tirsdag den 4. marts 2014

ELANOR AND PARK - RAINBOW ROWELL


Man har næsten ikke kunne komme udenom Rainbow Rowell i 2013, især med bøgerne Eleanor and Park samt Fangirl har hun reddet internettet som en mare. Hvor jeg egentlig havde mest lyst til, at læse Fangirl blev det 'desværre' Eleanor and Park der tog min Rainbow-mødom. Altså, egentlig var der ikke noget 'desværre' over læseoplevelsen, for Eleanor and Park er hvad den lover; let, sød og hyggelig. 


"Året er 1986. Stedet Omaha, Nebraska. 16-årige Eleanor er netop flyttet til byen med sin mor og søskende – og sin utilregnelige stedfar. Hun føler sig småtyk og forkert, og da hun stiger ind i skolebussen på sin første skoledag, falder hun omgående udenfor med sit ildrøde hår og sine bukser, der holdes sammen med sikkerhedsnåle"

Det handler om den første forelskelse i alt sin stormfulde og altopslugende-pragt. Og om, hvordan de to outsidere, Eleanor og Park, både finder sig selv og hinanden i deres spirende forhold. Men udover, at handle om teenage-forelskelse så vil Rowell også gerne flette lidt dybere tematikker ind i historien. Misbrug og misrøgt er en dagligdag hjemme hos Eleanor og det er klart noget hun helst ser bliver derhjemme! Hun prøver såvidt muligt, at skjule hvad hun egentlig går igennem, overfor Park og bliver derfor også ekstremt hurtigt sur og grumpy. Rent faktisk er Eleanor fornærmet/sur/mopset i en kæmpe del af historien, og jeg kan da sagtens følge, at det må være lidt af en humør-katastrofe, at komme fra et plaget hjem, som hun gør. Men jeg synes dog, at Eleanors pissed offhed' gjorde hende til en svær karakter, at holde af.

Og det er nok lidt mit helhedsindtryk af bogen; lidt svær at holde af. Jeg synes den er god og sød, men bare ikke  god, som den har fået hype for. Hverken Eleanor eller Park voksede på mig, og bogen rykkede derfor aldrig videre end 'bare' en sød lille YA-historie, for mig. Jeg glæder mig dog rigtigt meget til, at læse Fangirl og synes da også, at Eleanor and Park er en anbefalelsesværdig bog, hvis man er til den genre. Og så er den lige blevet oversat til dansk, hvis det skulle være en medvirkende faktor.

Som en lille sidenote: Musik spiller en stor rolle i Eleanor and Park og det er b.la. gennem denne, at vi både lærer de to at kende, men også via musikken at de udvikler deres forhold. Og det er altså god musik! Som i: Joy Division,The Vaccines, Temper Trap, The Cure og Beatles. Fedt man!

3 kommentarer:

  1. Hvordan kan det være, du så ikke læste Fangirl først? :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Fordi da jeg købte Eleanor.. var Fangirl ikke udkommet, og jeg havde den derfor ikke.

      Slet
  2. Det var præcis sådan jeg havde det! Bogen var super sød, og jeg kunne godt lide at man skiftede mellem at være Eleanor og Park! Men bogen havde været meget bedre, og mere rørende, hvis Eleanor havde været mere taknemmlig, og mindre mopset. Den rørte mig ikke rigtig, fordi Eleanor, simpelthen aldrig kom i dybden. Men uanset hvad nød jeg bogen, og føler også at den er værd at læse. Btw, super fin blog, nyder virkelig at følge med. Glæder mig til at læse, måske, en anmeldelse af Fangirl :-)

    SvarSlet