søndag den 9. september 2012

I'm still alive


Bloggen har været et stille sted på det seneste. Jeg har haft travlt med studiestart og noget (næsten) hemmeligt som jeg vil løfte sløret for lidt senere.
Jeg synes lidt jeg ville give en lille opsummering af hvordan min første tid på Roskilde Universitet er gået. Jeg kan roligt sige at have været gennem hele følelsesregisteret; en knude af stram nervøsitet ved første skoledag. Små baskende sommerfugle ved at lære alle de nye at kende. Fortvivlelsen ved at tænke, at jeg aldrig lærer hvor studieadministrationen og andre ting befinder sig på campus. Den store glædesrus ved rusturen og ikke mindst angsten og frustrationerne ved den nyligt afsluttede gruppedannelse. 

Der har alt i alt været meget knald på og rigtigt mange nye indtryk man skal tage ind og bearbejde, så når dagen er ved at være omme er jeg bare svimlet hen på sengen og mine øjne er langsomt gledet i. 

En af de særlige ting ved RUC er deres projektarbejde som bliver udarbejdet i grupper én gang pr. semester og disse projekter skal man altså arbejde på foruden sine daglige forlæsninger og alle de andre lektier og eksamener. Og nå ja, sådan et projekt varer i ca. 5 mdr - biiig stress! Det siger sig selv at gruppedannelsen er en vigtig faktor heri, for når 120 mennesker skal danne grupper på kryds og tværs og alle finde et emne som man kan blive enig om, ja så kan det godt skabe en anelse kaos, derfor valgte jeg at melde mig ind i fagudvalget som står for vores hus' gruppedannelser og vejlederkontakt så jeg på den måde kunne have et bedre overblik og have en finger med i spillet. Hvis man selv er en smule kontrolfreak (som jeg er) kan jeg kun anbefale det! Det gav mig en ro jeg ellers ikke ville have haft, at vide hvordan det hele kom til at forløbe og jeg kunne ligesom cleare hovedet og vide at der var styr på det uden at gå og være bekymret. 

I fredags endte gruppedannelsen og jeg kom efter lidt løben frem og tilbage i en umiddelbar god gruppe hvor vi beskæftiger os med asylpolitikken i Danmark. Da det hele er spritnyt kan jeg ikke fortælle så meget endnu, men håber virkelig det kommer til at blive en god oplevelse og de ca 100-siders tekst ikke viser sig at være en for stor mundfuld (for lige nu synes jeg det er mega angstprovokerende at skulle skrive  mange sider).

Jeg glæder mig til at vores forlæsninger kommer rigtigt igang og særligt her på første semester synes jeg vores semesterplan ser meget spændende ud: Politologi og Sociologi. 

Selvom jeg har tusinde ting at lave idag bliver jeg desværre nødt til at blive i sengen da den efterhånden obligatoriske sensommer/efterårs influenza har indhentet mig. suk.

11 kommentarer:

  1. Det tør siges. Det er så befriende, når teksterne fralægges, og naturen udspringer for øjnene af en.

    Er RUC ellers godt?

    SvarSlet
  2. Wow, der har været knald på, lyder det til. Ang. de 100 sider, så kan jeg (måske?) berolige dig med, at når man er i gruppe, og der er mange skrivekræfter, så får siderne hurtig ben at gå på. Det er også den eksamensform, jeg har haft mest af i forbindelse med mit studie, så jeg taler af erfaring. Det er enormt lærerigt at arbejde på den måde - både ifht. processstyrelse, fagligt men også empatisk og socialt.

    Så er det i øvrigt et hyggeligt gensyn med klassisk og moderne samfundsteori - vi kaldte den bare for marmorbogen.

    Og så god bedring.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der har været så meget fart på! Og måske er det også derfor kroppen nu står af og har brug for en pause.
      Ja, har også hørt fra mange at det rent faktisk er svære at holde sig nede på det lovlige antal sider end det er at nå dem.

      P.s. den bliver nu stadig kaldt marmorbogen af de mundkendte ;) Og mange tak!

      Slet
  3. Det lyder som om du har haft travlt. Ligesom Michelle, så har jeg også 3 års erfaringer med gruppearbejde på den måde fra Aalborg universitet. Min erfaring siger mig at når man nærmer sig afleveringsdatoen, så får men mere og mere stress over at rapporten snart nærmer sig 150 sider, i stedet for kun 100, og hvordan man får kortet det hele ned. Men gruppearbejdet synes jeg er rigtigt godt, og jeg har haft rigtigt meget glæde af den arbejdsform. Gruppedannelsen og som du skriver ret vigtig, og jeg kan da også se at det er lidt andre problemer du står med når i er 120, end dem jeg har haft da vi kun har været 10 stykker.

    Held og lykke med det hele og god bedring.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der kan nok være noget om det så.
      Det lyder bare voldsomt når man tænker over det synes jeg.

      Slet
  4. Hehe, mange tak. :P

    Jeg har tænkt over det hele i flere dage nu, sådan mere bestemt, og jeg tror måske også at "tiden er løbet fra mig" er et forkert udtryk. Det er måske snarere fordi jeg skal indse og acceptere at jeg har forandret mig siden dengang jeg startede med at blogge - Og at det er ok at min blog så også gør det, i stedet for at jeg hænger fast i hvad jeg altid har gjort. :)

    SvarSlet
  5. Tak! Det er det. Jeg bliver kaldt Nikoline, men eftersoma t mit andet fornavn, Anne, står først, bliver langt de fleste forvirret.

    SvarSlet
  6. Der skal ikke være bindestreg, for det er ikke sammenhængende navne. De er seperate, men fungere som to fornavne, på samme måde, som hvis man (som jeg selv) har to efternavne.

    Jeg regner med at have både sofa og seng, fordi jeg har fundet plads dertil. So far har jeg dog kun min seng, og heldigvis kan fjernsynet drejses, så jeg ikke har færre funktioner grundet en manglende sofa. Min lejlighed er heldigvis nem at indrette. Hvad gør du selv?

    SvarSlet
  7. Den er 27. Den er meget firkantet, hvilket gør den lettere at indrette, sådan at jeg både kan have min seng, en lille sofa og spisebord med tilhørende stole. Det er vigtigt at huske på, at det ikke er noget slot, og at det derfor ikke gør så meget, at det er en smule sammenklemt.

    SvarSlet
  8. Hehe, godt at folk i det mindste synes jeg er sød med min begejstring og utålmodighed. :P

    Jeg har også altid godt kunne tænke mig at rejse mere. Og her efter at jeg tilbage i februar begyndte at planlægge det her, er det virkelig gået op for mig HVOR meget jeg gerne vil rejse. Det er simpelthen noget jeg bare SKAL gøre plads til i mit budget for fremtiden. Det behøver ikke være store og lange ture, men bare lige et smut vil jeg altså kunne gøre minimum en gang om året. Også gerne bare til steder i Europa. :)
    Heldigvis (?) ligger næste års rejse fast allerede nu. Jeg er gået i stalkermode og venter bare på at den kan planlægges forhåbentlig her i løbet af efteråret/vinteren. Selvom jeg er utålmodig efter USA lige nu, så er det altså også meget fedt at gå og have noget at se frem til. :)

    SvarSlet
  9. Hæhæ - Ja, vi snakkede også bagefter om at vi måske bare burde skrive én med den titel. :P For ligesom at gå imod tabu'et omkring klunkerne. ;)

    Ej, hun var SÅ sød. Det er snart seks år siden, men jeg husker hende stadig SÅ tydeligt.

    SvarSlet