søndag den 23. juni 2013

ANMELDELSE: VAMPIRE ACADEMY #1

Titel: Vampire Academy
Serie: Vampire Academy #1
Forfatter: Richelle Mead
Sideantal: 332
Sprog: Engelsk (oversat: Frygtens Skole)
Bedømmelse:


"Kun en sand ven kan beskytte dig mod dine udødelige fjender.

Rose og Lissa har i to år levet et hemmeligt og forbudt liv i frihed blandt mennesker, men pludselig bliver de opsporet og slæbt med tilbage til Sankt Vladimirs Akademi, en skole for vampyrer og deres vogtere. Lissa Dragomir er Moroi-prinsesse, en dødelig vampyr med sjældne evner for at kunne tøjle Jordens magiske kræfter. Hun er i konstant fare for at blive overfaldet og dræbt af Strigoi, de grusomme, udødelige vampyrer, som har brug for Moroi-blod for at bevare deres udødelighed. Rose Hathaway, Lissas bedste veninde, har en stærk blanding af vampyr- og menneskeblod i årerne og er derfor dhampir. Roses livsopgave er at være Lissas vogter og passe på hende – uanset hvad der skal til"


Der er en stående joke i bogblogger-miljøet omkring bøger med flotte covers - de har oftest elendigt indhold. Så det samme må jo næsten være gældende bøger med grimme covers - de er rent faktisk dem der er bedst. Det er jo ikke en stående 100% videnskabelig sandhed, men jeg har rent faktisk fundet påstanden til, at være rimelig rammende. Og når man ser på coversne for Vampire Academy så passer det hvert fald. Virkelig grimt cover, men genialt indhold! Vampire Academy-serien findes også i nogle helt røde forsider med print udenpå, men det var altså disse model-covers, som jeg lærte dem, at kende med.

Jeg har læst serien et par gange, men har aldrig anmeldt den ordenligt her inde og det er måske lidt mærkeligt eftersom serien er en af mine yndlings. Men sådan er det også med The Hunger Games - den har jeg læst virkelig mange gange, men der findes stadig ikke en anmeldelse her inde. Jeg tror det er fordi jeg har virkelig svært ved, at være objektiv og en anelse kritisk ved bøger, som jeg simpelthen elsker ud over alle grænser. Når jeg læser VA så har jeg ikke min 'anmelder-hat' på, det er udelukkende for min fornøjelsesskyld og jeg har en tendens til bare, at sluge bøgerne én efter én så mine tanker bliver godt og grundigt rodet sammen. Derudover betyder VA noget særligt for mig da det var den serie, der fik mig til, at vende tilbage til fantasy-genren efter nogle fraværende år, hvor jeg førhen læste mest realisme og historiske bøger (i mine gymnasie-år). Men nu vil jeg alligevel prøve!
------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Vampire Academy er frickin' awesome og jeg har kun små røde hjerter og begejstrede blikke, at sende dens vej. Det er bog-crack når det er bedst! Totalt afhængigheds skabende og guilty-pleasure udover alle siderne. Jaja, det handler om vampyrer og alt det der, men når man læser VA glemmer man faktisk, at det handler om vampyrer og alle mulige sindssyge magiske ting, for det er bare pisse godt gennemført! Richelle Mead ved, hvordan man skriver en addictive historie der suger læseren ind fra side ét af. 
image
Først og fremmest så er verden i VA sofistikeret og gennemført! Der er ikke nogle små fjollede vampyrer, som der fimser rundt i Twilight hér. Måden hvorpå de forskellige racer er opbygget og deres plads i rangordenen er kompleks, farlig og fuld af drama! Jeg elsker den nærtstående politiske krise der ligeså stille er under opbygning mellem de forskellige Moroi og deres Dhampir vogtere. Der er intet som et godt oprør til, at få sindende i kog!
Rose Hathaway, vores hovedperson, er Dhampir - en der er halv menneske og halv vampyr. At være Dhampir betyder, at man skal beskytte Moroi (gode vampyrer) mod Strigoi (onde vampyrer), da Moroi ikke kan selv (de har fået fine fornemmelser og vil helst have andre til, at gøre det beskidte arbejde og basically er Moroi mere værdifulde end Dhampir). Rose træner på St. Vladimir Akademiet for, at blive vogter for hendes bedste veninde, Prinsesse Lissa Dragomir, der er den sidste i hendes slægt.

Historien starter lige på og hårdt, hvor vi møder Rose og Lissa der er flygtet fra St. Vladimir da Rose mistænkte Lissa for, at være i fare. Efter to år på flugt bliver de endeligt fanget af et team vogtere og bragt tilbage til St. Vladimir. En af disse vogtere, Dimitri Belikov, bliver herefter Rose's træner da hun efter to år på flugt er kommet bagud i hendes træning ift. alle de andre elever, og hvis ikke Rose kommer up-to date er hendes chance for, at ende som Lissa's vogter ikke eksisterende! 

Men lad os lige tale om karaktererne. De er FANTASTISKE og er bla. en af mine yndlings ting ved serien! Generelt set er der ikke noget værre end når forfattere ikke rammer karakterenes alder ordenligt - altså teenagere der ikke opfører sig som sådan. I VA er personerne realistiske! De er hormonfyldte, bander, knalder, ryger og drikker. Altså lidt ligesom vi ville gøre i den alder. Derudover er de sekundære karakterer udpenslede og har hver deres unikke personlighed der gør, at man som læser for et fuldendt billede af, hvad Rose ser. Jeg elsker både Lissa og Christian, og Mia er perfekt ondskabsfuld på den måde, som kun teenage-piger kan være det.

Alt det sat til side så er hovedpersonen jo Rose og hun er AWESOME! En af minde absolut yndlings karakterer nogensinde. I fantasy-genren er den kvindelige hovedperson oftest ret gennemsnitlig, bortset fra hendes crush, som ser hende som jordens 8. vidunder. Altså de er næsten altid the girl next door, men ikke Rose! Hun er impulsiv, viljestærk, fræk og selvsikker. Men hun er alle disse ting på en god måde, altså impulsiv, men stadig med en fornuftig tilgang til tingenge. For selvom det er irriterende med en karakter der lader alle andre om de hårde valg er det ligeledes irriterende når man har en der bare fare derudaf med 'fuck hele verden'-attitude. Rose hun er i balance! Når det kommer til hendes bedste veninde, Lissa - som Rose deler et sjældent psykisk-bånd med, er hun intenst beskyttende og beslutsom på, at beskytte hende ligemeget hvad. Derudover var det virkelig forfriskende med en karakter der ikke er bleg for, at vise hvad hun har! Rose ser nemlig pissegodt ud! Og hun ved det selv! Hun kan godt lide, at flirte og hooke-up med fyrene og prale med hvad hun har. Jeg elsker hendes selvsikkerhed og hun hopper virkelig ud af siderne og bliver næsten levende. 

Okay, ingen anmeldelse af VA uden, at nævne Dimitri! Eeeehp, jeg ved ikke hvor jeg skal starte. Lad mig visualisere mine følelser for mit all-time bookish crush:
image
Jep, det er mig hver gang Dimitri åbner munden... I Rose's træningsperioder med Dimitri udvikler de begge følelser for hinanden, men der sker gradvist og roligt. Dimitri er desværre langt mere professionel end Rose så han gør ikke noget ved det, da det vil koste ham sit job at fjolle rundt med en af eleverne. Og nå ja, så er der 7 års forskel imellem dem. CAN YOU FEEL THE TENSION?! Selvom deres kemi er noget man ikke kan benægte, så ser det desværre ud til, at det ikke kan lade sig gøre. Men altså, jeg hepper på dem! 

Alt i alt kan jeg kun anbefale Vampire Academy! De er medrivende, sjove, dramafyldte og spændende! De har en interessant mytologi og karakterne er unikke og velskrevet. Og så er de en af de aller mest følelsesfyldte bøger jeg nogensinde har læst. 

2 kommentarer:

  1. Det var dog rart at du tog dig tid til at anmelde din "rene underholdning", jeg har i et stykke tid overvejet at læse denne serie; men har frygtet at der var for meget Twilight over bøgerne!

    SvarSlet
    Svar
    1. DOOOOO IIIIIT! :D Jeg synes slet ikke den er 'twilight' overhovedet, og Rose og Bella er komplette modsætninger. Det eneste de har til fælles er, at der er vampyrer i begge bøger, men i VA er de mere 'menneskelige'. :)

      Slet