søndag den 13. oktober 2013

READ-A-THON: SÅDAN GIK DET


Jeg besluttede mig for, at give det et forsøg det der readathon, men kun så længe jeg syntes det var sjovt og kun i dagstimerne, da jeg skulle arbejde søndag morgen og videre til 83-års fødselsdags. Måske det egentligt mest var udsigterne til alle de snacks jeg allerede havde planlagt oppe i mit hoved, der fik mig til at deltage (selvfølgelig var det dét!). Hvor alle andre deltagere mere eller mindre var helt opklarede med, hvad de skulle læse i løbet af dagen fumlede og ombestemte jeg mig til det allersidste minut. Resultatet var dermed, at jeg nok fik taget en lidt forhastet beslutning og dermed måtte jeg virkelig kæmpe mig igennem min første bog. Valget var faldet på Glass House som er 1'eren i serien om The Morganville Vampires. Jeg skulle ha' valgt noget andet! Det er der jo ikke så meget at gøre ved nu, men så ved jeg til næste gang at det nok er en fordel at være lidt mere forberedt (eller bare lade være med, at skifte mening hundrede gange). Jeg ville egentlig gerne ha' lavet et indlæg der opdaterede omkring min læseproces, men det var overskuddet ikke helt til - i stedet skrev jeg en lille 'log-bog' og her er, hvad der farede igennem mit hoved i de 9 timer jeg deltog i Dewey's Read a Thon:

Kl. 13.45 panik, panik, panik! Jeg har ikke fået transporteret mine snacks og drikkevarer ovenpå, jeg mangler at vælge min bog og jeg skal på toilettet! 

kl.14.00 Klar-parat-start. LÆS NU! For real, læs!! *spiser i stedet chips med dip og drikker min pepsi*

kl. 15.00 Har spist mere end jeg har læst...

kl. 15.30 Jeg kan ikke koncentrere mig! Er træt! Det er utroligt, hvis jeg får gennemført min første bog.

kl. 15.45 Uh, nu sker der måske noget mellem Hot Guy og hovedpersonen, måske det kan få mig til at koncentrere mig noget mere..

kl. 16.00 KAFFEPAUSE! Overspringshandlinger i form, at tale med mor om de nye sofaers stoftype og farve.. meget interessant..

kl. 16.30 Twitter, twitter, twitter. Nogle burde give mig et lock-out fra de sociale medier!

Kl. 17.00 Skifter håbløst mange gange sang på min Ipod. Hold kæft, hvor har jeg meget lortemusik på min Ipod egentlig. Dét må jeg lige organisere med det samme!

kl. 18.00 Stresser over hvor meget alle de andre har nået, og hvor bagud jeg selv er.

kl. 19.30 Jeg satte game-facet på og gav den en skalle! Jeg er DONE! Morganville go suck yourself!!

kl. 20.00 Vild med Dans er i flimmerkassen! Jeg griner og har ondt af Alan Simonsen (men mest af alt griner jeg af ham)

kl. 20.30 Vild med Dans er præcis ligeså dårligt som jeg huskede! Overvejer, at gå igang med en ny bog..

kl. 20.48 jeg har downloadet Tangled af Emma Chase til min Kindle, lad os se hvor meget jeg når inden det er sengetid! (tv'et er stadig tændt. Alan Simonsen *fnis* *fnis*)

kl. 23.00 Jeg er 30% inde i Tangled, men jeg må kapitulere og krybe under dynen, hvis jeg skal være veloplagt til søndagen. Read a Thon'et slutter her for mig.

Alt i alt fik jeg altså læst ca. 312 sider og afsluttet én bog og påbegyndt en ny, så det var ikke det helt vilde det blev til, for mit vedkommende. Men på den anden side havde jeg heller ingen forventninger eller mål, og jeg vidste jo godt at jeg ikke ville kunne deltage om natten eller resten af søndagen, så måske det egentlig er okay alligevel. Om jeg vil deltage igen næste år, ved jeg ikke helt. Måske hvis jeg har hele weekenden fri og så ville det nok blive med nogle meget kortere bøger og bedre planlægning fra min side af mht. bogvalg. En sjov oplevelse var det hvert fald.

8 kommentarer:

  1. Det lyder som en fantastisk hyggelig og sjov dag du alligevel har haft dig. ;0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var faktisk også ret sjovt! ;)

      Slet
  2. Det er muligt, du ikke har læst mest, men din opsummering er ret underholdende! :-D

    Jeg overvejer, om jeg vil deltage næste år. Det kommer nok meget an på hvilken weekend, det er, for jeg er lidt bange for, at det falder sammen med påsken, og så passer det dårligt ind i mine planer. Men nu må vi se.

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Arh det er da godt jeg kan underholde altså! :D
      jeg tror også at det klart er mest optimalt hvis man kan være med alle timer!

      Slet
  3. Hahaha, elsker din opsummering ;)
    Readathonet er jo hvad man gør det til - bare du havde det hyggeligt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er jo det vigtigste - og det var mægtig hyggeligt at deltage!

      Slet
  4. Sikke en fornøjelig opsummering! Det var nu hyggeligt du hoppede med på vognen og fik læst lidt! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, næste år må jeg se om jeg kan afsætte en hel weekend!

      Slet