onsdag den 8. maj 2013

KINDLE: UPS AND DOWNS


Jeg er mega glad for min Kindle, men noglegange så er det bare lidt en dårlig ting det der med, at kunne have en bog i hånden i løbet af nul komma fem! Især for pengepungen kan det hurtigt gå hen og blive stramt, men også når man oprindeligt havde planlagt at vente med, at købe en bestemt bog til sommerferien men så lige pludselig får en sindssyg trang til at læse den NU og har midlet til det. Sådan er det gået til, at jeg i løbet af tre dage har downloadet Whispers At Moonrise, Chosen At Nightfall og One Foot In The Grave. Allesammen nogle jeg havde øremærket til sommerferien. God dammit.

Whsipers At Moonrise og Chosen At Nightfall er hhv. nr. 4 og 5 af Shadow Falls-serien og det er altså en af mine absolut yndlings go-to guilty pleasures når vi snakker YA fantasy. Jeg ved ikke hvad det bestemt er ved dén serie der fanger mig, for det er ikke fordi plottet er revolutionerende og mange elementer er set før, men jeg elsker stemningen, karaktererne og så er de to fyre, Lucas og Derek, begge ret så dejlige. Derudover er Chosen At Nightfall altså et pissepænt cover! Lyserødt med metallisk-shimmer effekt, eeeehp så pææænt! 

Derudover har jeg en tendens til, at have svære ved at skrive anmeldelser af de bøger jeg læser på Kindle, af to årsager: Det er tit fortsættelser til bøger i en serie (og hvis jeg ikke har anmeldt 1'eren så synes jeg det er mærkeligt at anmelde 2'eren?!) og så kommer jeg lynhurtigt til at downloade noget andet/fortsættelserne til serien lige efter jeg har færdiggjort en bog, og glemmer pointerne og de ting jeg ville sige (dog med undtagelse af de korte reviews jeg laver på Goodreads). Det er virkelig ærgerligt for jeg læser altså ret meget på min Kindle, og det meste af det er virkeligt anbefalelsesværdigt, og så kommer det aldrig på bloggen fordi jeg bliver helt vildt opslugt og bare misbruger 'køb nu'-knappen. 

På trods af alle disse ting er jeg faktisk rigtig glad for min Kindle, jeg ville bare ønske jeg var bedre til at anmelde hvad jeg læser på den og kunne have en bedre tålmodighed så jeg ikke impuls-køber bøger fordi jeg får en sensationel købe/læsetrang i øjeblikket.

6 kommentarer:

  1. Jeg elsker virkelig også min kindle, men jeg synes at jeg hurtigt glemmer hvad jeg har læst på kindlen, (ikke sådan at jeg tror jeg har læst dem som papir bog, men jeg glemmer jeg overhovedet har læst dem) i forhold til hvis det var en papir bog, og jeg tror det hænger sammen med at når man læser en papir bog kan man kigge på forsiden og bagsiden og ligesom have et billede af den på en anden måde en man kan på en kindle, der ser alle bøgerne jo ens ud.

    men ud over det elsker jeg at man kan ændre skriftstørrelsen og jeg synes også man læser hurtigere :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan godt glemme, hvad jeg rent faktisk har liggende på den - og så bare downloade en ny, selvom jeg har masser af materiale liggende.

      Slet
  2. Hvis den største ulempe ved din kindle er, at du læser for meget og for mange bøger, er det vel ikke det værste i verden ;) (selv om jeg godt kan se, at det kan blive dyrt for bankkontoen :O) Sådan var/er det også lige siden jeg købte min iPad - jeg har og får bare læst meget mere! Selv om der da er en hvis charme i at have rigtige bøger, er lettilgængeligheden bare virkeligt et stort plus (igen, på læse- ikke bankkontoen :D)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hm nej, men synes nu alligevel det er trist jeg ikke får dem anmeldt :/

      Slet
  3. Hvor ville jeg ønske, jeg delte din læseglæde!

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh jeg kunne slet ikke forestille mig ikke, at læse. Ville virkelig synes der manglede noget! :)

      Slet