mandag den 12. august 2013

ANMELDELSE: SHADOW KISS (VAMPIRE ACADEMY#3)

Titel: Shadow Kiss
Serie: Vampire Academy
Forfatter: Richelle Mead
Sideantal 443
Sprog: Engelsk (Dansk: Skyggekysset)
Bedømmelse:


"Det er forår på St. Vladimir’s Academy. Rose Hathaway har ikke følt sig på toppen, siden hun slog sin første Strigoi ihjel. Hun har haft negative tanker, set spøgelser og slet ikke følt sig i balance.

Flere komplikationer melder sig: Lissa er igen begyndt at eksperimentere med sine magiske kræfter, deres fjende Victor Dashkov bliver måske løsladt, og Roses forbudte forhold til Dimitri rører igen på sig. Men da en dødsensfarlig trussel pludselig ændrer hele deres verdensbillede, er Rose nødt til at vælge mellem de to mennesker, hun elsker højest."



------------------------------------------------------------------------------------------------------------
image
HOLY MOTHER OF GOD!! Jeg har læst den før, men det ændre ikke på det faktum, at jeg bliver åndeløs HVER GANG! Det er min absolutte yndlings i hele serien, selvom den smadre mit hjerte gang på gang. Jeg er mundlam. Knust. Og ja, der blev fældet en tåre! Det er de store følelser, som Richelle Mead spiller på i Shadow Kiss!

Lad mig alligevel prøve, at samle mine tanker og se om jeg kan få formuleret mine følelser og oplevelse ned på skrift, til jer.

Efter Frostbite vidste vi allesammen jo godt, at Mead kan være en ond dame, men alligevel havde jeg ikke forventet dette. Det er sjældent, at fiktion, og fantasy i særdeleshed, kan give mig en så stor overraskelse og være så god på alle punkter og drejninger. Shadow Kiss leverer! Den leverer faktisk så godt, at det er svært at finde et sted, at starte. Men lad os alligevel begynde fra begyndelsen: Vi møder Rose og co. der er tilbage på St. Vladimir, efter et tab af en af deres tætte venner. For alle andre end Rose, er livet mere eller mindre vendt tilbage til hverdagen, men Rose ser spøgelser. Og selv i en verden der er fyldt med vampyrer og magi, er det ikke normalt! Derudover virker det, som om der er noget andet galt med Rose. På trods af hendes iltre temperament, bliver Rose opfyldt af mørke følelser der normalt ikke passer til hende.

I Shadow Kiss får vi mere af Lissa og Rose's bånd, og både Rose og læseren opdager, at det måske ikke er Lissa der har de største udfordringer, med hendes nyligt fundne magi, men derimod Rose. Rose er selvfølgelig hovedpersonen i hele VA-serien, men i Shadow Kiss får man virkelig, at føle hvordan Rose vokser og begynder, at sætte spørgsmålstegn ved hendes fremtid samt indser, hvad det egentlig betyder, at være en Vogter - nemlig, at hun mere eller mindre skal opgive sit eget liv og hvad hun har lyst til, til fordel for Lissa. Selvom Rose stadig er villig til, at opgive sin chance for en fremtid til fordel for Lissa's, kan man ikke undgå, at se nogle af de konfrontationer der vokser frem. De er stadig BFF's, men man kan helt klart mærke, at der er noget der er skiftet og ændret i deres forhold.

De politiske mekanismer bliver fordybet og man kan virkelig mærke, hvordan der er optræk til en kæmpe konfrontation. Hele Moroi-verden ligger på bristepunktet af en revolution der kan gå begge veje. Derudover får vi et gensyn med Dronningen, der har taget en personlig interesse i Lissa's fremtid og en helt anden personlig interesse i Rose's... Magtbalancen er konstant svingende i Shadow Kiss og ustabilitet og trusler kommer nu ikke længere kun fra Strigoi. Anspændtheden stiger og nogle Moroi anerkender behovet for, at kunne forsvare sig selv og gøre en forskel i kampen mod Strigoi, mens nogle andre vil benytte sig af alle beskidte kneb for, at holde fast ved deres magt og position. Hvor det førhen mere eller mindre drejede sig om Rose's snævre verden på St. Vladimir og hendes mål med, at blive Lissa's vogter kan man nu se, at serien har et støre billede og pointe. Og ligesom i vores verden, hvor politiske intriger fylder rigtigt meget og kan være svært, at følge med i, sidder man også i Shadow Kiss med tungen lige i munden for, at følge de nyeste spil og plot der udspiller sig.

Og nu til det vi allesammen har ventet på.. Dimitri!! Oh Dimitri.. De følelser, som Rose og Dimitri deler bliver taget til et helt nyt niveau og hvis man ikke allerede var på team Dimitri så må man da hvert fald være det nu! De er altså dream-team nr. 1! De har førhen holdt igen med deres følelser pga. deres ansvar overfor Lissa's beskyttelse, men med så voldsom en kemi kan man ikke holde dem fra hinanden. De indser, at det ikke er muligt, at forblive professionelle og platoniske, men at de rent faktisk godt kan få en rigtig chance for en lykkelig fremtid sammen, hvis Dimitri får en anden Moroi, at beskytte. Disse to personer er, som skabt for hinanden og alt er regnbuer, enhjørninger og sommerfugle. Lige indtil Mead kommer med sin store stygge skrivepen og kaster os allesammen ned i sorgens dybe afgrund. da-da-da-daaaaam.
.. Jeg kan ikke klare det.

Shadow Kiss er noget af det bedste fantasy jeg nogensinde har læst og jeg har virkelig svært, ved at sætte ord på min kærlighed til den. Det er action, spænding, venskab, drama, intriger, åndeløs kærlighed, sorg og gråd. Jep, jeg er en fan! Og jeg kan kun sige, at du SKAL læse denne serie, om ikke andet så for at komme til Shadow Kiss! Richelle Mead kan skrive en virkelig gribende og umulig-at-lægge-fra-dig-bog der nok har verdens ondeste slutning jeg nogensinde har læst! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar