tirsdag den 21. januar 2014

AFSTED TIL KLASSEFEST

Hvordan har i det med klassefester? Selv har jeg er ret ambivalent forhold til dem. Vores klasse-reunions med min folkeskoleklasse synes jeg egentlig mest er enormt kiksede og en anelse uudholdelig! Og det er egentlig ikke fordi jeg er en af dem der havde en dårlig folkeskoletid - for det havde jeg ikke! Jeg gik i den samme klasse alle 10 år (Hvis man regner 0. klasse med ik') og var egentlig altid rimelig meget 'med' = ikke en af dem der blev holdt udenfor/mobbet. Men trods mine gode minder fra folkeskolen, så er der kun én fra den tid, som jeg ser regelmæssigt; og det er min bedsteveninde. Der er selvfølgelig nogle jeg kan tale med, hvis vi støder ind i hinanden, men der så absolut også dem jeg krydser fingre for, at jeg aldrig løber ind i igen 

På trods af dette så tropper jeg troligt op, hver gang med bedsteveninden under armen, for at udholde de timers tortur det nu engang varer. Og det kunne jeg jo egentlig bare lade vær med, men jeg er alligevel så overfladisk, at jeg egentlig synes det er meget sjovt, at se dem der var 'skolens seje-crew' nu er taber-typerne der enten fik gjort en pige gravid og render rundt uden uddannelse og stadig tror de er 'the shit'. 


Jeg tror egentlig, at der er mange der har det som jeg, når det kommer til folkeskole-reunions, det er hvert fald de færreste, jeg kender, der synes sådan en 'kom-sammen' er det fedeste.

Alt det her leder selvfølgelig op til filmen; Klassefesten 2 - Begravelsen. På trods af mine egne forbehold overfor klassefester, så synes jeg egentlig 1'ereren, Klassefesten, var ret sjov. Altså typisk dansk-spillefilms-humor og falden-på-halen-komik, men det skal der også være plads til engang imellem. Og nu har de lavet en 2'er, hvor de tre venner skal fejre at Troels Lybys karakter skal giftes. Dette gøres selvfølgelig med en kæmpe polterabend - der selvfølgelig ender galt! Så galt, at det faktisk resulterer i en begravelse. Men the show must go on og det er nu de tre's venners mission, at fuldføre deres polterabend, selvom de står midt i en begravelse. Hvis filmen kan leve op til 1'eren og dens lovende trailer, så tror jeg egentlig det bliver en meget sjov fornøjelse!



Dette indlæg er skrevet i samarbejde med Buzzanova.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar