onsdag den 17. april 2013

WE WILL ALWAYS HAVE PARIS #5 VERSAILLES


Når nu jeg lavede hotel-indlægget forleden, så synes jeg ligeså godt jeg kunne afrunde mine Paris anbefalinger. I denne omgang skal det handle om Versailles, som ligger en lille togtur ud fra Paris, men absolut er turen værd! Jeg har efterhånden besøgt Versailles et par gange og jeg bliver bare aldrig træt af det! Hver gang bliver jeg lige overvældet over dets ekstravagance og storslåethed. Jeg får en følelse af ærefrygt men også lidt harme; for ligeså storslået og smukt som det er, ligeså elendigt og fattigt levede resten af frankrig. Jeg indrømmer jeg er lidt af en historienørd og synes Versailles er et must når man er på disse kanter. Jeg elsker at gå rundt mellem alle guld-krummelurerne, krystallysekronerne og loftmalerierne og føle et vingesus af historien, det er lige før man kan fornemme Marie Antoinette sidde i sine kæmpe kjoler og høje parykker, drage et lille suk førend revolutionen tilintetgjorde deres storhedstid.

Når man bor og går rundt inde i Paris kan det være ret dejligt med et lille break fra storbyens summen, og når man står foran Versailles kan man godt forstå at de kongelige elskede denne oase. For selvom det ligger maks. 40min væk fra centrum af Paris føler man, at man er kommet 'væk' og mere ud på landet. Men okay, det er også absurd-mega-enormt-kæmpe-stort så helt galt er det ikke når man føler, at der er mere plads under himlen. 

Man skal ikke blive alarmeret af den lange kø for at komme ind, det går virkelig hurtigt og før end du ved af det står du inde i paladsets kølige skygge. Og ja, men går lidt som en flok køer sammen med alle de andre turister, men man må lige tage en dyb indånding og abstrahere fra det og nyde dets gloværdige udseende. Når man er færdig indenfor kan man gå ud i 'haven' (som er endnu-mere-kæmpe-giga-stor) og vandre rundt og nyde alle blomsterne, springvandende der slår storkespringvandet i København med flere længder! Hvis man endnu har friske fødder kan man gå ned til Marie Antoinettes private hus der ligger i bunden af parken, men man kan også hoppe på det lille tog/bus/cykel og køre derned hvis man ikke orker at gå. 

Der er gratis entré for alle europæiske borgere under 26 år, til Versailles (bare husk kørekort eller pas som ID), men man skal betale for entre til parken - dog ikke særligt meget. Og jeg vil helt klart anbefale, at man besøger parken når nu man er der! Den er très magnifique.

Det er lige før jeg synes Versailles Slottet er ligeså vigtig, at opleve som Eiffeltårnet. Især hvis du elsker historie og bare vil have dit hoved blæst bagover af, hvor koloenormt og overdrevet man kunne bygge dengang. Det er ikke uden sin begrundelse at Versailles er blevet symbol på Den Franske Revolutions spirende begyndelse.



9 kommentarer:

  1. Wow der ser godt nok smukt ud, og jeg elsker historie! Skal helt klar dertil, når jeg engang kommer til Paris!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er bare så smukt og ja, d må helt bestemt sætte det på din liste når du skal dertil! :)

      Slet
  2. Jeg elsker Versailles! Det er så smukt og overvældende og emmer af historie. Smukke billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig rigtig fantastisk! mange tak :)

      Slet
  3. Åh! Det ser bare så smukt ud. Vil bare til Paris snart!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også meget smukt i virkeligheden :)

      Slet
  4. Smukke billeder!! Åhh Versailles er en kæmpe oplevelse. Har selv været der 2 gange - senest denne sommer
    Se nogle af mine billeder derfra her på min blog:
    http://dortedamgaard.blogspot.dk/2012/10/paris-6-versailles-slottet.html

    SvarSlet
  5. Haha, jeg kender det godt. Da jeg var yngre (*mimre mimre*) tudede jeg ALDRIG til hverken film eller bøger. Den eneste film jeg nogensinde havde grædt til, var Løvernes Konge som barn. Det gjorde jeg så også samtlige 7 gange jeg så den i biografen, både da Mufasa dør og til slut. Men så blev jeg et par og tyve og så var det ligesom om der skete et eller andet. Det var faktisk Dumbledores død i Harry Potter (film edition) der gjorde det. Og så startede vandfaldet da ellers lige, så det nærmest er pinligt sommetider. :S

    SvarSlet
  6. åååh savner Versaille ! Så smukt, så overvældende stor og fantastisk! Skal helt klart opleves engang til!! :)

    SvarSlet