lørdag den 14. april 2012

Wintergirls - Laurie Halse Anderson


"Lia og Cassie var de bedste veninder, men nu er Cassie død. Lias mor har travlt med at redde andre mennesker og hendes far er på forretningsrejse. Jennifer, Lias stedmor prøver at hjælpe, men ved ikke, hvor slemt det i virkeligheden er, og stemmen i Lias hoved, minder hende konstant om at bevare kontrollen, forblive stærk og tabe sig mere. Hvis hun fortsætter sådan - tynd, tyndere, tyndest - vil hun måske helt forsvinde til sidst. En stærk og meget tankevækkende bog om den anoreksiramte og meget syge Lia."

Min første tanke da jeg fandt ud af, at denne bog omhandlede anoreksi var: "Åh nej, ikke endnu en.." For igennem folkeskolen blev jeg præsenteret for et bredt udvalg af dårlige ungdomsromer der allesammen omhandlede unge piger med spiseforstyrrelser, og historierne har bare aldrig ramt mig. Jeg forstår ikke, hvorfor man kan sulte sig selv, jeg forstår ikke hvordan man kan se sig selv som fed og ulækker når alle andre ser et levende skellet, og jeg forstår ikke hvordan man kan holde regnskab over hvert eneste indtaget kalorie. Men mest af alt forstår jeg ikke alt det med, at 'bevare kontrollen', om noget må en spiseforstyrrelse da bevise at man fuldstændigt har mistet kontrollen? 

Jeg kan ikke sige, at jeg med denne bog kom til at forstå Lia og andre unge som hende - for det gør jeg stadig ikke. Men Wintergirls er den roman der beskriver og prøver, at få læseren til at forstå/få et indblik i en anoreksiramt piges sind aller bedst. Det er især med den anderledes skriveteknik og komposition der får læseren til, at opleve Lia's forstyrrede sind på bedste vis. Bogen er skrevet i dagbogsform og hvor det i andre romaner kan virke irriterende og hæmmende er det her med til, at gøre Lia's tanker og frustrationer levende. 

Det er en hård bog, at læse og henimod slutningen fandt jeg mig selv siddende med en tåre i øjenkrogen. Jeg vil virkelig anbefale denne bog til alle fra slut folkeskole op efter. Den er raffineret og elegant skrevet og man finder sig meget hurtigt opslugt af Lia's liv og tanker. Dog vil jeg ikke sige, at jeg kan lide hende, eller at jeg forstår hende - men slippe hende, det kunne jeg altså ikke.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar