onsdag den 22. januar 2014

ALKYMISTEN - PAULO COELHO


Alkymisten er med sine knapt 200 sider, en lille bog der dog indeholder en stor fortælling. 

Den handler om fårehyrden Santiago der i bund og grund er glad for sit lod i livet; han kan lide at rejse og det får han opfyldt, da han med sine får, kommer vidt omkring i Andalusien. Men efter gentagne gange, at have haft den samme drøm om en skjult skat, der befinder sig ved pyramiderne, beslutter han sig for, at sælge sine får og drage ud efter hans skat. På hans rejse dertil møder han b.la. en alkymist, som hjælper ham i jagten på hans skat og jagten på det lykkelige liv.

Det er egentligt ikke fordi Alkymisten på sin vis er nyskabende eller fortæller dig ting, som du ikke allerede viste i forvejen. Men den fortæller vigtige ting, som man som menneske nok har for vane at ignorere eller skubbe i baggrunden. Jeg tror vi alle godt kan bruge en opfrisker, på alle Alkymistens budskaber og pointer.

Det er en bog der handler om, at gøre en aktiv indsats med sit eget liv og følge sine drømme, uanset andre folks meninger og forventninger. De vigtige budskaber bliver leveret i en smuk og simpel indpakning og Coelho tryllebinder læseren med sit harmoniske og flydende sprog. 

Coelho skriver, som en slags moderne fabel-fortælling og man bliver som læser, ligeså stille vugget ind i den eventyrs-stemning der hersker i  bogen. Det er en bog der sætter en masse tanker igang og man kan nok ikke undgå, at tage sit eget liv og ens handlinger op til revision. Og det er nok meget godt, for mennesker har til vane, at udsætte eller tvivle på sig selv og sine valg.


"For alle ved præcis hvordan andre bør leve deres liv. Men de ved aldrig hvordan de burde leve deres eget liv."

På trods af dens korte længde og engagerende sprog, så tog den mig alligevel lidt tid, at komme igennem, for jeg synes helt klart ikke det er en bog man bare skal suse igennem. Den gør sig bedst til lige, at stoppe og reflektere over de ting man får serveret.

Jeg har med Alkymisten fået en stor lyst til, at undersøge Paulo Coelhos forfatterskab og se om hans andre bøger er ligeså bjergtagende.

14 kommentarer:

  1. Noget af det smukkeste, jeg har læst. Blev færdig i nat. Det er en meget mættende bog. Jeg skal helt sikkert også læse mere af Coelho!

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er nemlig meget mættende, på trods af dens få sideantal!

      Slet
  2. Sikke en fin udgave! Hvor er den bare smuk og passer lige til Coelho :)

    Jeg var så heldig at have en brilliant dansklærer i gymnasiet, som fik os til at læse "Alkymisten" (for snart 15 år siden - hold nu fast, jeg er gammel!! ;)), og jeg har elsket den og Coelho lige siden :)

    Hvis du har blod på tanden til at læse mere af ham, så kan jeg meget varmt anbefale "Veronika beslutter sig for at dø", som er noget anderledes men stadig med den fantastiske Coelho-magi :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er simpelthen en af de pæneste bøger jeg nogensinde har set! :)

      Jeg havde lidt overvejet Elleve Minutter, den kan jeg huske engang at have fået anbefalet, har du læst den?

      Slet
    2. Ja, "Elleve minutter" er også rigtig fin! Den er min 4. yndlings - efter Alkymisten, Veronika og "The Devil and Miss Prym" :)

      Slet
    3. Ja, "Elleve minutter" er også rigtig fin! Den er min 4. yndlings - efter Alkymisten, Veronika og "The Devil and Miss Prym" :)

      Slet
    4. Ja, "Elleve minutter" er også rigtig fin! Den er min 4. yndlings - efter Alkymisten, Veronika og "The Devil and Miss Prym" :)

      Slet
  3. Det er virkelig sådan en fin lille bog. Og den varmer så inderligt under læsningen. DIn udgave er i øvrigt noget af det mest fantastiske. Den kunne jeg godt drømme lidt om.

    Jeg har faktisk ikke læst så meget Coelho, som jeg gerne ville. Jeg har fået anbefalet "Veronika beslutter sig for at dø" flere gange, men aldrig fået den læst. Til gengæld har jeg læst "Elleve minutter", som handler mere om kærlighed/sex/frihed, og den husker jeg som værende rigtig god - på en helt anden måde. Meget, meget, meget tankevækkende og interessant læsning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også fået anbefalet Veronika.. og en fra gymnasiet var meget begejstret for Elleve Minutter, så tror jeg vil se nærmere på disse to!

      Slet
  4. Jeg har hørt så meget godt om Alkymisten på det sidste, men ellers har jeg aldrig hørt om Poul Coelho før. Tror jeg må kigge lidt nærmere på hans forfatterskab - og snart få læst alkymisten.

    Og hvor er det bare en pæn udgave! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det synes jeg bestemt du skal gøre :)

      Slet
  5. Jeg har læst en del af Paulo Coelho, og 'Alkymisten' er helt sikkert en af mine yndlingsbøger - den har det hele! Og hvor er det en fantastisk udgave, du har den i - den er en hel del flottere end den slidte paperback, jeg har stående på reolen ;) Ud over dem, der allerede er nævnt i andre kommentarer, kan jeg også anbefale 'Pilgrimsrejsen', der vist var hans debut, og 'By the river Peidra I sat Down and wept' - ved ikke om den er udkommet på dansk, men mon ikke. Det er en sød, lille kærlighedshistorie, der får vendt alle de store spørgsmål. God læselyst ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har på fornemmelsen, at Alkymisten er hans 'glansstykke'? :) Jeg vil bestemt se nærmere på hans forfatterskab, det lyder som om der er meget godt i vente.

      Slet
    2. Det er det bestemt - glæd dig til at læse den! Og også til resten af hans fantastiske bøger ;)

      Slet