lørdag den 11. januar 2014

TO KILL A MOCKINGBIRD - HARPER LEE

"Shoot all the blue jays you want, if you can hit 'em, but remember it's a sin to kill a mockingbird"

En hurtig anbefaling her fra. Jeg læste To Kill a Mockingbird over julen og selvom jeg før har sagt, at klassikere ikke er min store force, så sker det da at jeg samler en enkelt op, og større er mit incitament, hvis den er fra nyere dato. Og det er Harper Lee's bog om en sangfugl jo. 

To Kill a Mockingbird er rimelig berømt og hvis man læser ok. meget så har man nok mere end én gang stødt på en reference der henviser til den, det har jeg hvert fald! Men jeg må sige, at den fortjener alt sin hype og klapsalver. 

Den handler om pigen Scout Finch, der vokser op i en lille by i Alabama, i år 1935. Det er en beretning om det, at opvokse i en indædt sydstatsby med en advokat-far der får til opgave, at forsvare en sort mand tiltalt for voldtægt. Alt sammen fortalt ud fra et barns perspektiv.

Den starter en smule langsomt ud, men det må altså ikke afskrække en fra at fortsætte. Jeg selv havde også forventet, at den ville være en smule mere 'offensiv' og aktiv, at retssagen og race-debatten ville fylde mere end den egentlig gør. For i bund og grund er det 'bare' en masse dagligdagsberetninger og fortællinger fra en syvårig piges verden. Og det er jo egentlig klart, som syvårig - og hvid i den tid - går man ikke op i de finere detaljer omkring en retssag eller hvorfor race-problematikken fylder så meget, som den gør. Alligevel er bogen fyldt med disse ting, og det Scout mangler i livserfaring får man, som læser alligevel forklaret af hendes storebror, Jem og hendes far Atticus.

At historien fortælles ud fra Scouts, til tider, naive synsvinkel gør bogen utrolig troværdig og det giver en helt anden vinkel, end hvis den var berettet fra en voksens perspektiv, hvor selve forholdet mellem sorte og hvide ville have fået en mere markant og fremtrædende position - ikke, at den er fraværende i Scouts fortællinger, men det er mere diskret og på samme tid iøjefaldende. Børn har en helt særlig evne til, at få problematikker ned på et mere simpelt niveau og der går dermed ikke 'politik' i den.

Det er en bog der er utrolig fin og spinkel, og ikke en beretning der gør brug af det 'storladne' og bombastiske. Og det er måske nok bogens force, for Scout for den til at stå ud. Man oplever uretfærdigheden med et barns øjne og ikke på den ekstremt problematiske og avancerede måde, som en voksen ville fremlægge den.

Jeg synes bestemt den er en anbefaling værdig og ville egentlig ønske, at jeg havde læst den i skolen for den er meget mere end, hvad den blot udgiver sig for, på overfladen.

“You never really understand a person until you consider things from his point of view... Until you climb inside of his skin and walk around in it.”

6 kommentarer:

  1. Åh, den må jeg altså også snart tage mig sammen til at læse! Er glad for at høre, den var god! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er rigtigt god, men hvis man er i et lidt dårligt læsehjørne så kan den måske godt virke for langsom, eller hvad ved jeg. Det ville hvert fald bare være synd, hvis man ikke fik den færdiggjort - for den ER god!

      Slet
  2. Nu har jeg jo endnu mere lyst til at læse den. Den skal altså virkelig snart læses! :)

    SvarSlet
  3. Vi så filmen (den gamle sort-hvide version) i engelsk engang, og synes den var fantastisk! Så den skal helt sikkert også læses på et tidspunkt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har faktisk aldrig set filmen og ved ikke om der er flere versioner af den?

      Men bogen er rigtigt god, og tror faktisk du ville synes rigtigt godt om den! :)

      Slet