onsdag den 18. december 2013

LET IT SNOW - THREE HOLIDAY ROMANCES


Kan i holde ud og se på endnu et blogindlæg med 'Let It Snow'? Jeg synes personligt den er blevet hevet frem hos samtlige danske bogbloggere (næsten), men det er nok meget naturligt når markedet for jule-litteratur er forholdsvist smalt. Der er hvert fald ikke de store valgmuligheder, og kvaliteten er også ret tvivlsom. 

Så derfor er det nok meget naturligt, at alle stort set har kastet sig over denne. Med den særdeles julede-titel og fine skinnende forside lover det godt. Men det er nok mest pga. en hvis forfatter, i blandt de tre, der har gjort bogen så populær. Det er naturligvis John Green jeg taler om! Han er efterhånden gået hen og blevet lidt af en darling her i bogblogger miljøet, og jeg vil da også sige det er en status han fuldt ud fortjener med hans The Fault in Our Stars, men på trods af dette er jeg altså ikke die-hard Green-fan, og forguder ikke alt, hvad han har skrevet. Men stadig. Det var hans navn der gjorde bogen til en 'sællert', for mig.

Nå, men lad os komme til sagen! Når jeg skal finde bøger der vil gøre sig godt til, at blive læst i julemåneden, så går jeg efter de søde, fine og stemningsfyldte bøger der kan give et smil på læben, varme i kroppen og en følelse af, at der et eller andet sted derude, gemmer sig lidt julemagi. Og det er fandme svært, at finde! Enten er det cheesy chick-lit, erotisk klaptorsk-litteratur eller good-ol' A Christmas Carol. Så på trods af mit forbehold overfor noveller (traumer fra gymnasiet) så kastede jeg mig over Let It Snow, da den lovede, at opfylde alle mine kriterier. 

Holdt den så hvad den lovede? Hmm. Både og. Bogen består af tre individuelle noveller, skrevet af tre forfattere, men de har alligevel alle sammen lidt, at gøre med hinanden og i den sidste novelle bliver det hele så flettet sammen og 'le grand finale' indtræder.

Første novelle af Maureen Johnson var præcis hvad jeg ledte efter! Den var enormt hyggelig, sød og med en quirky/intelligent hovedperson, som man fx. tit forbinder med John Greens bøger, og historien var faktisk ret sjov og fik mig flere gange til, at grine. Der var masser af julestemning og søde øjeblikke der fik mig til, at tro en lille smule på julemirakler. Alt i alt var den en succes! Og det var således også ved godt mod, at jeg gik videre til næste historie, og hele grunden til at jeg havde købt bogen, nemlig Mr. Greens bidrag! Men der blev jeg altså taget grundigt ved næsen! Historien var forvirrende og kaotisk fra start af, med navne som 'The Duke' og 'JP' havde jeg svært ved, at finde ud af hvem der var hvem og så irriterede det mig grusomt, at der var så meget 'skjult reklame' i og med, at der bliver name-droppet hvor hovedpersonens tøj stammer fra, og hvilket mærke sneakers han går med. Det er måske en lille ting, men jeg finder at det forstyrre en enormt meget når man læser. Derudover var selve handlingen enormt langsom og ret kedelig - en virkelig dårlig ting når vi taler noveller! Og selve romance-delen var egentlig også ret tam. Jeg synes ikke der var nogle sparks mellem de to personer, mere et indtryk af at: "hov det er jo meningen det skal handle lidt om kærlighed; jeg sætter lige disse to sammen..", med det resultat at jeg var ret ligeglad med både personerne og deres forhold. Alt i alt så føltes det lidt, som om John Green skrev på automat-pilot og effekten var skuffende!

Oplevelsen med bogen kunne måske ha' været reddet med sidste novelle, men der faldt den bare helt til jorden, med et kæmpe brag! Denne novelles hovedperson, var altså noget af det værste man kan finde af teenage-piger! Hun var selvoptaget, snobbet og generelt et dårligt menneske! Hun var en sindssyg dårlig ven overfor hendes veninder og kæreste, og jeg forstår ikke hvordan nogle af dem gad have noget, at gøre med hende. Og jeg synes slet ikke det var fortjent, at hun fik sin lykkelige slutning - for hun fortjente det bestemt ikke! Den sidste historie gav mig faktisk bare en dårlig smag i munden og alt den juleglæde jeg havde fundet ved den første historie, blev fuldstændigt tabt.

Let It Snow, starter enormt godt, og hvis bare Maureen Johnson havde fået lov til, at skrive hele bogen selv, så er jeg overbevist om, at bogen ville ha' nået et langt bedre resultat. Men sådan er det jo desværre ikke, og en god historie kan altså ikke veje op for én middelmådig, og én der var decideret dårlig. 

Hvis man stadig leder efter noget sød, hyggelig og quirky julelitteratur, så vil jeg stadig til hver en tid anbefale Dash and Lily's Book of Dares, som jeg personligt synes overstråler denne.

2 kommentarer:

  1. Hvor du bare udtrykker lige præcis hvad jeg mener om bogen. Tak for en god anmeldelse! ^^

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så lidt ;) Ærgerligt med en sådan skuffelse når man nu havde sat næsen op efter noget bedre!

      Slet