lørdag den 18. januar 2014

OPRØRER - LOUISE HAIBERG

Det er ingen hemmelighed, at ca 90% af hvad jeg læser er engelsk. Det startede med et ønske om, at finde billigere bøger end, hvad det danske marked kunne tilbyde. Men efterhånden, som jeg er blevet ældre er det økonomiske aspekt blevet mindre og behovet for de sproglige kvaliteter er steget. Ikke sproglige kvaliteter som ophøjet finlitteratur, men selvom fantasy 'blot' er fantasy, kan man stadig godt stille krav om et harmonisk og engagerende sprog! Og jeg har efterhånden erfaret, til hudløshed, at den opgave magter de danske bøger bare slet ikke! En hurtig mental-bladring og den eneste danske fantasy forfatter, jeg lige umiddelbart kan komme i tanke om, der har givet mig ligeså stor læseglæde, som de engelske, er Lene Kaaberbøl! Min tiltro til de danske ungdomsforfattere ligger, som i nok kan se, på et meget lille sted. På trods af disse mistænkeligheder fulgte jeg alligevel en anbefaling og gik igang med, Oprører: Dæmondræberen 1 af Louise Haiberg. Og lad os bare starte med den lange vandring, der var min oplevelse af Oprører.

"Navnet er Dominic.

Enhver dæmon kender mit ansigt og drømmer om 
at aflevere mit hoved til Lucifer.

Jeg har vandret på jorden i årtusinder. Boet i Helvede 
og ledt dæmoniske horder i krigen mod englene. 
Ikke ligefrem min glansperiode, men ingen er perfekt.

Jeg gjorde oprør – årsagen til at jeg i dag er hadet af min egen race og lever skjult blandt menneskene.

Før blev jeg kaldt Dominic Engledræber.
I dag går jeg under navnet Dominic Dæmondræber.

Dette er min historie"



Jeg sagde til mig selv, at jeg trods mine fordomme og betænkeligheder ved dansk fantasy, så ville jeg have et åbent sind! OG JEG PRØVEDE!! Det gjorde jeg altså virkelig. Men det er fandeme også svært når bogen åbent prøver, at yde mig modstand allerede på første side! I kid you not! På første side bliver ordet 'køddragt' brugt og jeg skærer tænder. Med tanker der straks farer hen til Lady Gaga og hendes latterlige kødkjole, prøver jeg virkelig at trække vejret og sige 'måske er det en engangsforseelse', men oh the horror det var det ikke! Jeg vil gætte på, at 'Køddragt' bliver brugt på omtrent hver 3. side og egentlig er dét ord et glimrende eksempel på min aversion mod det danske sprog - shit nu bliver det farligt med en kritik af moder-sproget. Men dansk, og i særdeleshed dansk i fantasy, er ekstremt klodset, kikset og tungt i røven. Og ordet blev således ved med, at være en torn i øjet på mig. Muligvis en mindre detalje, men svær at overse når det bliver brugt sådan ca. hele tiden. Men hey, måske sidder der nogle der ude og er lidt i vildrede over, hvad en 'køddragt' egentligt er. Dominic er en djævel. Og så vidt jeg forstod er hans 'sande form' en sort røgsky der bare svæver rundt, i denne form kan han så 'svæve ind' og besætte en menneskekrop og tage bolig heri - tadadadaa, i give to you: køddragt. 


Men lad os bevæge os videre og rette det alt-seende øje mod bogens hovedperson, Dominic. Man kan næsten fornemme det ik? Det er meningen, at Dominic skal være en mega bad boy, iskold, farlig og en seriøs womanizer. Og lad mig straks slå det fast: jeg elsker en god bad boy!! Det farlige krydret med det bløde, det altid gemmer sig indeni, er en gammel klassiker på en trussetyv. Problemet er bare, at det er en svær balancegang at udføre ordenligt! Det kan lynhurtigt gå hen og blive kliche på kliche og en omvandrende parodi. Og i sidste nævnte kategori falder Dominic, med begge ben først! Problemet for mig, ligger til dels i forfatteren og hendes portrættering af Dominic. Jeg synes det skriger "dette-er-tydeligt-skrevet-af-en-kvinde", når en angiveligt, 'hård negl' sidder på cafe og drikke Latte Grande mens  Dolce and Gabbana designerskjorten - fra det store Walk-in selvfølgelig, bliver luftet. Det er sguda bare overhovedet ikke særlig macho og stinker langt væk af kvindelighed!! 

Og når vi nu er ved macho-manglerne, kan vi så ikke allesammen blive enstemmigt enige om, at mænd fniser ikke!!! Hvert fald ikke, hvis det er meningen, at de skal være pisse bad-boy og dæmondræber-agtige! Dét memo havde Haiberg åbenbart ikke fået, for Dominic fniser mere end en hormonfyldt skolepige! Jeg var meget tæt på, at miste besindelsen!
Dominic er en irriterende og flad karakter der aldrig rigtigt kommer ud over siderne - han er ikke særlig 'farlig' eller 'øretæveindbydende', men bidrager egentlig mest til en irriterende summen i øret, da han konstant skal give små 'rappe' kommentarer på hans tanker og valg. 

Men jeg er egentlig ikke helt færdig med, at kommentere på sproget, for den er altså dårligt skrevet! Ét er, at Dominic aldrig blev rigtigt levende for mig, men Haiberg skriver klodset og kunstigt - flere gange måtte jeg direkte le over hendes stive formuleringer og dialoger! Jeg giver et eksempel:

"Jeg mødes med ham på det sædvanlige sted om to dage når solen står højest på himlen. Da vil jeg give mit svar." - "Jeg giver besked til Michael og Vor Fader"

Seriøst.. 'når solen står højest på himlen'... Den er ikke sat i et mørkt middle-earth landskab, men derimod i det 21. århundrede. Og måske kan man argumentere for, at sådanne vendinger er legitime, da Dominic har levet i flere tusinde år - men den køber jeg ikke! For, hvis det skulle være med dén logik, så burde han gå rundt og tale som et arkæologiskfund hele tiden og ikke bare 'når forfatteren lige føler for det'. Det bliver iøjefaldende og kunstigt.

Med et sideantal på de knapt 500 blev det en lang og kedsommelig fornøjelse, for mit vedkommende. Dog synes jeg stadig det skal nævnes, at hvis du selv læser meget dansk fantasy vil denne nok være i samme boldgade og dermed smag - så der er jo håbet, at du vil kunne få noget ud af den.

--
Og den næste danske debutroman jeg skal læse, har bare at være en positiv oplevelse! For det er immervæk træls, at alle mine danske forfatter-sammenstød skal være når jeg har udgivet en dårlig anmeldelse. Men lad mig lukke og slukke med de berømte ord: "Dårlig omtale er bedre end ingen omtale".

5 kommentarer:

  1. Jeg har nemlig ikke ville læse den bog af samme årsag, at jeg er bange for endnu en dansk paranormal og fantasy bud ville skuffe. Heldigvis har jeg da fundet nogle enkelte perler, men der er virkelig, virkelig langt imellem herhjemme. Øv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er som en ørkenvandring imellem de gode danske fantasy-bøger! :(

      Slet
  2. Har du nogensinde læst noget af Lars-Henrik Olsen? Det er ham, der bl.a. har skrevet Erik Menneskesøn-bøgerne, og "Som Landet Lå"-trilogien, og begge serier har jeg virkeligt læst mange gange som ung (yngre?). Virkeligt velskrevet - og det tæller vel også som fantasy (i hvert fald Erik Menneskesøn..) ;D Men nu elsker jeg jo selvfølgelig også nordisk mytologi ;P
    Hey, måske det snart er tid til en genlæsning! Jeg kan i øvrigt slet ikke huske, hvornår jeg sidst har læst en bog på dansk! :O Måske da jeg læste Skammerens Datter sidst i 2012!! (apropos Kaaberbøl ;))

    SvarSlet
  3. Har du nogensinde læst noget af Lars-Henrik Olsen? Det er ham, der bl.a. har skrevet Erik Menneskesøn-bøgerne, og "Som Landet Lå"-trilogien, og begge serier har jeg virkeligt læst mange gange som ung (yngre?). Virkeligt velskrevet - og det tæller vel også som fantasy (i hvert fald Erik Menneskesøn..) ;D Men nu elsker jeg jo selvfølgelig også nordisk mytologi ;P
    Hey, måske det snart er tid til en genlæsning! Jeg kan i øvrigt slet ikke huske, hvornår jeg sidst har læst en bog på dansk! :O Måske da jeg læste Skammerens Datter sidst i 2012!! (apropos Kaaberbøl ;))

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan faktisk ikke huske om jeg har læst Erik Menneskesøn. Titlen siger mig noget, men jeg kan ærligtalt ikke huske det. Måske det er noget man også kan læse nu? (hint ikke så ung igen)

      Slet