tirsdag den 5. marts 2013

Skæbnens Spind - Mette Milan Hjortlund


"Mette Andersen er træt af sit rutineprægede liv i Danmark og beslutter sig for at skabe et nyt liv i udlandet, mens hun stadig er ung og fri.
Trods protester fra barndomsveninden og familien tager hun til London, hvor hun får job som lærer på en pigeskole. Mens hun prøver at justere sig til sin nye tilværelse i England, og alle de følelser hun har vedrørende bruddet med Danmark, støder hun ind i Robert.
Herefter tager hendes liv i London en uventet drejning som ingen, og da slet ikke Mette selv, kunne have forudset. Hun må træffe nogle alvorlige og vigtige valg om fremtiden, samtidig med hun bliver bombarderet med følelser, konfrontationer og kriser både fra hjemmefronten og livet i London. Er lykken én ting og skæbnen noget helt andet? Eller kan de to kombineres i en sameksistens, der giver mening?"

Jeg modtog Skæbnens Spind, som et anmeldereksemplar fra forfatteren selv, og mine forventninger var rimelig høje - især da den sidste chick-lit bog jeg har læst (Mig Før Dig af Jojo Moyes) tog mig med storm og gav mig fornyet energi med hele dén genre.

Jeg ved det er en skam, at sætte bøger op mod hinanden blot fordi de rangerer rundt i samme kategori, men jeg kan ikke undgå at sidde tilbage med en snert af skuffelse efter jeg har læst debutromanen, Skæbnens Spind

For mig fængede historien om Mette Andersen, der rykker sine teltpæle op fra Danmark og tager det store skridt og flytter til London, bare aldrig. Jeg havde meget svært ved at identificere mig med Mette og synes aldrig man som læser kom 'ind under huden' på hende. Det samme gør sig gældende ved det resterende persongalleri, det er meget 'pænt' og overfladisk; særligt Mettes tre nye venner i London føler jeg er en genudsendelse - den flamboyante bøsseven Andy, Klassiske men trendy advokatpige Emma og den udsvævende og spraglede Kiwi (ja, det hedder hun altså).
Det bliver lidt for meget en kliché af chick-lit genren med en hovedperson der shopper designertøj der langt overstiger hendes månedlige lønseddel - en folkeskolelærerinde der smider om sig med Versace, Gucci og Louboutin det stemmer bare ikke overens med virkeligheden, og det er drønærgerligt at man så tit skal rende på den stereotype kvinde der ikke laver andet end at hive tøj ned fra bøjlerne og drikke café latte på trendy cafeer, for man kan faktisk godt skrive en god chick-lit roman uden dette skal være baggrund for hovedpersonen.

Omdrejningspunktet for bogen er romancen mellem Robert og Mette der opstår når de en dag ramler ind i hinanden på Londons gader. Og herfra tager det fart, Robert er nemlig ingen ringere end Kronprinsen af England. Der opstår straks gnister imellem dem og de støder praktisk talt ind i hinanden hvor end de går. Og her er det nok hvor bogen for alvor tabte mig; Jeg synes ikke deres kærlighedsforhold når at udvikle sig i et normalt tempo, men lider under 'insta-love' fænomenet der er blevet så populært.

Derudover fandt jeg mig selv blive afbrudt i min læsestrøm af et sprog der virkede en smule for 'nervørst'. Alting bliver forklaret og analyseret i en sådan grad, at der intet er tilbage at læse mellem linjerne. Det kan selvfølgelig være et udtryk for, at dette er en debutroman og forfatteren lige skal finde sig 'til rette' og opdage sin egen stil, men jeg må indrømme at jeg bare ikke er den store fan af sms-sprog og slang i romaner. Det fungerer bare aldrig efter hensigten og det får karaktererne til, at virke som skoleelever når der bliver brugt forkortelser som 'K' når man mener 'Okay' osv.

Var bogen så bare en direkte dårlig oplevelse? Nej, det synes jeg faktisk ikke. Jeg kan levende forestille mig, at bogen vil gøre sig rigtigt godt på en sommerferie, hvor man ligger på stranden og bare skal underholdes. Og på trods af et noget transparent persongalleri så formår Mette Milan faktisk, at skabe en slutningen med twist og overraskelser. Og det er et plus i min optik.

Desværre må jeg nok sande, at jeg i sidste ende havde for svært ved at følge Mettes (hovedpersonen og ikke forfatterinden) tankegang og handlemønster igennem bogen og der var simpelthen for mange gange, hvor jeg sad tilbage med undren og irritation overfor hendes gøren og laden, til at jeg kunne nyde bogen ordentligt. 

Jeg vil dog fortsat følge med i Mette Milan Hjortlunds karriere og se om hendes næste bog formår, at holde mig mere fanget end denne gjorde.


3 kommentarer:

  1. Blev helt spændt da jeg så den lyserøde bog!
    Er så dårlig til at læse bøger, men tænkte, den skal jeg læse.
    Nu har jeg ændret min mening lidt.
    Men fin anmeldelse & dejligt at du er så ærlig :)

    eslublog.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Blikfang er jo vigtigt og det var faktisk også den lyserøde farve der fangede mig :p

      Jeg synes det er rigtigt ærgerligt når jeg skal skrive en lunken anmeldelse, især fordi jeg ved hvor meget tid og arbejde forfatteren har lagt i det. Men på den anden side bliver jeg jo nødt til at give min ærlige mening.

      Derudover skal det jo også nævnes, at alle har forskellig smag så måske falder bogen i bedre jord hos dig? :) Det kommer nok meget an på hvad du ellers er vandt til at læse, men hvis det er for at komme "igang igen" med en bog vil jeg mene denne gør sig helt udemærket.
      Det er en sød historie og hurtig underholdning. :)

      Slet
  2. Hej Maja :)
    Tak for din ærlige mening af min roman. Selvfølgelig rammer det mig og gør ondt (Bogen er mit barn) Men jeg er også af den støbning, at jeg ved og accepterer, at vi alle ser forskelligt på tingene. Jeg har fået mange positive anmeldelserfra folk der har været helt oppe at ringe over bogen, og også nogle som ikke bliver fanget af den, og måske i virkeligheden ikke forstår den. Noget af det jeg netop prøver at undgå er for meget : Cafe latte, shopping, jo, der bliver købt et par louboutin til en vigtig begivenhed og en kjole fra Versace m.m. men har faktisk meget stor fokus på skæbnen, dens valg, døden, tanker og livet. Nogle ser netop dette fokus, andre ser det ikke.
    Men igen, mange tak. Jeg værdsætter alles tanker! Håber du bliver grebet mere af toeren :)
    Hilsner fra Mette Milan.

    SvarSlet