lørdag den 15. juni 2013

FORGET YOU

Titel: Forget You
Forfatter: Jennifer Echols
Sideantal: 292
Sprog: Engelsk
Læst på: Kindle
Bedømmelse:


"WHY CAN'T YOU CHOOSE WHAT YOU FORGET . . .  AND WHAT YOU REMEMBER?

There’s a lot Zoey would like to forget. Like how her father has knocked up his twenty-four-year old girlfriend. Like Zoey’s fear that the whole town will find out about her mom’s nervous breakdown. Like darkly handsome bad boy Doug taunting her at school. Feeling like her life is about to become a complete mess, Zoey fights back the only way she knows how, using her famous attention to detail to make sure she’s the perfect daughter, the perfect student, and the perfect girlfriend to ultra-popular football player Brandon.  But then Zoey is in a car crash, and the next day there’s one thing she can’t remember at all--the entire night before. Did she go parking with Brandon, like she planned? And if so, why does it seem like Brandon is avoiding her? And why is Doug--of all people-- suddenly acting as if something significant happened between the two of them? Zoey dimly remembers Doug pulling her from the wreck, but he keeps referring to what happened that night as if it was more, and it terrifies Zoey to admit how much is a blank to her. Controlled, meticulous Zoey is quickly losing her grip on the all-important details of her life--a life that seems strangely empty of Brandon, and strangely full of Doug."


Jeg er virkelig kommet ind i en periode, hvor jeg kun har lyst til at læse fluffy romantiske sommerbøger og da jeg efterlyste bøger i denne genre blev jeg bla. henvist til Jennifer Echols' bøger. Og det virkede faktisk ret lovende da jeg tjekkede hende ud på Goodreads, mange af de folk jeg følger derinde havde ratet hendes bøger højt og var fulde af rosende ord, men alligevel var der bare et eller andet der ikke fungerede mellem mig og Forget You.

Jeg har haft ret svært ved, at bedømme hvor mange stjerner den skulle ha' haft og inderst inde fortjener den nok kun 2,5 men lad os bare sige, at jeg er i det gavmilde hjørne i dag. Først og fremmest lyder hele præmissen med hukommelsestab rigtig lovende - mulighed for noget sikker loooove tension og, at man som læser selv er på bar bund med, hvad der egentlig er sket i det tidsrum, som Zoey ikke selv husker. Men det blev ikke rigtigt indfriet hos mig, der var alt for mange gange hvor jeg simpelthen ikke kunne følge Zoey's tankegang og begrundelse for de valg hun traf.

Zoey finder sin mor efter hun har prøvet at begå selvmord og når, at ringe 112 inden det er for sent. Det viser sig, at hendes mor lider af en psykisk sygdom og bliver indskrevet på et lukket mental hospital og hendes far der er mega wacko truer Zoey med selv, at han vil få hende indlagt på den lukkede sammen med hendes mor, hvis hun så meget som siger et pip om hvad moderen har forsøgt. Yep, faderen er et kæmpe røvhul.. Med en mor der er indlagt på en lukket afdeling bliver Zoey derfor nødt til, at flytte hjem til hendes far og hans 24-årige kæreste der forresten snart skal til Hawaii og giftes, men ikke helt orker at tage Zoey med, så derfor bliver hun parkeret i deres hus med videoovervågning for, at være sikker på, at hun arter sig ordenligt. Man fristes til, at sige at det egentligt er faderen der hører hjemme på en mental anstalt i stedet for moderen.. 

Chokket fra at finde hendes mor bevidstløs gør, at Zoey tager direkte fra hospitalet til en strandfest, hvor hele hendes svømmeteam samt fodboldholdet holder til. Her ender hun med, at kaste sig over skolens Mr. Popular fra fodboldholdet, på bagsædet af hans bil.. 
Indtil da har Zoey og Brandon kun været platoniske venner, slet ikke nogle følelser indblandet, men dagen efter Zoey har mistet sin mødom til skolens største player ser hun dem som kærester! Hvaad fanden?! Altså hvornår har en hurtig omgang bag i en bil nogensinde været ensbetydende med, at man pr. definition er kærester bagefter? Men sådan er det åbenbart i Zoeys verden for efter dette går hun hele tiden rundt og skræpper "Brandon min kæreste dit" og "Brandon min kæreste dat". Altså nej.. I er ikke kærester! I har knaldet én gang på et bagsæde af en bil.. 
Jeg forstod simpelthen ikke, hvordan Zoey kunne drage den konklusion og hvorfor hun så det som værende ultra nødvendigt, at være kærester med Brandon når ingen af dem rent faktisk havde følelser for hinanden. Det gav bare ingen mening. 

Og det er nok essensen af denne bog, for karakterenes valg gav bare ingen mening! Jeg forstod ikke Zoeys trang til, at klinge sig til Brandon, en fyr der tydeligvis er skideligeglad med hende når der står en hot sexy guy lige foran hende, som rent faktisk holder af hende. 

På trods af alle disse ting, har jeg været gavmild og givet den 3 stjerner for Jennifer Echols skriver i bund og grund en ret god teenage romance der måske vil appelere til nogle af jer derude, men jeg fik bare ikke det jeg havde håbet på. Så selvom jeg læste den på under en dag, så tror jeg ikke jeg vil vende tilbage til den. 

Jeg havde det hyggeligt mens det varede, men Forget You - det bliver bare aldrig os to. Det er ikke dig der er noget galt med, det er mig.. Eller det er løgn. Det er dig.

1 kommentar:

  1. Hej Maja.

    Din makker i bogprojektet er Tanja, som du finder her: www.ajnat.dk

    SvarSlet