torsdag den 18. oktober 2012

Uden sukker

Okay. Seriøs omgang munddiarré og selvmedlidenhed on the loose. Jeg har det sidste stykke tid befundet mig i følelsesladet kæmpehul der kun synes at blive bredere og dybere desto mere tid der går.. Lyset er en lillebitte plet foroven der kun skinner igennem når kalenderen viser Fredag og svinder bort når det er Søndagaften igen. Alle der kender mig bare en lillebitte smule vil være enig når jeg siger, at denne form for depritilstand er meget ulig mig (eller hvertfald den mig jeg plejede, at være). Men lige siden jeg i foråret skulle vælge prioritering på min uddannelsessøgen har jeg haft konstant ondt i maven og ikke følt, at jeg er havnet på den rigtige hylde. Og det giver mig angst. Alt har stort set altid kørt på skinner for mig, og måske er det derfor det rammer hårdere nu, hvor tingene ikke kører helt efter den bog jeg troede skulle omhandle mig og mit liv. Problemet er bare, at jeg ikke ved hvilken hylde jeg vil passe ordenligt på. Jeg har titusinde sammenstridende interesser der spænder bredere end ét felt og dertil kommer angsten for, at være blevet for gammel til at vælge om. Jeg er netop fyldt 21 og en del af mine veninder er godt kørende med deres uddannelser og får deres bachelor til sommer. Imens sidder jeg og er nervøs for at spilde SU-klip på en uddannelse der måske ikke er helt mig, men på den anden side kan jeg ikke bedømme om det er for tidligt efter knap 2 mdr. at kaste håndklædet i ringen?! Og problemer er jo så, hvad fanden skal jeg så lave? Hvis jeg ikke er indskrevet på en uddannelse kan jeg ikke blive boende på mit nuværende kollegieværelse (men i teorien, hvordan fanden skulle de finde ud af det? det er jo ikke fordi de har skidemeget styr på sagerne alligevel) Og min lillebror har lige hijacket mit store flotte værelse hos mine forældre. Så tilbage kan jeg altså stå som en drop-out på et alt for lille babyblåt værelse hos mine forældre.. Tanken er både tillokkende og ikke-ønskværdig, for officielt set er det da noget af en falliterklæring og skulle flytte hjem igen. Men det var fandme bare meget lettere dengang man boede hjemme hos mor og far.

Det hele kulminere i min lorte jobsituation som lige øger den der ondt i maven og konstante frygt for, at jeg i næste måned måske sidder med absolut ingen indkomst og skal lave et indhug i min hårdtoptjente opsparing. Ikke fedt. Og den der uopfordrede ansøgning jeg havde siddet og skriblet på, ja den har jeg selvfølgelig glemt at få printet ud så jeg kunne tage den med ud og blive luftet i diverse butikker, med håb om at de mangler nogle ansatte til juletiden (og folk der råber op om, at butikker allerede har hyret skal holde deres kæft, blev der sagt!).

Dertil kommer den drejning bloggen har taget. Jeg ved ikke hvornår det her blev en platform for pæne pastelbilleder og lidt sød skrift his og her. For det var hvert fald ikke min oprindelige plan - langt fra. Og hvor klichéfyldt er det ikke lige med en 'blogger krise' over indhold..Så banalt at mit indre grønne monster kaster lidt op, hvert fald. Noget skal der gøres. Min blog skal hvert fald ikke være med til, at give andre som mig dårlig samvittighed over at rende rundt en Fredagaften i joggingtøj og klasket hår, mens man kan se på pænt stylede stilbilleder af andre folks hjem og læse om deres perfekte tosomhed.

8 kommentarer:

  1. Haha, det er da altid noget. Og præcis! Man har vel alle haft sine perioder. :)

    Det gør den bestemt: http://fanpires.ooz.dk/ :P Men som man kan se, har den ikke været aktiv i lang tid.

    SvarSlet
  2. Der er lige en hel masse ting jeg gerne vil kommentere på så tilgiv mig hvis jeg roder pænt meget rundt i det. (hvis, haha)
    For det første: overvejer du om det er det rigtige studie så er det det ikke! Længere er den ikke, bum!
    Hvis det var det du skulle så ville du ikke have været i tvivl. Så havde du måske synes det var hårdt, havde lyst til at give op osv, men ikke været i tvivl. Og livet er for kort til at spilde tiden på noget man ikke har lyst til. Fuck hvad dine veninder har gang i og hvor langt de er kommet. Halvdelen gider sikkert ikke det de laver. Det gider de fleste mennesker ikke, men man er så skide bange for ikke at følge normen og for at gøre det man egentlig gerne vil. Jeg er 25 år og ikke gået igang endnu (eller jo, men droppede ud) fordi livet kastede besværligheder efter mig. Jeg er ligeglad. Jeg skal ikke bruge mit liv på noget jeg ikke brænder for, så er det ligegyldigt hvor gammel jeg er når jeg er færdiguddannet og om jeg har nok penge. Mht dit kollegium så snak med dem. Jeg har fået udsættelse i lidt over 1 år fordi jeg forklarede dem min situation.
    Jeg kan godt forstå det ikke må være sjovt at have det som du har det lige nu, men måske du skal være glad for tingene ikke kører på skinner for dig lige nu. Det giver dig mulighed for en masse udvikling og for at lære noget om dig selv.
    Og når du siger dine interesser spænder bredt - det er da dejligt! Du er ung og har hele verdenen til rådighed. Du kan alt lige nu! Det er sgu da fantastisk.
    Keep in mind hvis jeg siger noget provokerende, at jeg ikke kender dig. Jeg ved bare hvor jeg selv har været og hvor jeg er nu - og jeg er langt gladere efter jeg droppede at gå op i 'hvad man skal'.
    Håber du finder ud af det hele :)

    SvarSlet
  3. Jeg synes ikke det er for tidligt at smide håndklædet i ringen. Jeg synes det ville være ærgerligt at bruge mere tid på noget, som du er usikker på om er det du vil. Trust me, jeg gjorde det samme. Startede på College i USA på en mode uddannelse, men vidste hurtigt, det bare ikke var mig og skiftede derfor uddannelse til noget, som jeg altid havde elsket men var usikker på at starte på, og valgte derfor mode istedet. Er SÅ glad for jeg skiftede.

    Jeg kan godt følge dig i de ting du siger. Stod selv i en lorte bolig situation. Jeg flyttede ud med en veninde, som endte kort tid efter med at få en fed mulighed og flyttede. Jeg kunne ikke sidde i lejligheden selv, så hjem til mor og far igen og her er jeg stadig! Det er ikke fedt, men på den anden side så var jeg glad for at jeg kunne komme hjem igen!

    Jeg håber du finder ud af det hele. :) <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vanessa.
      Jeg har nu haft lidt tid til at tænke over alle tingene og tror jeg er kommet tættere på en beslutning. Jeg tror bare det er vigtigt, at tænke på at jeg ikke er den eneste der er har måtte vælge en anden vej. Og det hjælper :)

      Slet
  4. Jeg svarer dig lige herinde, lidt nemmere.
    Godt at du tog det som noget positivt, var bestemt også meningen.
    Jeg er på kontanthjælp, eller har lige været i karantæne uden penge i 5 måneder, not funny(!), men når jeg nu er i gang igen til november får jeg 7800kr udbetalt, men jeg har også kun husleje på 2200. Du er vist under 25 så du vil nok kun få 5500-5800kr udbetalt. Ved ikke om det vil være nok? Plejer du at have su-lån så komplicerer det selvfølgelig tingene en smule (medmindre du har en slem psykisk sygdom, så får du også fuld kontanthjælp). Nu ved jeg ikke hvad du vil læse, men hvis der er vinteroptag kan det måske hjælpe?
    Jeg er 'ekspert' i kommunen efter adhd, blodprop, død far mm, så hvis du har spørgsmål skal du bare fyre dem af. Mange ved ikke hvordan de skal bruge deres kommune, f.eks også til enkeltydelser hvis en tandlægeregning er røv dyr o.lign.

    :)

    SvarSlet
  5. Nej, så er du ikke berettiget, så det ville du skulle sige op. Har du ikke mulighed for at få flere timer der, måske?
    jeg fik en arv fra min morfar, båndlagt til jeg blev 25, men den skulle bruges på at betale banken lån ud så var mere eller mindre uden penge i 3 måneder.

    SvarSlet
  6. Der skal nok komme flere billeder fra Hogsmeade, søde Maja. :) Foreløbig er der kastet en omgang Hogwarts ind, som du kan kigge nærmere på (og et indlæg her fra Chicago også).

    Uh, jeg har bare SÅ mange billeder jeg gerne vil vise jer, men kan slet ikke følge med. Vil heller ikke udgive ti indlæg hver dag, trods alt. Omvendt er det i morgen også en uge siden at jeg var i Sea World og de billeder har I slet ikke set endnu. De er ellers flotte. :P Jeg føler mig splittet. :P

    SvarSlet
  7. Jeg skrev ikke noget med størrelsen. :) Størrelserne af pakkerne varierer meget, men spørger du amerikanerne, så peger langt de fleste på at Sea World i Orlando er den "rigtige". Det gør ikke de andre dårligere eller nødvendigvis mindre.
    Parken i San Diego er næsten ti år ældre end den i Orlando. Den første der overhovedet blev bygget var den i San Diego, senere i Ohio - Og den tredje kom så til i Orlando, som den første af dem der havde åbent hele året. Måske det er derfor at flest hører om den, fordi den allerede fra start af kunne markedsføre sig selv hele året rundt, hvor de andre to haltede lidt mere bagud, på grund af klimaet.

    Jeg er da sikker på at parken i San Diego er nøjagtig lige så smuk som den i Orlando - Eller den i Ohio for den sags skyld. Men alle JEG har snakket med, har holdt på at siger man at man skal til Sea World, så antager de at det er den i Florida. Ligesom de gør med Universal i øvrigt. Selvom deres park i Hollywood burde være den mest kendte og berømte af dem, netop på grund af beliggenheden. :)

    Hvordan historien er om de forskellige parker er noget HELT andet - Men på grund af placeringerne, er der bare nogle af dem der er mere kendte end andre, uanset størrelse og historie. :) Universal har jo fx også en park i Singapore og én mere i samme verdensdel (jeg kan ikke huske hvor den sidste ligger), men det er stadig den i Orlando og den i Hollywood som de fleste kender (i hvert fald i Europa, tror jeg)
    Og jo, du vil da altid kunne finde mennesker der mener at én af de andre parker er mere "rigtig" eller større eller federe eller sjovere eller whatever. Jeg bygger min blog på dét jeg har hørt fra andre mennesker gennem årene. Og det er at 9 ud af 10 jeg kender/har kendt i de sidste rigtig mange år, har tolket det som lig med Orlando, Florida hvis man skulle besøge én af de parker. Derfor synes jeg godt at jeg kan tillade mig at skrive at jeg TROR at DE FLESTE mennesker har det som mig. Med undtagelser, dermed forstået. :)

    SvarSlet