onsdag den 23. maj 2012

The Jane Austen Book Club - Karen Joy Fowler


The Jane Austen Book Club - the-jane-austen-book-club fan art
"Sylvias mand har netop forladt hende efter toogtredive års ægteskab. Hendes datter , den smukke og eventyrlige Allegra, har problemer med sin kæreste. Prudie nærmer sig de tredive, er lykkelig gift, men drømmer alligevel om sex med andre mænd. Bernadette på syvogtres opfører sig som en på sytten, Grigg holder mest af science fiction-romaner og Jocelyn mest af hunde - men ét har de alle til fælles: kærligheden til jane Austens romaner.

En gang om måneden mødes de så, disse umage personer, for at diskutere Jane Austens forfatterskab. Men emnekredsen udvides hurtigt til også at omfatte deres eget liv, og for de fleste medlemmer bliver Jane Austen-Klubben et vendepunkt; Ægteskaber sættes på prøve, kærlighedsaffære tager deres begyndelse, ungdoms synder afsløres, og livsdrømme blotlægges i Karen Joy Fowlers velturnerede sædeskildring, der med sin tørre humor og tvetydighed meget vel kunne være et bud på en nutidig Jane Austen-roman."


Først og fremmest vil jeg lige indskyde at det nok er en pæn lille overdrivelse fra forlagets side og kalde denne roman 'en nutidig Jane Austen-roman'. Jeg har læst flere anmeldeser inde på bla. Goodreads hvor folk farer op i det røde felt over sammenligningen og at 'den overhovedet ikke har noget med Jane Austen at gøre', jeg tror (uden at skulle vide mig sikker) at disse folk har læst bogen med andre forventninger end hvad den rent faktisk har og tilbyde. Som altid synes jeg det er vigtigt at læse en bog ud fra dens egen præmisser og her er det ikke meningen at man skal sammenligne den med et af Jane Austens værker, for det er slet ikke det bogen prøver på.
Jane Austens bøger bliver kun brugt til, at skildre de forskellige karaktere og deres livshistorie og som bogen tager fart i handling bliver disse referencer ligeså stille mindre opsigtsvækkende.

Jeg tog denne bog i hænderne med en forventning om en lidt anderledes, men sød chick-lit bog og det stemmer faktisk meget godt overens med hvad jeg fik.
Jeg kunne i særdeleshed godt lide hvorpå man igennem Jane Austens romaner kommer bag facaden på alle karakterene og finder ligeså stille ud af at de alle bærer på en tragisk fortid, men som de vælger at holde for dem selv. Især karakteren Prudie synes jeg var interessant da hun går med en drøm om at få mere ud af livet selvom hun på alle måder føler sig heldig, hun har ingen grund til at være ulykkelig, men betyder det at man er lykkelig?

Der var små ting som irriterede mig ved bogen og det var den lidt rodede skrivestil, der kommer tit små citater eller uddrag fra Jane Austens romaner og nogle gange er det ikke hensigtsmæssigt for handlingens punkt, derudover er der andre små citater, eller udklip om man vil, der slet ikke har noget med Jane Austen eller handlingen at gøre og det er forvirrende for læserytmen, til sidst bliver det en forvirret pærevælling af e-mails, citater og sidefortællinger i dagbogsform der går ind og afbryder historien.
Derudover er det trist, at bogklubsmøderne træder mere i baggrunden desto længere man kommer med historien.

Vurdering: Jeg er på ingen måde en bogsnob og kan derfor ikke se problemet i at tage en populær forfatter som Jane Austen og simplificere hovedpunkterne og gøre dem mere letfordøjelige i denne søde fortælling. Jeg vil anbefale folk med samme tilgang til bøger som mig selv at læse den, men hvis man ser Jane Austen som en urørlig heltinde og tænker at det vil være blasfemi at røre ved hendes værker, ja så giver det nok sig selv at man ikke skal læse denne bog.

2 kommentarer:

  1. Takker mange gange!

    Jeg søger ind på engelsk med tilvalg i litteraturvidenskab. Hvilken uddannelse er du i gang med? :)

    SvarSlet
  2. Tusind tak ... Det er også hvad mange andre siger, og det er simpelthen så fantastisk at alle er så søde og interesserede i det hele. <3

    SvarSlet