onsdag den 8. januar 2014

DECEMBER; DE SIDSTE BØGER


Udover mine julegaver, så nåede jeg faktisk også selv, at købe en stak bøger og så hoppede der også nogle ned i julestrømpen fra 'nissen', i løbet af måneden. Jeg har nemlig en super god advents-nisse, I tell ya' that!

Både Eating Animals, Siege and Storm og The Shining var på min ønskeliste til jul, så jeg var ret overrasket over, at jeg kunne nå at få dem som adventsgave - leveringstider og alt det.. Men glad det blev jeg! apropos Eating Animals, så er jeg jo ikke vegetar - og har heller ikke planer om, at blive det - jeg elsker en stor rød bøf alt for meget! Og så synes jeg desuden også det er ret hyklerisk, hvis man pga dyrevelfærd and all that, undgår kød - men, at man stadig går med lædervarer osv. Det er jo egentlig lidt i samme boldgade! Jeg elsker mine bøffer og mine håndtasker og sko skal fandeme være af ægte læder! Men trods dette, så vil jeg stadig godt læse den. Jeg har hørt den skulle være ret god, både med 'personlige anekdoter', men også info og fakta - og jeg kan altså godt lide, at lære nye ting og få en lidt anden vinkel end hende den hysteriske venstreorienterede der bare råber 'DYYYYREMOOOORDER'. 

A Christmas Carol er købt for egen regning, men den nåede jeg desværre ikke, at læse denne jul, men så er der jo altid noget til næste omgang! To Kill a Mockingbird (jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg rent faktisk har skrevet mockingJAY i stedet..) er også hevet hjem fra egen lomme. Og nu bliver det måske lidt fjollet, for jeg havde faktisk en kopi af bogen allerede, men den er i mega-lille-jeg-kan-knapt-nok-læse-hvad-der-står-format, og så synes jeg denne udgave er mega flot! Indlæg følger, hvor jeg viser den frem i al' dens glans. 

Siege and Storm er en efterfølger til Shadow and Bone og er nok tæt på, at være den floteste bog evaaah' - stilmæssigt er designet stort set det samme som i 1'eren, og det kan jeg faktisk ret godt lide! Det er russisk-inspireret (ligesom meget af handlingen) og jeg digger det! 

Og så har jeg fået min første Stephen King bog! Da jeg var yngre var jeg en ret habil gyser-seer, men på mine 'gamle' dage er jeg blevet noget af en kylling! Jeg er simpelthen ikke god til det længere - jeg ser spøgelser og skumle skygger overalt, hvis jeg enten har set en uhyggelig film eller læst et eller andet creepy. Dog har jeg altså set filmatiseringen af The Shining, med den fine danske titel 'ondskabens hotel' uuuuuh. Filmen er fra 70'erne og det kan selvfølgelig ses! Men jeg synes stadig den er ret god - også selvom 'kenderne' kritiserer den og hvad ved jeg. Derfor tænkte jeg også, at bogen ville være et godt sted, at starte. Nu kender jeg jo handlingen overordnet, så måske vil det hjælpe på min tøsethed. Jeg er pt. startet på den, men har lagt den lidt på pause igen - den er nemlig lidt langsom i optrækket og lige med en eksamen der dræner en fuldstændigt, så kan jeg ikke rigtigt koncentrere mig når det snegler sig afsted, men når eksamen er ude af vinduet så vil jeg begynde på den igen!

--
Indtilvidere har jeg fået læst 2 bøger i 2014, og glæder mig til min eksamen er ovre - for jeg synes sgu ikke helt jeg har ligeså stor læselyst, som jeg plejer. Håber den kommer hurtigt igen og at jeg ikke opbrugte hele mit lager i 2013!

4 kommentarer:

  1. Åh.. ja, jeg har det ligesom dig, jeg vil faktisk også rigtig gerne læse bogen, også selvom jeg aldrig nogensinde selv vil holde op med at spise kød og jeg kan kun tilslutte mig din observation med at nogle er lidt FOR hysteriske omkring det. :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror nu heller ikke det er en forudsætning, at man skal være vegetar eller have lysten til at blive det, for at læse den :)

      Slet
  2. Jeg læste Ondskabens Hotel for nogle måneder siden, og har også skrevet en anmeldelse på min blog. Og vil sige at jeg var meget positiv over den (og jeg er altså også en kæmpe kylling når det når til gysere, men den her kunne jeg godt klare :).

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, måske jeg bare skal give den en chance, lige nu er den dog stadig på hold :/

      Slet