fredag den 5. juli 2013

LONDON #1



Nogle af de store turistattraktioner, som vi så blev gjort på samme dag, som vi landende - vi havde begge set det hele før, men ville gerne lige have en 'opfrisker', men syntes på den anden side ikke, at vi ville dedikere en hel dag til det. Her susede vi lige forbi Big Ben, London Eye og Westminister Abbey - alle tingene blev kun set udefra og relativt hurtigt. Igen, vi havde begge været der før. Og jeg ville gerne have nogle ordenlige billeder af det hele, for sidst jeg var i London var på studietur med mit gymnasie og der tog jeg kun billeder af mine veninder mens vi laver peace-tegn eller fjumser rundt - og resten af billederne er i modlys. pisse godt! Nu har jeg hvert fald en hel bunke friske og flotte turistbilleder så jeg kan dokumentere, at jeg rent faktisk har set det hele! ;)

Noget ingen af os havde set før, var Tower Of London, hvor kronjuvelerne bla. ligger og så er det også ret berømt for, at have huseret nogle af englands forbrydere og kriminelle. Bla. Anne Boleyn der sad i Tower inden hun blev halshugget. Hvis man er historieinteresseret så vil jeg bestemt anbefale, at man køber billet og tager ind i Tower. Og nå ja, så er der en udenmærket udsigt til Tower Bridge fra slottet - så kan man jo lige slå to fluer med ét smæk ;) Med hensyn til kronjuvelerne blev jeg en anelse skuffet, jeg havde troet der også var smykker og diademer - ligesom på Rosenborg, men her var det altså kun kronerne og deres scepter. Udover den lille skuffelse, så var det en rigtig fin oplevelse og det var sjovt, at se hvordan der var bygget en hel lille by midt inde i Tower og læse om alle de dyr, som kongen holdte i Tower - blandt andet løver der gik og vogtede voldgravene og isbjørne der kunne hoppe en tur i Themsen. Og så lige et par aber til, at gå på tårnmurene. Derudover blev det til et smut forbi Kings Cross, hvor vi liiige måtte se om der nu var hul igennem til Hogwarts Expressen.



3 kommentarer:

  1. Årh. Jeg vil så gerne til London!
    & skulle helt sikkert prøve at løbe ind i platform 9 3/4 ;)

    eslublog.blogspot.se

    SvarSlet
  2. Elsker de her slags indlæg!

    SvarSlet
    Svar
    1. De er også rigtigt hyggelige at skrive! :)

      Slet