lørdag den 16. februar 2013

Hvad loftet gemte på

I går startede ud som en virkelig træls dag! Havde totalt nedtur over sidste feriedag (for weekenden tæller ikke med) og jeg gik bare rundt i cirkler og ærgrede mig over alt det jeg ikke havde nået i min ferie. Øv-følelsen var stor. Men så kom jeg på den idé at jeg da lige kunne stikke hovedet op på loftet og lede efter noget jeg pludseligt var kommet i tanke om, at jeg ejede da jeg var lille, men ikke har set skyggen af siden. Det skulle vise sig, at være lidt af en opgave. Vores loft er nemlig sidste endestation for alt ragelse der ikke kan bruges længere, men stadig er for værdifuldt eller måske står vi pludseligt og mangler denne tingeltangeldims-agtigt.
Det var stort set umuligt at kæmpe sig igennem horderne af sorte sække og kasser med alt fra gammel julepynt til min lillebrors lego og duplo arsenal. Derudover var jeg rædselslagen for at støde på fede mus eller kæmpeedderkopper der oppe. 

Efter en times tid havde jeg fået tilpas meget quasimodo-ryg af at kravle rundt under taget, at jeg måtte gå ned med de poser og sække som jeg mistænkte for muligvis at kunne indeholde det manglende objekt, som startede hele min jagt.

Desværre befandt det sig ikke i de poser jeg havde skrabet sammen, men helt tomhændet kom jeg ikke ned for jeg fandt en masse af mine billedbøger fra da jeg var helt lille og endnu større var glæden da mine teenagebøger dukkede op! 

Hold op hvor var det helt vildt skønt, at sidde og famle efter den ene bog efter den anden nede i de sorte sække. Jeg fandt alle mine Fyre og Flammer bøger, De 4 første af Ally's liv og Piger-serien af Jacqueline Wilson. Begejstringen ville ingen ende tage!

Jeg var medlem af en bogklub da jeg var yngre og derfra stammer mange af bøgerne og jeg kan tydeligt huske hvor stor min glæde var da der hver måned kom et lille magasin med 'månedenes bog' og hvad der ellers var på tilbud den pågældende måned.

Skulle der mon sidde nogle andre der ude der også har været stor fan af nogle af disse tidlige teenagebøger? Eller hvad læste i selv da i var i den alder?

Det var ikke kun mine teenagebøger der gemte sig deroppe. Jeg fandt desuden en bunke af nogle Disney særudgaver vi har fået af min mormor der arbejdede på et forlag, som udgav dem. De to store bøger og den stofindbundne bog med eksemplarer fra 50'erne er faktisk en sjat penge værd, så det er lidt synd de skal ligge og suge fugt oppe på loftet.

En kedelig dag gik hen og blev en hel skattejagt og jeg er virkelig lykkelig over, at ha' genopdaget mine jeg-er-lige-blevet-teenager-og-drenge-er-pludselig-lidt-interessante-bøger. Derudover synes jeg forsiderne på Ally's liv-bøgerne og Candyfloss Magi og Rose Rouge er vildt fede! Det er da noget der har blikfang! 

P.s. Det jeg oprindeligt ledte efter var en bog om det antikke Egypten skrevet på sådan en sjov måde for børn. Kan særligt huske et afsnit der var lidt ála 'dette skal du bruge for at balsamere en mumie' med sjove tegninger og illustrationer. Er der nogle der kan huske sådan en bog? For jeg er virkelig på bar bund med titel.

24 kommentarer:

  1. Fantastiske Disney/anderand bøger du har! :0 :D jeg elsker skatte fra loftet :b

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja de er vildt fede! Især den store bog 'om os to' :D

      Slet
  2. Er den ikke guld, med sådan en rød ædelstens lignende ting på forsiden?
    For tror også jeg havde den, men har desværre glemt hvad den hedder! eller hvor den er nu

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er lige blevet opklaret, den hedder De Eventyrlige Egyptere. ;)

      Slet
  3. Åh, jeg havde også Disneys godnathistorier :)
    Kan det passe at bogen du leder efter, måske er 'De eventyrlige Egyptere' og er en del af serien 'Vanvittig viden'? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. DU ER GENIAL!!! Yes! Det er nemlig den fra Vanvittig Viden. Må en ekstra tur på loftet eller også må jeg finde den på nettet ;)

      Slet
  4. Hihi, den med disney godnat historier har jeg også haft! :)

    SvarSlet
  5. Jeg har faktisk aldrig læst Fyre og Flammer eller andet af Hopkins. Jeg læste til gengæld "Liv og Alexander" og "Martin og Victoria" som jeg var ret begejstret for. Og så uanede mængder af fantasy selvfølgelig. :p

    Disney babies havde jeg også som barn. De fandtes i flere bøger og var sikkert medlem af den samme bogklub som dig. Utroligt hvad man fik samlet sammen af farverige bøger med godnathistorier. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Martin og Victoria læste jeg i folkeskolen som en del af undervisningen, kan faktisk ikke helt huske så meget om den.

      Utroligt så mange der har haft den der Disney babies ;)

      Slet
  6. Åh den der godnathistoriebog havde jeg også. Den var fantastisk. Dejligt med sådanne skjulte skatte :)

    SvarSlet
  7. Jeg har også en hel kasse fyldt med Frække frida bøger, jeg var vild med dem :) hvor er det fedt at man kan få sådan nogle anders and samlinger, jeg har for nyligt tænkt at jeg havde lyst til at læse nogle af mine gamle anders and blade, jeg tror bare jeg har smidt dem ud.

    har du en blogroll? jeg vi nemlig gerne finde flere blogs at følge, men jeg har svært ved at finde nogle. Jeg kan ret godt lide din, og tænkte om du kendte til andre blogs der er gode?

    SvarSlet
  8. Mange tak :) Jeg er også selv blevet ret glad for det billede :) Det er redigeret i Adobe Photoshop CS6

    SvarSlet
  9. Præcis! Jeg kommer også altid til at tænke på dén Aidan :D Det er også ret sjovt, for han (min nevø, altså) hedder Christensen udtalt på engelsk til efternavn.. Så det lyder næsten som ham Hayden Christensen :P

    Jeg havde også den dér Disney Babies-bog som barn :D

    SvarSlet
  10. Ej, hvor nederen med din dyre bikini. Jeg ville ellers nok tro at det var ét af de områder der måske kunne betale sig at give lidt mere for tingene. Netop for at elastikken ikke sprang efter en enkelt sommer og lign. :S

    Jeg har for øvrigt bestilt den der serum til ansigtet, den skulle være her i løbet af et par dage. Er ret spændt på at få den afprøvet. :)

    SvarSlet
  11. Årrrh hvor et fantastisk sidespring fra hverdagen - minder. der er intet som at finde sin barndom på loftet. jeg læste de samme bøger, og det får virkelig minder frem.

    SvarSlet
  12. Hejsa. Jeg vil høre om noget... læmge har jeg søgt efter disney babies godnathistorier på mone forældres loft, men uden held. Idag fortæller min far at han har smidt en stor kasse med bøger ud og han sagde disney bogen var med. Jeg er helt grædefærdig. Det var min yndlingsbog som barn og ville gerne have den til mit kommende barn. Sælger du muligvis din? Jeg er næsten villig til at betale alt for den. Venligst Camilla Birch. Cam.kate@hotmail.com.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Camilla, det var ærgerligt at din far smed den ud, men jeg vil ikke af med min. Den indeholder mange minder og er et dejligt link til min barndom. Måske du kan undersøge om den findes brugt på nettet.

      Slet
  13. hejsa.. er der nogen der ved om de bøger der er slået op her inde. er det nogen der er til salg. hvis de er så har jeg interesse i at købe den blå disney babies godnathistorier.
    mvh fra Pia Johansen

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Pia, som du kan se længere oppe i kommentarfeltet er mine bøger ikke til salg. Dette er ikke en salgsblog, men derimod en personlig blog hvor jeg skriver boganmeldelser og andre bog-relaterede ting.

      Slet
  14. Hvis de 'Anonyme' stadig er interesserede, har jeg Disney Babies Godnathistorier til salg i min butik Used2Kids. Håber, det er ok, at jeg skriver det, Maja, da du jo ikke var interesseret i at sælge din ;-).
    Mvh Joan

    SvarSlet
  15. Jeg vil meget gerne købe den der godnat historie bog barbies ������������

    SvarSlet
  16. Hej Gitte.

    Det er ikke en salgsblog, som alle de tidligere svar også indikerer.

    SvarSlet