lørdag den 17. august 2013

ENGLE & DÆMONER // DA VINCI MYSTERIET


Bedre sent end aldrig, er det ikke sådan ordsproget lyder?! Her må man hvert fald sige, at det er meget passende, for jeg nåede aldrig helt, at hoppe med på Robert Langdon-toget da det begyndte, at køre for flere år tilbage. Hele verden blev jo praktisk talt taget med storm da Dan Brown udgav sin 'The Da Vinci Code' og nu kan det næsten ikke undgås, at en bog med mysterier som omdrejningspunkt bliver sammenlignet med Da Vinci Mysteriet, der er altid den der lille kommentar til sidst: "..Men den var altså ikke ligeså god, som Da Vinci Mysteriet.." Jeg har ikke rigtigt kunne erklærer mig enig eller uenig når samtalen faldt på mysterier eller Dan Browns populære serie, for jeg læste dem ikke da de udkom. Dog så jeg begge film i biografen - Først Da Vinci Mysteriet og så Engle og Dæmoner (Ja, der gik vidst lidt kludder i deres rækkefølge..). Begge var egentlig god underholdning, dog synes jeg Da Vinci Mysteriet var et par grader mere spændende end dens efterfølger (forgænger). 

Nu har jeg så endelig fået læst de to første i serien om symbolforskeren, Robert Langdon, og min opfattelse fra de to film går egentlig meget godt igen hos bøgerne. Jeg synes nemlig Engle og Dæmoner var en anelse tung om, at komme igang, og det er på trods at jeg fandt hele emnet omkring Illuminati og Galileo's forsvundne Diagramma yderst interessant og spændende! Dog synes jeg det blev overskygget af diverse pave-problemer og vatikan-snak. Jeg vil have mere historie og skjulte spor der skal opklares! Da Vinci Mysteriet der imod, var spændende fra side ét og jeg synes Dan Brown havde lagt langt mere fokus på de religiøse-spor og mysterier, end i sin forgænger. Jeg elsker, at han tager et emner, som reelt set bliver diskuteret i dag (om man er konspirationsteoretiker eller ej, så kan man da ikke undgå, at tænke 'hvad nu hvis..') både med Illuminati og Tempelridderne. Derudover kan man da ikke, som kvinde, undgå at føle en hvis tilfredsstillelse ved det store fokus på Den Hellige Kvinde i hans Da Vinci Mysteriet, he.

Min begejstring for især Da Vinci Mysteriet kommer sig måske af min interesse for religion (på en ikke-praktiserende måde), der altid har været stor. Jeg kan godt lide mikset mellem historie og nutiden, Dan Brown mikser nemlig de to ting til perfektion! Hans styrke ligger helt klart i, at kunne tage fakta og ting der rent faktisk eksisterer og give dem et twist, så man sidder og bliver helt i tvivl om der mon rent faktisk er en ældgammel loge der beskytter Kristi Hemmelighed og, hvis man tager til enten Rom eller Paris vil man kunne finde alle de spor/ting der er nævnt i hans bøger. Det er selvfølgelig fiktion, men det er udført på sådan en genial måde, at man ikke kan undgå at blive en smule i tvivl.

Hvis du ikke allerede for længst har kastet dig over Robert Langdon og har en interesse for historie, religion, anagrammer og ældgamle mystiske koder så vil jeg helt klart anbefale dig, at begynde på disse, for nu kan jeg endelig erklærer mig enig - Dan Brown gør det bare lige en tand bedre end andre mysterie-forfattere!

Jeg glæder mig allerede til jeg skal på mit næste eventyr sammen med Mr. Langdon!

5 kommentarer:

  1. Hvor er det skønt ag høre noget positivt om Dan Brown! :) selv er jeg lidt kørt død i ham, men synes nu at Inferno levede ret godt op til Da Vinci Mysteriets højder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er lidt som om det er 'fy' at kunne lide Dan Browns bøger - det er jo blot 'bestseller'-bøger og slet ikke intellektuelt nok ;)

      Jeg glæder mig til Inferno - har dog hørt, at Det Forsvundne Tegn skulle være lidt træg, men lad os nu se.

      Slet
    2. Det er også den eneste jeg aldrig at følt for at læse - Inferno forstås fint selvom man har sprunget den over :)

      Slet
  2. Jeg er stadig en af dem der ikke har læst om den famøse Robert Langdon, men det kunne godt være at jeg skulle tage mig sammen. Du får det jo til at lyde helt spændende! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det synes jeg du skulle gøre! Jeg er hvert fald glad for de to første i hans serie (:

      Slet