onsdag den 7. august 2013

THE STATISTICAL PROBABILITY.. / LOOKING FOR ALASKA


Selvom mine London-indlæg stadig kører for fuld hammer, så savner jeg lidt nogle indlæg ála 'det-her-er-hvad-jeg-laver-lige-for-tiden'-indlæg og høre, hvad der rør sig ude ved jer. Jeg har jo næsten lige været på 3 ugers bade- og solferie og der nåede jeg, at læse intet mindre end 12 bøger, nogle af de mest mindeværdige skal der nok komme rigtige anmeldelser af, men de andre får nok bare et lille samlet indlæg over mine tanker og meninger. Er det nemlig bare mig, der godt kan blive en smule træt af kun, at læse lange og 'rigtige' anmeldelser? Nogle gange vil jeg bare gerne have små bider der kort fortæller, hvordan en bog var - uden så mange dikkedarer og hurlumhej.

Noget af det jeg har læst lige for tiden er den utroligt smukke The Statistical Probability Of Love At First Sight. Det er et af mine yndlings omslag, fra bøger jeg har købt i 2013, det emmer jo bare af sommer og forelskelse! Som det så mange gange er, så kan bøger med de pæneste forsider godt få ens forventninger til, at blive skruet lige en anelse højere op end hvad godt er. Og sådan var det desværre med TSPOLAFS. Jeg havde nok forventet, at den var lidt sjovere og lidt klogere skrevet end den var. Det er stadig en rigtig sød historie, og især karakteren Oliver er meget elskværdig.

Jeg er lige blevet færdig med Looking For Alaska der var enormt smuk og rørende. John Green er en helt fænomenal forfatter der virkelig kan trylle med YA-genren! Der er ingen tvivl om, at John Green er en klog mand, og han skriver meget klogt og derfor føler man sig selv ret klog, når man har afsluttet en af hans bøger. Ligesom om du er blevet givet adgang til små stykker livsvisdom. Som om du ved ting, som andre ikke gør. John Green propper nemlig sine bøger med tankevækkende og inspirerende ord om livet, kærlighed og venskab! Jeg fik af vide, at Looking For Alaska ikke ville være en trist historie, og den er da heller ikke ligeså trist, som hans The Fault In Our Stars, men den har alligevel ret triste, men samtidigt dybt smukke elementer i sig, der gjorde at jeg måtte lade et par tårer trille ned af min kind. Den mindede mig på nogle punkter om The Perks Of Being A Wallflower, begge hovedpersoner leder efter deres "greater perhaps" og uendelige øjeblik og deres rejse dertil er en rørende og smuk en. Jeg kan kun anbefale dig, at stifte bekendtskab med John Green og hans forfatterskab, dit liv vil aldrig blive det samme igen!

Jeg kunne rigtigt godt tænke mig, at vide hvad du har læst for tiden, måske i din sommerferie eller noget du netop lige har afsluttet - hvad var godt og mindeværdigt og hvad var måske ikke så godt?

2 kommentarer:

  1. Lange anmeldelser kan snildt blive for meget - jeg synes at 'currently reading' indlæg i stedet er ret gode til at give et mindre indblik i en bog, men det kræver selvfølgelig at man er kommet nogenlunde langt :)
    Jeg har for nylig læst Rifbjergs Huset, som ikke imponerede mig, men på den anden side var meget hyggelig. Og så har jeg læst Stolthed og fordom, som jeg må indrømme faktisk bekom mig rigtig godt, selv om jeg ikke havde forventet det!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg må indrømme, at jeg har en tendens til at skimme eller helt skippe, at læse meget lange anmeldelser. Så er jeg bedre til små korte, men stadig interessante indlæg.

      Slet