onsdag den 25. april 2012

Wam bam thank you mam'


En mærkelig titel der slet ikke har noget med indlægget, at gøre, men det har billedet faktisk heller ikke. Det er et foto fra omkring Januar, men jeg synes stemningen på det er så rart derfor får i det lige. Jeg har en masse på hjerte, men kan ikke fortælle noget omkring det endnu. Det er store sager, men med risiko for, at det hele bliver til luftkasteller vil jeg ikke udbasunere for tidligt. Måske jeg kan have noget klar til jer i løbet af næste uge - det håber jeg, for jeg trænger virkelig til, at få min rolige nattesøvn tilbage. Jeg vender og drejer mig tusinde gange i sengen og vågner flere timer før jeg skal op, det er udmattende.

Alle mine vågne timer går med dette i hovedet og det er da også derfor i ikke har fået så mange personlige indlæg på det seneste. Jeg finder mig selv siddende med næsen i bøgerne så jeg forhåbentligt kan lægge lidt afstand til det hele. Nu lyder det helt som en dårlig ting, men det er det altså ikke nødvendigvis. Det tager bare utrolig meget af mine kræfter og gør så jeg ikke har nogen jordisk chance for, at kunne planlægge min sommerferie. 

Apropos sommerferie så var planen egentlig, at jeg skulle på interrail med min kæreste og hold nu op, hvor havde jeg glædet mig til det! Især fordi min planlagte backpacker rejse til Indien gik i vasken da der kom en akut operation på tværs forrige år. Så mit oprindelige sabbat år der var øremærket til, at udforske Indiens farverige kultur blev ikke til noget og dermed ingen stor rejse til mig. Øv. Nå, men så kan i jo forestille jer hvor glad jeg blev ved tanken om en måneds rundrejse i Europa med ham den søde, altså lige indtil en grum chef fortæller at han ikke kan få fri i de planlagte uger..  Back to square one.. Så var der jo også den længe ventede Roskilde uge, hvor jeg endelig havde fået min bedste veninde overtalt til, at komme med og campe med en masse af mine venner og bekendte, som hun knap nok kender - men hun er en sød type derfor sagde hun ja, men alt det afhænger altså af hvordan det hele flasker sig mht. 'hemmeligheden'. 

Så fra at være gået fra en masse dejlige sommerferie planer står jeg tilbage med en kæmpe usikkerhed og chancen for, at jeg ikke engang kommer til, at opleve dyreskuepladsen forvandle sig til et sandt musik mekka med min bedste veninde ved min side. 

Det var dog en usandsynlig stor omgang ævl og bævl der blev griflet ned på denne side, jeg tror jeg vil smække stængerne op og arrangere en ostemad og en kop kaffe nu.



Er i typen der allerede har planer for sommerferien? I så fald vil jeg mægtigt gerne høre dem :)

3 kommentarer:

  1. Uh spændende spændende! Men også lidt tarveligt med sådan en teaser, når nu jeg er sådan en nysgerrig type ;D

    SvarSlet
  2. VHS er nostalgi, også selvom de er gamle, slidte og overset at de helt filmre.

    SvarSlet
  3. Det er det nemlig, men jeg tror faktisk, at man kan købe den på ebay, men kun som notesbog.

    SvarSlet