads og fortæller tid, men i starten var hver deres kapitler på ca. 4 sider og det gjorde bare det hele alt for overfladisk og jeg manglede, at dykke ind under overfladen på karakterne.

Det er ærgeligt, at se en forfatter der har bygget et rigtigt fint skellet op med de bedste muligheder og potentiale og så se det hele falde sammen om ørene på en til sidst.

Jeg er trist over, at måtte give sådan en ærgelig anmeldelse for Shiver serien har rigtigt mange fans derude, men jeg kan ikke med min gode vilje anbefale denne til nogle over de 16 år. Til gengæld tror jeg så også, at den rammer plet hos det yngre publikums mødre for den bliver aldrig farlig, små lette kys bliver plantet let på læberne og følelser der ellers kunne have været ophedet og vilde bliver der lagt låg på så det passer til de små sarte sjæle der skal læse den.

4 kommentarer:

  1. Det er okay, at du ikke var så vild med Shiver. Jeg er faktisk heller ikke så sikker på, at jeg er lige så vil dmed den i dag, som jeg var første gang jeg læste den.

    SvarSlet
  2. Det er sjovt - jeg har også overvejet om jeg skulle læse den flere gange, men min mavefornemmelse har bare ikke være med på den. Nu tror jeg helt sikkert jeg dropper den efter din anmeldelse :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Altså nu når jeg tænker helt rationelt over det så er den ikke ligeså horribel, som jeg har givet udtryk for. Jeg kan dog stadig ikke anbefale den! For jeg synes der er mange bedre YA-bøger med paranormal romance som er meget bedre end Shiver.

      Slet
  3. Det kunne du måske, men hvis det, som du allerede nu har skrevet, er dit syn på bogen, så er det jo sådan det er, og jeg får ud fra, at de der følger dine anmeldelser, deriblandt mig selv, er for dit ærlige syn på de bøger du læser, så vær ikke ked af det. Jeg har selv skrevet hæslige anmeldelser, hvor jeg sagtens kunne være mere rimelig.

    SvarSlet