tirsdag den 12. februar 2013

Hudpleje step by step #1


Udover at være en gedigen bookaholic så er jeg faktisk også en ret så stor beauty-junkie. Jeg har lige siden jeg kom i teenagealderen gået meget op i hudpleje og har været rundt om mange forskellige mærker og produkter i min søgen efter den optimale pleje til netop min hudtype. Det er en lang og sej kamp og jeg skal gerne indrømme, at jeg ikke har fundet en formel der er 100% perfekt enndu, men jeg har dog et par guldkorn liggende i skabe og skuffer som jeg aldrig skifter ud - if it ain't broke, why fix it?!

Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er med en ordentlig hudpleje rutine, ligegyldigt om man har pletfri barnenumse-hud eller lider af akne og breakouts. Det handler både om her-og-nu pleje men også om, at forebygge, alderen kommer snigende og lige pludselig har kragetæerne indtaget dit ellers så stramme og glatte øje-område. Det er 100 gange lettere, at forebygge end det er at bekæmpe rynkerne og den slatne hud når de allerede har indfundet sig i ansigtet. 

Jeg har tænkt lidt over om der eventuelt kunne sidde nogle der ude, som kunne bruge de erfaringer som jeg har erhvervet mig gennem årene, men ikke gider den helt store videnskabelige tilgang til hudpleje, men bare vil have små korte råd om nogle produkter og rutiner som jeg personligt synes er the shizzle.
Jeg vil dele indlæggene op i forskellige kategorier; rens og toners, cremer, exfoliering, peeling, masker og serumer.

Jeg kan selvfølgelig kun tale af egne erfaringer og hvad der virker på min hud, for vi er alle forskellige og noget der virker på en kan være helt katastrofalt på en anden. Det vigtigste er først og fremmest, at finde ud af hvilken hudtype man har og så gå efter produkter der henvender sig til den type. 

Jeg kan jo lige indskyde, at min hudtype er normal/kombineret, hvilket er rimeligt besværligt synes jeg selv - tendens til at fedte i t-zonen (pande, næse og hage) men med kinder der godt kan være ret tørre. 

Vi starter blødt ud med to produkter der begge er nyerhvervelser:


Først har vi en fugtgivende maske fra Origins: Drink up - 10 minute mask to quench skin's thirst. Det kan være i allerede har hørt om Origins' overnight fugtighedsmaske der skal sidde hele natten, som også er ret anmelderrost. Jeg valgte i første omgang at købe denne der kun skal sidde i 10 minutter hvorefter man skyller den af med varmt vand. Jeg var bange for at overnight'en ville være for tung til min hud og at den ville skabe problemer med min t-zone.

Jeg er virkelig glad for, at jeg har valgt denne her! Jeg har slet ikke oplevet, at min hud har slået ud eller skabt sig, som man godt kan forvente når man prøver et nyt produkt (man skal altid tage højde for, at ens hud godt kan reagere negativt på forandringer ved første øjekast.)
Denne maske gør simpelthen bare min hud super blød uden at fedte og så har den en dejlig duft af fersken, som ikke er for parfumeret. Jeg bruger den på de dage hvor huden har behov for lidt ekstra fugt.

How to use: Smør på huden efter din ansigtsrens (huden må ikke være våd), lad sidde i 10 minutter, skyl med varmt vand og tør ansigtet tørt. Efterfølg med toner og creme + hvad du ellers bruger.




Nu til perlen af dette indlæg; ingen ringere end Estée Lauder's Advanced Night Repair. Dette er jo intet mindre end 'the mother of all serums' og er ligesom the bomb når det kommer til serumer på markedet.
Men hov, bare fordi noget er vildt hypet er det så ensbetydet med, at det fungerer? NEJ. Langt fra. Og man skal passe på, at man ikke går i 'hype-fælderne' for det kan være let, at lade sig lokke når man kun hører lovprisende ord.

Jeg har tidligere været ret lunken overfor tanken om serumer og var overbevist om, at det kun var noget som skønhedsindustrien havde opfundet for at presse flere penge ud af forbrugerne, men min skepsis blev gjort fuldstændig til skamme med denne serum!

Dette produkt fortjener nemlig alle de rosende ord der florerer og det er ikke en overdrivelse når Advanced Night Repair bliver hevet frem som den bedste der findes. Den er bare pissegod! - og, skulle jeg måske indskyde pissedyr! Så jeg kan sagtens forstå hvis man bliver skræmt af prisen og tænker 'det har jeg ikke brug for', men JO DU HAR. 
Jeg har kun brugt det i lidt over en uge, men jeg kan allerede se markante ændringer; Min hud er blevet mere ensartet, mere 'fyldig' og glødende, pigmenteringersfejl forsvinder og hvis jeg har nogle urenheder så bliver de minimeret henover natten (hvis altså ikke de forsvinder helt). Meget kort fortalt så reparere den altså din hud. Og det er noget vi kan lide!! Jeg har kun gode ord og anbefalinger tilovers for produktet. 

How to use: efter rens og toner drypper du en dråbe på hver kind og i panden - smør ud  i hele ansigtet. Vent 2 min. og efterfølg med creme + hvad du ellers bruger.

6 kommentarer:

  1. Tak skal du have! :D Nej, det er fra da jeg var i Frankrig i sommers, hvor vi tog op i bjergene. :) Det var virkelig en flot udsigt!

    SvarSlet
  2. Jeg har faktisk aldrig hørt om den fra Estée Lauder før, men du får mig til at ville prøve den! :D Hvad måtte du slippe for den?

    SvarSlet
    Svar
    1. Gør du dig meget i serumer? for så synes jeg det er mærkeligt du aldrig har hørt om den :s
      Jeg måtte give.. (hold vejret).. 535kr for 30ml. En hamper pris

      Slet
    2. Nej, serumer har jeg faktisk aldrig rørt, sjovt nok. Selvom jeg har en fra Ole Henriksen, men altså har aldrig brugt den. Ved egentlig ikke hvorfor. Hold da op en pris!

      Slet
  3. Hvor meget serum bruger man så af gangen? Altså hvor længe holder de 30 ml tror du? Og er din hud meget uren i forvejen, eller er den ok pæn? Jeg tænker blot lidt, om det mon kan betale sig, hvis man har en rimelig pæn hud i forvejen.. hmm..

    SvarSlet
    Svar
    1. Som jeg har skrevet er det ca 3-4 dråber til hele ansigtet og jeg vil tro flasken kan holde ca 4-5 måneder - kommer an på om du bruger det både om morgenen og aftenen. :)

      Jeg har kombineret hud og mine urenheder er meget afhængig af hormoncyklusen, vil nok bedømme den som værende ret normal faktisk.
      Jeg vil helt klart sige at den sagtens kan betale sig ligemeget hvilken hudtype du har - der er jo ikke kun urenheder den går ind og arbejder med. Også miljø skader, spændstighed og fine linjer.

      Slet