søndag den 6. januar 2013

Apple Pie // Æbletærte

Jeg har før blogget om min rabarber crumble  og nu skal det handle om en af efterårets klassikere, nemlig; Æbletærten. Jeg er en sucker for tærter generelt og hvis jeg skulle vælge en yndlings kage ville tærten ligge som nr. 1 - kombinationerne af fyld er uendelige, men en af mine yndlings er denne klassiker, som rummer marcipan og har en snert af smagen fra remoncen, som man finder på kanelsnegle det hele indelukket i en kuppel af mørdej. Uhm nomme nom. 


Mørdej:
300g mel
200g smør
100g sukker
1 æg

Fyld:
5 store æbler (ikke for søde)
125g sukker
2,5 spsk mel
1,5 tsk kanel
40g smør i tern
40g marcipan
1 tsk rørsukker

Ælt mørdejen sammen og del den i 2 lige store dele. Pak hver del ind i film og læg på køl i ca. en time mens du forbereder fyldet.

Skræl æblerne og fjern kernehus. Skær æblebådene meget tynde (4mm ca). Bland resten af ingredienserne til fyldet og vend til sidst æblerne heri. 

Rul den ene mørdej ud og læg i en smurt tærteform. Fordel fyldet jævnt heri. Rul den anden mørdej ud og læg som låg på tærten. Når låget er kommet på lukkes kanterne.
Skær 4 snit i låget, så dampen kan komme ud.
Pensel med æg, mælk eller vand og strø med rørsukker.


Bages ved 200 grader i ca. 45 min. Lad kagen afkøle og server derefter med enten creme fraiche, flødeskum eller en kugle god vanille is.

Tip:
Mørdej kan være virkelig irriterende, at arbejde med - især når den skal rulles ud. Jeg plejer at rulle ud på en bagemåtte, hvorpå jeg ligger et stort stykke film og ruller dejen ud på dette. Når den så skal vendes ud i tærteformen tager jeg fat i filmen (hvor dejen self. ligger ovenpå) og vender på hovedet ud over formen. Husk desuden, at strø kagerullen med lidt mel inden rulning. 

11 kommentarer:

  1. Jeg må prøve! Den lyder jo alt for lækker. Dog ét spørgsmål; marcipanen, skal den bare også skæres i tern og fordeles, eller skal den rives?

    SvarSlet
    Svar
    1. Gør det! :D
      Jeg mosede den bare, men tror at det går lige så fint hvis ikke bedre at rive den :)

      Slet
    2. Super! Jeg må prøve når jeg flytter til mit nye sted :D

      Slet
  2. Ih, tak for de vildeste apple pie cravings!

    Ej, den opskrift må bare afprøves på et tidspunkt. :)

    SvarSlet
  3. Det kan du godt på et tidspunkt ... Jeg har selve skrivestilen testet på et par stykker allerede, så når jeg er færdig regner jeg med at skulle bruge et par testlæsere, som ikke skal kigge på grammatik m.m. men ren handling og spændingsopbyggelse i den. Du ved, det vi typisk anmelder, når vi anmelder bøger. :)

    SvarSlet
  4. Årh den ser lækker ud den tærte. Gid jeg kunne spise sådan noget!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er meget ærgerligt, men der er både æble og mandler i - to ting du ikke kan tåle :/

      Slet
    2. Ja super irriterende. Men har fundet ud af at jeg kan tåle en lille bitte smule æbletærte. Ikke meget men lidt :P

      Slet
  5. Jeg skal prøve at huske dig - Ellers må du finde mig om det. Haha. :P

    SvarSlet
  6. Ej hvor ser den god ud! Ö
    Bare jeg havde godt af at spise den slags XD Men det går nok ikke, når jeg forsøger at føre en sundere livsstil. Hehe.

    Simone
    Microcut.dk

    SvarSlet
  7. Hej!

    Din blog har fanget vores opmærksomhed på grund af kvaliteten af de opskrifter. Vi ville være glade, hvis du ønsker at deltage i Findeopskrifter.dk, så vi kunne oprette forbindelse til den.

    Findeopskrifter.dk er en søgemaskine, der samler de bedste danske madlavning blogs fra internettet.

    Flere hundrede blogs er allerede registreret her og drage fordel af den trafik, vi sender til deres websteder.

    For at deltage Findeopskrifter.dk, bare gå til http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen

    Hav en dejlig dag!

    Med venlig hilsen
    - Elin, Findeopskrifter.dk

    SvarSlet