fredag den 24. maj 2013

The Collector (Dante Walker #1)


Titel: The Collector (Dante Walker #1)
Forfatter: Victoria Scott
Sprog: Engelsk
Sideantal: 352
Bedømmelse:


"He makes good girls...bad.
Dante Walker is flippin’ awesome, and he knows it. His good looks, killer charm, and stellar confidence have made him one of hell’s best—a soul collector. His job is simple: weed through humanity and label those round rears with a big red good or bad stamp. Old Saint Nick gets the good guys, and he gets the fun ones. Bag-and-tag.

Sealing souls is nothing personal. Dante’s an equal-opportunity collector and doesn't want it any other way. But he’ll have to adjust, because Boss Man has given him a new assignment:

Collect Charlie Cooper’s soul within ten days.

Dante doesn't know why Boss Man wants Charlie, nor does he care. This assignment means only one thing to him, and that’s a permanent ticket out of hell. But after Dante meets the quirky Nerd Alert chick he’s come to collect, he realizes this assignment will test his abilities as a collector…and uncover emotions deeply buried."

Okay, op med hænderne hvis du er til fals for en bad boy (er jeg den eneste der straks skyder armen op?!). Dante Walker er prototypen på en bad boy og hvis du ikke kan lide den slags højrøvede og selvsikre fyre, så er The Collector et dårligt valg. Dante er nemlig det bærende element i denne bog.

Inden jeg gik igang med bogen var jeg lidt nervøs for om den skulle minde om Succubus-serien af Richelle Mead, som jeg syntes var noget af det værste skrammel jeg har læst, men heldigvis viste det sig, at jeg slet ikke havde nogen grund til at frygte.

Dante Walker får min indre fnisende teenage-pige til at måbe med åben mund over hans coolness og overlegne fremtoning. Han er flamboyant, arrogant, umådelig selvsikker, sjov og fræk. Heldigvis elskede jeg ham! Victoria Scott har klaret den krævende opgave det er, at skabe en troværdig karakter der er lige dele snobbet bad-ass og ungdommelig uden det går hen og bliver en parodi på en voksen kvinde der tror hun ved, hvad 'de unge er nede med'. Dante er yderst troværdig i hans snobbede og arrogante tilgang til stort set alt, hvad han har med at gøre og dertil krydret med et slangordforråd der rent faktisk er tidsvarende til, at jeg flere gange måtte trække på smilebåndet. Okay, mere end trække på smilebåndet. Jeg var lidt ála sådan her:
Dante var ikke den eneste karakter jeg elskede. Charlie Cooper, Dantes opgave der skal lede til en længe ventet forfremmelse med Den Store Fyr dernede, er über nørd og en del af skolens outsider gruppe. Det ville være en underdrivelse, at sige at Dante og Charlie ikke kunne være mere forskellige. Og selvfølgelig knævrer Dante løs oppe i sit hoved om, hvor uattraktiv og taber-agtig hun er, som kun en der hele livet (og tiden efter) har været umådeligt populær kan gøre. Alle der bare har haft et lille gram af nørdethed og akavethed i sine teenageår vil kunne se noget af sig selv i Charlie og Victoria Scott har skrevet hende med en sådan sympati, at på trods af hendes giga nørde-faktor kan man ikke andet end at holde af hende.

Dante finder hurtigt ud af, at det er en sværere opgave end han først havde troet, at få Charlie Cooper til at afvige fra dydens smalle sti og som dagene presser på og han stadig ikke har fået stemplet Charlie's sjæl med syndfulde mærker der skal fordømme hende til evig forvaring nedenunder, må han tage mere drastiske midler i brug. Dante spiller på Charlies usikkerhed og lyst til, at passe ind og Charlie hopper på krogen. Ikke af de årsager, som Dante først antog, for når man hele livet har været en outsider, som Charlie og hun ikke før har ladet sig mærke med den slags, så må det være noget - eller rettere nogen, der for nyligt er kommet ind i hendes liv, der gør at hun vil være villig til at ændre sig. Men Charlie finder tids nok ud af, at det ikke er lutter badeferie og fede fester, at underskrive en kontrakt med djævlen.. Som bogen skrider fremad fandt jeg mig selv sidde og bide negle og lydløst råbe (jo, det er en ting), at hun aldrig måtte ændre sig. Men hvornår har forfattere lyttet til hvad jeg siger?!

The Collector er en bog om en højere moral og etik iblandt os mennesker samt den goe' gamle kamp mellem det gode og det onde. Hertil spicet med noget seriøs eyecandy med en flabet attitude.

4 kommentarer:

  1. Hvis man ikke er til fals for bad boys, er der vist en hel genre (mindst), man bare skal droppe. Men jo, de dér charmerende og enerverende bad boys kan sgu et eller andet - den bog/serie, jeg er i gang med at læse har præcist den samme mandlige MC og jeg har netop tænkt over, hvor forudsigelige men fantastiske de egentligt altid er :D Suk!
    Nå men, det, jeg egentligt ville sige, var vist bare, at denne bog da er røget fluks på min to-read liste. Hæ ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, men det kan bare gøres så åndssvagt at det bliver en parodi - når forfatteren prøver for hårdt! Så stikker det ud og jeg bliver irriteret, men her har hun virkelig beskrevet Dante super godt og troværdigt :)

      Slet
    2. Helt enig! Det er virkeligt en af de ting, der bare kan gå begge veje. Alt for ofte ender det jo desværre også på det punkt, hvor arrogancen og "bad boy"-heden bare bliver til ren jerkiness, hvilket jo ikke ligefrem er særligt tiltalende - og så er det jo absolut ikke fedt. Som med så meget andet handler det nok bare om at finde den gyldne middelvej ;)

      Slet
  2. Ih mange tak :D Jeg skrev indlægget og lagde det op inden jeg tog til jylland, og satte den til at blive udgivet, inden jeg kom hjem igen, så jeg ikke kunne fortryde :P Hehe. Du kender det jo selv med at man er vildt nervøs og det er lidt akavet hehe ;)
    Haha gør jeg ikke? Det har jeg ikke lagt mærke til. Jeg synes bare jeg mumler utrolig meget hehe :P

    SvarSlet