tirsdag den 16. juli 2013

ANMELDELSE: FROSTBITE (VAMPIRE ACADEMY#2)

Titel: Frostbite
Serie: Vampire Academy #2
Forfatter: Richelle Mead
Sideantal: 327
Sprog: Engelsk (oversat: Bidende Kulde)
Bedømmelse:

"Da jalousi og kærlighed støder sammen i vinter­kulden, udvikler skiferien sig i dødelig retning … 

Rose har seriøse kæresteproblemer. Hendes seje lærer Dimitri er måske optaget af en anden, og hendes gode ven Mason er mere forelsket i hende, end hun bryder sig om, selv om hun kan bruge det til at gøre Dimitri jaloux. Og så har hun et ubehageligt problem: hun bliver ved med at sidde fast i sin veninde Lissas hoved, når Lissa har sex med sin kæreste Christian … 

Et voldsomt Strigoi-angreb ikke langt fra Sankt Vladimir’s Akademi udsletter en hel Moroi-familie og sætter skolen i højeste alarmberedskab, og alle studerende bliver sendt på tvungen skiferie. Men det glitrende vinterlandskab og lækre skisportshotel er ikke helt så sikkert, som man skulle tro. 

Og da de tre venner Mason, Eddie og den lille træske Mia løber væk for at angribe de truende Strigoi, må Rose slutte sig sammen med Christian for at forsøge at redde dem. Men nu er Rose – og hendes hjerte – dog i større fare, end hun har kunnet forudse. 

For ude i mørket venter dødens sylespidse tænder."


Richelle Mead er tilbage, peeps! Og lad os lige allesammen tage 2 min. til, at rende rundt og kaste vores arme op i vejret og råbe af glæde.
image
Denne gang er det Frostbite der giver os en følelsesmæssig wedgie. Og præcis ligesom i Vampire Academy er der garanteret op- og nedture i sin sindsstemning mens man læser den. Ydermere bliver det gjort helt klart i Frostbite, hvorfor serien er så populær som den er. Serien har så mange gode egenskaber jeg kunne opremse i en evighed. Det utrolige venskab mellem Lissa og Rose, den fascinerende mytologi der binder historien sammen, den hjerne-nedsmeltende-too-perfect-for-words Dimitri og kickass heltinden Rose. 

Personligt så synes jeg en af seriens stærkeste træk - og dette gælder for stort set hele castet - er Rose's autencitet og 'ægtehed'. Hendes handlinger, reaktioner og attitude til verdenen. Jeg elsker, at disse personer føles og handler, som teenagere! Uden, at de kommer frem, som værende whiny eller svage efterligninger. Persongalleriet er langt fra stereotypt! Alle karakterne er fuldt udtænkt med hver deres personlighed der både indeholder gode og dårlige ting. Selv de mest hadefulde og irriterende personer i bogen er ikke bare onde for, at være onde. De har deres grunde og det er lige før man rent faktisk kan sympatisere eller forstå deres handlinger.

Og Rose er stadig ligeså pisse sej, som vi så hende i Vampire Academy! Hun er hård, smart og loyal udover alle grænser. Jeg elsker hendes venskab hun har med Lissa og hvordan hun er villig til, at sætte sig selv fuldstændig til side til fordel for hende. Og Lissa er bare virkelig sympatisk, så man som læser sagtens kan forstå Rose's behov for, at beskytte hende. Rose tror fuldt og fast på hendes overbevisninger og er villig til, at kaste sig selv ind i heftige situationer for, at forsvare dem. Hun er stadig en enorm flirt og 'worker' hvad hun har. Det er enormt sjovt, at være vidne til dette og alle hendes smarty-pants bemærkninger. Hun er stadig meget impulsiv og hæmningsløs, men hun er blevet klogere siden VA og selvom hun nok altid vil være til den vilde side, så er hun ikke 'for dum til, at fungere', som nogle karakterer kan blive det. Hendes opførsel gør blot, at man som læser finder hende uforudsigelig og spændende, at følge.

I Frostbite bliver det politiske spil og drama desuden taget til nye højder og man får indtryk af, at den skrøbelige fred der i øjeblikket hersker, kan krakelere hvert øjeblik det skal være. Spørgsmålet om Moroi-racens overlevelse afhænger fuldstændigt af Dhampirnes' beskyttelse, en race som Moroi ser ned på og betragter, som en selvfølge. Men selvom Moroi gemmer sig bag deres Vogtere, er deres numre stadig faldende, og der bliver rejst en masse skandaløse forslag til, hvor langt de rige og højtstående Moroi vil gå for, at forblive beskyttet.

Men den helt rigtige og hudløse ærlige grund til min kærlighed overfor disse bøger? Dimitri.. suk.. 

Kemiem mellem Rose og Dimitri er i Frostbite massiv! Mit hjerte sukkede af en blanding af fryd og længsel, hver gang der var interaktion mellem de to, i bogen. Han er amaaaaziiiing og jeg har lyst til, at fyre min hånd ind i bogen og rive ham ud og beholde ham i mit soveværelse for evigt *indsæt evil laughter*. Men så pludselig sker der noget... Noget jeg virkelig ikke havde troet kunne ske.. Ind træder den berømte og berygtede Adrian Ivashkov! 

Og ja, jeg synes kærlighedstrekanter er noget af det værste og jeg elsker Dimitri udover alle grænser, men der er stadig noget indeni mig der smelter lidt ved Adrian. Han er bare så lækkert rapkæftet! Men altså jeg er stadig en die-hard Dimitri fan! 

Frostbite samler tråden op efter Vampire Academy og giver os en smule svar på nogle af de ting der blev præsenteret i VA, men der er stadig en masse der peger videre til de næste installationer i serien. Man kan mærke, at der lurer nogle mørke og farlige ting forude for Rose og med sådan en slutning som Mead giver os i Frostbite er der ingen tvivl om, at det bliver en hård og bulet vej.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar