fredag den 5. april 2013

YOUR HOUSE IS ON FIRE, WHAT DO YOU DO?


Dit hus brænder, hvad vil du tage med dig? Det er et spørgsmål jeg tit har stillet mig selv og når man sidder trygt og roligt i sin sofa har man en masse gennemtænkte og organiserede svar parat. Igår aftes fik jeg dog testet teorien i praksis, og jeg kan sige at når 'lokummet brænder' er man overhovedet ikke ligeså klar i tankerne, som når man sidder og tænker i sin sofa. 

Min mor kommer ind kl. 23 og siger jeg skal tage noget tøj på i en fart fordi der er ild i vores skorsten og hele huset kan risikere at gå op i flammer. Jeg skynder mig at tage det nærmeste og varmeste på i en fart og ser mig om; er der andet jeg skal have med? Min computer? Mit kamera? I de kaotiske minutter ender jeg med bare, at kaste min mobil i lommen - som er lige ved at gå ud af strøm og jeg tænker om man egentlig ikke skal tage sit pas på sig? Meget mærkelig tanke og nu når jeg sidder og skriver dette kunne jeg da komme i tanke om hundrede andre ting der er vigtigere end en mobil uden strøm og muligvis mit pas.

Efter 10-15 minutters tid ankommer der to brandbiler med fuld udrykning, en ambulance og en snes tilskuer og en fotograf fra lokalavisen har fundet plads foran vores hus og står og peger op mod røgen der omgiver vores skorsten og tag.
Jeg kan ikke lade være med, at tænke på hvor usselt et job det må være og sidde og lytte til udryknings-radioen og tage derhen hvor den nærmeste brænd nu befinder sig og knipse et par billeder af det hjem der går op i flammer, alt imens familien står udenfor og ser hele deres ejendom og genstande gå op i flammer.
Et hus er jo mere end et par væge og 'indmad'. Det er fyldt med minder, som er umulige at prissætte og erstatte via en forsikring. De dyrebareste ting er ikke nødvendigvis det du har betalt allerflest penge for; for det kan du trods alt købe igen. De dyrebareste ting er dine fotografier, det er de små genstande som andre overser eller kategorisere som nips, men som du ved har en betydelig historie bag sig. Det er ting man ikke kan genskaffe fordi minderne og historien knytter sig lige præcis til netop den genstand. De er uvurderlige. 

Heldigvis var vores tilfælde ikke så grelt, at alt stod i lys lue. Ilden var begrænset til indersiden af vores skorsten og brændmændene fik lynhurtigt situationen under kontrol og ingen kom til skade. Men i de minutter hvor man venter på brændbilerne og man ved at ilden kan brede sig og konsekvenserne blive fatale, er virkelig nervepirrende. 

Jeg valgte som sagt at tage en mobil med der knap nok havde strøm, ikke det smarteste træk, men hvad ville du have taget med hvis det var dig der var i samme situation? Ville du have holdt hovedet koldt og tænkt i rationelle baner og taget dine værdipapirer og lign. med dig? Det er let at sige ja, men det oprigtige svar er, at det ved man ikke før man står i situationen.

8 kommentarer:

  1. Meget relevant og vedkommende indlæg! Og jeg ved virkeligt heller ikke, hvad jeg ville tage med. I princippet føler jeg ofte, at jeg er et ret materielt menneske, men samtidig, hvis alt pludseligt stod i lys lue, ville det vigtigste jo nok bare være én selv og sine nærmeste. Tænker jeg. Håber jeg!

    Jeg er i hvert fald stadig bare mest af alt lettet over, at jeres tilfælde ikke var værre, end det endte med. Gudskelov for det da!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg overvejede også min computer bla, men tænkte at det ville være for fjollet. Det gjalt jo bare om at komme ud i en hvis fart.

      Slet
  2. Da forretningen under min fars lejlighed brændte, tog jeg buret med min undulat og smed samtlige billeder (dem ma fik fremkaldt i konvolutter før digitalkameraet gjorde sit indtog) i en pose og tog det med - vildt skæg dag at være alene hjemme på! (Heldigvis skete der ikke noget med vores lejlighed, andet end at der lugtede forfærdeligt det næste stykke tid).

    Godt der ikke skete mere hos dig heller!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis ikke min hund allerede var udenfor havde han også været det første jeg tænkte på!

      Slet
  3. Det er jo også altid sådan, at det kun sker for naboen. Går man rundt og tror i hvert fald. Er ked af det skete for dig, sådan i småt omfang i hvert fald. Men godt der ikke skete mere.

    Jeg er ret sikker på, jeg selv ville panikke virkelig meget! Også selvom det "bare" er i et lille omfang...

    SvarSlet
    Svar
    1. Man skal ikke kimse af en skorstensbrænd, skorstenen kan eksplodere ved den høje varme og så er det altså sket med huset. Hele vores skorsten der går gennem 2. Etager er smadret og skal bores ud og erstattes og loftet har fået en medfart også, så vil bare lige understrege det ikke er i småtings afdelingen, selvom interiøret ikke er futtet af.
      Det tog også brændmændene 3 timer før ilden var slukket. Virkelig heldigt at den ikke bredte sig mere end den gjorde.

      Slet
  4. Åh nej. Sikke dog en ubehagelig og skræmmende oplevelse. Det er jeg ked af, du skulle gå igennem.

    En af mine veninder har netop været udsat for ildebrand i hendes lejlighed; hun forklarede, ligesom dig, at hendes tanker kortsluttede, og det eneste hun fik med var håndklæder(?) og mobiltelefon. Hun tog simpelthen bare lige det, der lå i nærheden. Logisk eller ej.

    Jeg er sikker på, det er en af de situationer, man slet ikke kan sætte sig ind i, før man har været der..

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var lidt en uhyggelig oplevelse, men heldigvis skete der ikke noget med nogle! :)
      Præcis, det er let at sige at man ville gøre det rigtige i en given situation men kaos og panik kan ændre meget,

      Slet