torsdag den 12. september 2013

BLOODLINES - RICHELLE MEAD

Titel: Bloodlines
Serie: Bloodlines #1
Forfatter: Richelle Mead
Sideantal: 421
Sprog: Engelsk (ikke oversat)
Bedømmelse:


"Sydney is an alchemist, one of a group of humans who dabble in magic and serve to bridge the worlds of human and vampires. They protect vampire secrets - and human lives. When Sydney is torn from her bed in the middle of the night, at first she thinks she's still being punished for her complicated alliance with dhampir Rose Hathaway. But what unfolds is far worse. Jill Dragomir - the sister of Moroi Queen Lissa Dragomir - is in mortal danger, and the Moroi must send her into hiding. To avoid a civil war, Sydney is called upon to act as Jill's guardian and protector, posing as her roommate in the last place anyone would think to look for vampire royalty - a human boarding school in Palm Springs, California. But instead of finding safety at Amberwood Prep, Sydney discovers the drama is only just beginning..."

Okay, så the thing is.. Jeg har faktisk rigtig ambivalente følelser overfor Bloodlines. Jeg var SÅ begejstret og henrykt da jeg hørte, at Richelle Mead ville skrive en ny serie der tog udgangspunkt i samme miljø og verden, som Vampire Academy - for jeg er jo en kæmpe VA fan!

Jeg prøvede at holde gejsten oppe og ikke lade mig gå på af alle folks advarsler omkring, at det ikke var ligesom Vampire Academy og man ikke skulle sætte næsen op efter dét. Men jeg kan nok ikke skjule, at jeg lidt forventede noget af samme awesomeness, som man finder i VA, men det er det altså ikke!

Det er ikke fordi Bloodlines er decideret dårlig, den er bare ikke nogen Vampire Academy og når man er 'lillesøster' til sådan en kick-ass bogserie så kan man nok ikke undgå, at stå lidt i skyggen. Falme lidt ved sammenligning. For sumersumarum er, at Bloodlines ikke kan nå op på sin forgængers niveau. Og måske er det unfair, at sammenligne dem, men når de begge tager udgangspunkt i samme verden og karakterer går igen, så er det næsten uundgåeligt, at holde dem op mod hinanden, at forvente noget af den samme storslåethed, som vi fik fra VA. Og det falder altså ikke ud til Bloodlines' fordel. Måske er bogens største problem egentligt, at de fleste læsere på forhånd allerede har læst VA og kender deres verden og karaktererne derfra, for da jeg læste Bloodlines savnede jeg virkelig Rose og Dimitri! Jeg ved godt, at det ikke var meningen at de skulle have noget med denne serie, at gøre, men stadig.. det er jo samme verden og man kan ikke undgå, at sammenligne bøgerne og håbe, at de vil gøre et lille comeback.

I Bloodlines følger vi alkymisten Sydney, som vi kort lærte, at kende fra Blood Promise. Hun er ikke ligefrem i kridthuset hos de resterende alkymister, da de ser hende som en forræder for, at have hjulpet Rose og Moroi-verden med, at finde den afdøde dronnings morder. For, at vinde alkymisternes tillid tilbage melder Sydney sig til en ny opgave, hvor hun i samarbejde med Eddie og Adrian skal passe på Jill, da hun har været udsat for gentagne mordforsøg. For at gemme Jill fra Moroi-verdens søgelys bliver de indlogeret på en ganske almindelig menneske kostskole, hvor de skal være 'undercover' indtil faren er drevet over. De regner allesammen med, at det bare bliver 3 måneders easy'peacy gemmeleg, men vi ved jo allesammen godt, at sådan går det ikke.. Snart er de hvirvlet ind i mystiske hændelser og en helt ny trussel synes, at lure forude. Nemlig vampyrjægere..

Som jeg har nævnt før ville bogen nok fungere bedre, hvis man som læser ikke allerede kendte til moroi-verden og nogle af karakterene, for som det er, sidder læseren nu med rigtig meget baggrundsviden og kan stort set hele tiden gætte sig til, hvad der sker næste gang, hvorimod Sydney fremstår komplet langsom og out of the loop. Det er egentlig lidt sjovt, for det er beskrevet som om Sydney er helt vildt klog og intelligent, men størstedelen af problemerne kunne have været undgået, hvis ikke Sydney havde været så malplaceret. Sydney bliver beskrevet som en der går videnskabeligt tilværks og ser hele verden med et objektivt perspektiv. Og det bliver altså taget helt ud til grænserne! Hun er åbenbart så 'videnskabelig', at hun ikke kan indgå i normale socialerelationer uden, at stikke ud og være akavet. Sydney forstår sig virkelig ikke på mennesker og det går totalt forbi hendes hoved når fyre ligger an på hende. Jeg synes det blev lidt ekstremt til tider, især fordi Sydney bruger så meget energi på, at fortælle sig selv hvor anderledes og unaturlige både Moroi og Dhampir er - men i dette tilfælde er det faktisk Sydney der har de største problemer med, at blende ind i menneskeverden.

Personligt var min største anke ved Bloodlines, at jeg følte at Richelle Mead havde taget de karakterer, som vi lærte at kende i VA og komplet ændret dem. Sydney fremstår på ingen måde så akavet og neurotisk i VA, som hun gør det nu i hendes egen historie.
Jeg savnede virkelig Rose og hendes kickass-attitude! Sydney er næsten den komplette modsætning og jeg ville virkelig ønske, at hun kunne stå op for hende selv og ikke være en levende dørmåtte for alle andre (man ved bare, at Rose ikke ville finde sig i sådan en behandling!).

Sydney var ikke den eneste jeg havde nogle problemer med, Jill var en stor kilde til irritation og frustration! I VA var hun den sødeste kluntede pige, som man virkelig kunne sympatisere med, men nu er hun en komplet pain in the ass! Først og fremmest er det for hendes skyld, at alle er gået undercover og satser deres eget liv for, at beskytte hendes, man burde tro at hun ville vise en form for taknemmelighed! Men nej! Hun brokker sig konstant over, at hun ikke kan gå og komme som det passer hende, at hun ikke bare kan tage ud og shoppe fordi hun lige har lyst - eller blive model, hvor hendes ansigt kommer i flere blade og tv. HALLO, du er blevet udsat for mordforsøg! selvfølgelig kan du ikke være i tv så! Start med, at tage dit eget liv seriøst!

Og Eddie.. Hvis du har læst VA så ved du hvor sej en guardian han er! Men i Bloodlines laver han fejl efter fejl når han skal vogte Jill - noget der er meget ulig hans karakter og som han aldrig ville gøre. Richelle Mead har virkelig ændret karakterene så det virker som om de har fået total personlighedsspaltning.

Dette er også gældende for Adrian! Min søde, rare Adrian! Mit hjerte bristede altså en lille smule da du blev dumpet af Rose og jeg føler ikke, at vi har fundet en der er værdig nok til dig endnu. Det er meningen, at der skal være denne her romance mellem Adrian og Sydney på sigt (man kan hvert fald se, at det er der Mead vil hen), men dét kan jeg slet ikke se for mig! Sydney opfører sig mere som en mor/babysitter overfor Adrian, end en med romantiske hensigter. Og så er hun også bare alt for meget grå mus/kedelig til Adrian! Han fortjener en der er ligeså stærk og livlig som Rose og ikke mindst en der ikke referere til ham som 'evil creature of the night'.

Og sidst men ikke mindst var det umådeligt belastende, at høre Sydney ævle stolpe op og stolpe ned om alle de onde og unaturlige træk ved Moroi og særdeles hendes altoverskyggende frygt for deres element-magi! Hun gik fuldstændigt i selvsving da Jill udøvede vand-magi og var lige ved, at få et angstanfald! Det kommer fra en der selv har noget af deres blod tatoveret ind i hendes ansigt, og dermed nogle små Moroi-fordele med i købet - det er altså bare hyklerisk og dobbeltmoralsk!

Alt i alt fandt jeg Bloodlines en del manglende og desværre led den under mine høje forventninger. Jeg havde min del af problemer med nogle af karaktererne, men på trods af alt dette har jeg stadig håb for, at de næste i serien bliver bedre og at Sydney forhåbentligt vokser som karakter og vi endnu ikke har set hendes fulde potentiale.

3 kommentarer:

  1. Jeg gik i gang med denne som e-bog for et par uger siden, men er gået lidt i stå ... eller meget i stå ... faktisk havde jeg glemt, at den eksisterede indtil jeg så din anmeldelse! Mit problem er, at jeg slet ikke finder Sydney interessant!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan godt forstå dig. Sydney var heller ikke en jeg brød mig særligt om i Bloodlines og det er jo lidt ærgerligt når hun er hovedperson ;) Men jer har fra troværdig kilde, at de næste i serien skulle være meget bedre

      Slet
  2. Det er pr. semester, ja. Beløbet svinger lidt an på visse ting og omstændigheder, men det er ikke unormalt at betalingen ligger på ca. 37.000 for ét semester på den skole.

    Jeg har ikke HELT droppet ideen endnu, men jeg ved også at SÅ mange penge ikke bare lige bliver skaffet med et snuptag. Selvom jeg kan søge et hav af legater i Danmark, så ér det bare mange penge at skulle skrabe sammen. Især hvis jeg godt kunne tænke mig at tage begge Master-år herovre. :S

    SvarSlet