fredag den 10. januar 2014

SWEET TUNES FOR YOUR EAR TO HEAR #2

Jeg ved godt, at jeg stadig mangler at afsløre årets bedste bøger og så har jeg også et par anmeldelser liggende, men alt det må ligesom vente for lige i øjeblikket sidder jeg på youtube (ja, bogstaveligt talt.. nej.) og har det ret fedt. I dag har jeg nemlig fået hele 3 ugers ferie og skal først tilbage på skolebænken d. 3 februar. Juuuuuhuuuu. Og jeg behøver derfor ikke længere, at sove dårligt eller have en konstant ondt i maven, for min eksamen gik bare skidegodt! Endnu mere juhu! Så det synes jeg vi (ja, i bliver trukket ind i det) skal fejre med noget najs' musik! Sidste år lavede jeg et bedste sange fra 2012, og det er det samme vi skal nu - altså bare med 2013. Det er således de sange jeg har hørt allermest i løbet af året og lidt om hvorfor/hvilke historier der knytter sig til sangen. 


Den første er Holy Grail fra Jay-Z ft. Justin Timberlake. Og det er faktisk ret atypisk, for jeg er slet ikke nogen sej hip-hopper, og hvis jeg en sjælden gang er det, så er jeg mere til noget Franc Ocean eller Drake end Mr. gift-med-Beyonce. Men Holy Grail fangede mig fra første tone var slået an. Jeg synes omkvædet med Timberlake er så dejligt og tilfører noget til sangen, så sådan nogle hip-hop novicer, som mig, kan være med. Og der hvor jeg mangler street-cred i rap-miljøet kan mit kendskab til klassisk rock måske gøre op for - jeg er nemlig opdraget med 'guitar tråd' og tromme-soloer, og så glæder det jo naturligvis mit hjerte, at man kan høre et af Nirvanas allermest kendte omkvæd og senere en reference til Cobain himself.


No Angels har jeg allerede vist herinde før, men den er stadig på listen over mine 'mest spillede numre'. Det er et mash-up lavet af Bastille og er måske et af deres numre, som jeg elsker allermest. Bastille som band går ret meget op i filmiske virkemidler og i mange af deres mash-ups og cover sange, der har de inkorporeret kendte filmcitater og i denne sang er det fra ingen ringere end Hitchcock's Psycho. 


Og sørme om der ikke dukkede noget Frank op på listen! Det er Thinking Bout You med dens dvælende bas og stortromme samt ikke, at forglemme hans ekstremt høje omkvæd der får mig til, at rokke med foden! Og så skal der helst ikke være andre hjemme når jeg prøver at synge med - for det lyder vist ikke for kønt.


Selvfølgelig er der noget fra Catching Fire soundtracket, som i sig selv er mega genialt, men jeg tror nu alligevel at Of Monsters and Men med deres Silhouttes er en af dem jeg har hørt allermest (sammen med Elastic Heart!). Jeg elsker bogstaveligt talt alt hvad OMAM sætter sine fingre på og denne er ingen undtagelse. Umiddelbart er den lidt mørkere end hvad de ellers plejer, at lave, men det passer jo også meget godt til formålet.


Jeg mega-overdrevet-meget elsker Marie Key! Hendes stemme er noget der deler vandene og jeg kender flere der slet ikke kan udstå hende, men for satan hvor jeg elsker hende! Og hvis 2013 var nogen i dansk musik, så var det fandeme Maries! Det var som om den brede befolkning i Danmark endelig fik deres øjne rigtigt op for hende og hun skovlede jo samtlige priser ind i P3 Guld og DMA. Og så bliver jeg egentlig ret trist over, at jeg ikke oplevede hende på Roskilde.. 


Der kan simpelthen ikke være nogen musikliste uden jeg skal putte noget Florence på! Jeg tror nærmest det er en fysisk umulighed, at lade være! Florence + The Machine er så meget mig og mit band (jaja, i andre må også gerne høre). Da jeg fandt ud af, at de skulle lave en sang til The Great Gatsby var jeg ved, at svømme over af eufori og mine arme vifter stadig oppe i luften. Over The Love er  meget Daisy og Gatsby! 


For fanden altså. Justin.. Du vinder mig hver gang! Er vi lige nogle der har ventet i uendeligheder på noget nyt fra Timberlake-drengen?! Ja for filan! Han revolutionerede popindustrien med hans FutureSex/LoveSounds og da første del af The 20/20 Experience udkom gik jeg bananas! Jeg kunne også ha' valgt hans Suit and Tie, for det holder også 100! Men det er alligevel Mirros jeg har skrålet allermest med på. Jeg har været med lige siden Senorita og Cry Me a River-dagene og jeg er stadig med! Jeg skal dælme gi' den gas i bedste diva-stil når han besøger Parken til foråret!


Det er meget muligt, at denne først udkom i noget der ligner på et hængende hår af år 2013, men alligevel har den fået sindssyge antal af afspilninger på min playliste. Som i vanvittigt mange! Og det kan godt være, at det er disney og musical-ish, men for fanden hvor er det godt! I'm channeling min indre Elsa og går amok med Leeeeeeet iiiiit goooooooooo.


Er i klar? Den allermest spillede sang, for mig i 2013, er Ed Sheeran med I See Fire! Jeg fucking elsker det! Arhmen altså, det er helt vildt så godt det nummer er! Det er jo sangen til Hobbitten 2; Desolation of Smaug og den har fået lidt tæsk for ikke, at være Middle Earth-ish nok, og egentlig kan jeg godt lidt se kritikken, men sangens genialitet vejer fuldstændig op for det og nu synes jeg simpelthen den er så fin, som den ligeså stille lister ud af højtalerne mens rulleteksterne ruller over skærmen. Jeg hører den uafbrudt og hele tiden. giiiiv mig meeere!

Og så er der X-factor i fjerneren - jæs man!! God fredag derude.

4 kommentarer:

  1. Jeg er så enig, Justin han er fandme en vinder ;)

    SvarSlet
  2. Jeg elsker dine musikindlæg! Virkelig. De bliver ofte soundtracket på min dag :)

    Og åh, skal ind og se Frozen i aften! Glæder mig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Orv tak, Rikke! Det var helt dejligt, at høre. :D

      Jeg har heller ikke set Frozen endnu, men det skal jeg på tirsdag og jeg glæder mig også sådan! :D

      Slet