torsdag den 5. december 2013

GLÆDEN VED GENLÆSNING


Det hele startede da jeg gik en tur på loftet og fandt en masse af mine børne- og teenagebøger. Jeg blev opslugt af Ally's Verden, som jeg havde stor glæde af, at læse da jeg en 10-12 år og før jeg havde set mig om havde jeg klikket de engelske fortsættelser hjem fra biblioteket og ligepludseligt havde jeg altså slugt 14 bøger i Ally's Verden. Det var kun de fire første der var en reel genlæsning, da de var de eneste jeg ejede som barn, men jeg blev jo nødt til at have slutningen med! Og så er de faktisk ret sjove - bøger for teenagepiger der handler om mere end bare drenge og hvor meget ens bryster vokser, er svære at finde! Selvom bøgerne har en hvis kvalitet, så handler genlæsning om mere end bare indhold. Det er selvfølgelig også de gode historier, som man aldrig kan få nok af, men det er i høj grad også om nostalgi og minder! At man kan blive transporteret tilbage til en tid der virker ualmindeligt langt væk, men som kan genopleves ved at bladre i sine gamle bøger. Det er sguda fantastisk!

Efter Ally og hendes skøre familie, så hoppede jeg lidt op i årene og tog et højresving ned af Fantasygenren og fordybede mig endnu engang i Vampire Academy-serien. Det er bestemt en af mine allerbedste yndlings serier i dén genre, så det er efterhånden blevet til et par genlæsninger og suk over den fantastiske Dimitri. Jeg tror efterhånden jeg har læst Shadow Kiss tre gange, og jeg græder altid ved slutningen af treeren og sådan tror jeg altid det vil være.

I november udkom Catching Fire i biograferne og så skulle bøgerne naturligvis læses - 2. gang i år og tredje gang i alt. Præcis ligesom med VA, så giver Hunger Games-serien mig kuldegysninger, chok og begejstring, som da jeg læste den for allerførste gang. Efter alle mine utallige genlæsninger af forskellige bøger, så kender man jo efterhånden plottet rimelig godt, men ved genlæsninger bemærker man også flere detaljer og nuancer i bogen, som man måske overså første gang. Når jeg genlæser så ligger jeg meget mere vægt på alle de små fraser der har afgørende betydning for det videre plot og jeg kan få helt kuldegysninger ved sætningen "my lips are just forming his name when his fingers lock around my throat", for jeg ved hvad der videre kommer til at ske af frygtelige ting næst. Men på samme måde kan mit hjerte slå et ekstra slag når jeg læser "You love me, real or not real? I tell him real." eller "What i need is the dandelion in the spring. The bright yellow that means rebirth instead of destruction". Det er jo så smukt, og jeg falder for det hver gang!

Og nu, bogserien over dem alle. Den serie der kan klare allerflest genlæsninger: Harry Potter! Jeg kan umuligt være den eneste der læser om  The Boy Who Lived op til flere gange eller sætter dvd'erne i maskinen gang på gang. Det startede jo nok da jeg var i London i sommers, og fik besøgt The Harry Potter Studios og fik et fornyet skud med magi og eventyr under huden. Mig og min veninde kom hjem og gik igang med vores Harry Potter Marathon og genoplevede alle de fantastiske scener og uovertrufne skuespil. Men ligegyldigt hvor geniale filmene er, så kan de bare ikke hamle op med bøgerne. Og så fik jeg jo endelig taget mig sammen til, at klikke dette box-set hjem og det er måske det bedste jeg nogensinde har gjort! Jeg elsker det helt usandsynligt meget, hver bog er som sit eget lille kunstværk pga. de flotte og detaljerige covers. Efter jeg havde brugt en rum tid på, at kigge og kærligt kærtegne (yes, really) de flotte bøger, måtte jeg naturligvis også begynde på en decideret genlæsning fra start til slut! Således fandt jeg mig opslugt i den bedste verden fyldt med troldmænd og muggles. Jeg sad på sidelinjen da Harry mødte Ron i en ensom togkupé og et venskab stille tog form, da Harry længtes efter den familie han aldrig har haft, foran The Mirror Of Erised, da han mødte sin gudfar for første gang, blev kastet ud i tvekamp med Den Norske Takhale. jeg trak på smilebåndet da Luna forsikrede Harry om, at han var "just as sane as I am". Jeg blev overrasket over husalfen Winky, som jeg helt havde glemt. Jeg græd sammen med Harry, da Sirius blev revet fra ham igen, og senere da Dumbledore blev Avada Kedavraet af Snape. I syveren var det som om jeg ikke lavede andet end, at have ondt i maven og prøve at holde mine tåre stangen, men med Hedwig som første offer viste det sig umuligt. Dobby, Mad-Eye, Snape, Lupin, Tonks og Fred. Jeg sørgede over dem alle, præcist som Harry gjorde det. Jeg læste den omdiskuterede epilog med de berømte sidste ord, All Was Well, og befinder mig nu i en gedigen Post-Harry-Potter-Depression! For hvad fanden gør man når der ikke er mere Harry Potter tilbage, og man allerede har genlæst alle sine favoritter dette år? Det er bare som om, det ikke virker ligeså tiltrækkende, at begynde på noget nyt og usikkert når man lige har efterladt alle de bedste. 

Genlæser i også? Eller skøjter i videre i bunken af ulæste bøger og giver ikke de gamle et værdigt blik, så snart de er færdige? 

Og så lige et virkelig vigtigt spørgsmål: I en kamp, hvem ville så vinde: Harry Potter eller Gandalf? Og når i har tænkt over det, hvad så med Dumbledore vs. Gandalf? Det er heavy stuff!

8 kommentarer:

  1. Jeg genlæste ind imellem, da jeg var barn/teenager, men jeg har ikke gjort det de senere år. Jeg har dog fundet en række bøger frem, som jeg skal genlæse næste år - og jeg glæder mig!

    Ps.
    1 - Gandalf
    2 - uha, den var værre... Gandalf. Tror jeg.

    ;-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg genlæste også mega meget da jeg var yngre, men det har ligesom bare hængt ved :)

      p.s.
      1: Jamen Gandalf fik trods alt nogle andre til, at destruere ringen for ham? Men okay, han døde jo og blev genfødt som Den Hvide.. Måske det udligner det?
      2: Åh jeg ved det virkelig ikke. Jeg tror i sådan en kamp ville verden gå under pga. alt det awesome magi der blev battlet. Verden ville simpelthen ikke kunne holde til det ;)

      Slet
  2. Åh de HP-bøger altså. Så smukke. Så fine.

    Og genlæsning er en vigtig ting. Jeg kunne ikke leve uden at genopleve mine yndlingshistorier på ny; og tror efterhånden jeg har genlæst HP-bøgerne (særligt 7'eren) flere gang, end jeg kan tælle. For så vidunderlige er de bare.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker dem <3

      Og lækkert med endnu en der elsker genlæsninger.

      Slet
  3. Jeg ville ønske, jeg bare kunne sætte mig ned og genlæse en hel serie uden jeg blev forstyrret af andre bøger, der også skulle læses og skole og hvad ved jeg. Måske det sker i juleferien - kunne i hvert fald også rigtig godt tænke mig at genlæse hele Harry Potter-serien igen. Det er ALT for lang tid siden! Og også VA og Hunger Games <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen jeg er exceptionelt god til, at lukke mig selv ind i min egen bobbel, hvor jeg lader som om der ikke er andet der eksistere.. jeg tvivler faktisk på det er en god ting..

      Slet
  4. Jeg genlæser ikke vildt meget - lige bortset fra Harry Potter. De ældre bøger må jeg efterhånden have læst omkring 15-20 gange, og jeg brugte også oktober og starten af november på endnu engang at befinde mig på Hogwarts!!
    hahaha - Gandalf ville vinde over Harry, men den anden er mega svær!! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved godt, at Gandalf er en publikumsfavorit i 1'eren, men hvad hvis Harry havde de tre hallows?? :O :O

      Slet