mandag den 10. marts 2014

SWOONEY YA-CONTEMPORARY

Når jeg sådan virkelig skal slappe af og koble helt fra, så hiver jeg tit en letbenet historie frem. Jeg prøver normalt, at veksle min læsning så jeg kommer hele vejen rundt genremæssigt, næsten. Altså man har vel altid et eller andet, som man ikke bryder sig særligt om (i mit tilfælde er det krimier og noveller - seriøst, hvorfor skal det altid handle om parforhold der er helt ude og sejle?! Altså hos noveller, that is), men når jeg ligesom føler, at skolens faglitteratur har fyldt liiidt for meget, eller livet bare generelt er blevet for voksent-ish, så skal der altså noget letbenet til! Og jeg nyder, at kunne hive en historie frem, der kan lette humøret og få mig til, at glemme dagligdagens gråvejr. Det hele behøver ikke være så bogsnobbet og 'korrekt' altid. Nogle gange må man også gerne læse bare for helt og aldeles sjov skyld. 

Og det gjorde jeg forleden. Bogen hedder Anna and the French Kiss og ja, det er en ret nederen titel! Men det skal mere forstås som 'det franske kys' og ikke som 'tungekysset'. Bogen foregår nemlig i Paris! Jeg tror ikke i ved det, men jeg er temmelig meget frankofil. Og har været i frankrig sådan cirka en mulliard gange. Jeg elsker simpelthen all things french - vinbjergsnegle og frølår med! Så allerede dér vinder bogen lidt point hos mig. Men hvis man savner sommer og sol, feriestemning, og mest af alt den der særlige parisiske stemning, så er det Anna.. man skal have fat i!

Det er full on swooney love for alle pengene og jeg sad virkelig og blev så let om hjertet, at jeg frygtede, at jeg ville begynde og lette. Karaktererne er søde og relater-bare, det er kærlighed, venskab og så er det Paris, mon chéri! Jeg anbefaler den af hele mit bløde hjerte, hvis man trænger til glade dage og solskin! Also, nyt bog-crush: Étienne St. Clair!

Fun fact: Anna and the French Kiss er nok en af de bøger jeg har haft stående allerlængst tid, siden jeg begyndte at bogblogge/Bruge Goodsreads/all that shebang. En af de første bøger jeg købte, da jeg trådte ind i den 'virtuelle bog-verden'. 

4 kommentarer:

  1. Troede faktisk, du havde læst den for lang tid siden :P Jeg er dog SÅ enig med alt, hvad du skriver. Sådan en dejlig bog! :) Måske man burde genlæse den...

    SvarSlet
    Svar
    1. Niks, den har stået på min reol 'in forevaaah' ;)

      Slet
  2. Åh, den lyder altså fin! I disse dage er jeg lidt småsyg og skrantende, og det er netop de fluffy bøger, der passer til mit humør! Måske burde jeg få fingrene i denne til den næste gang, sådan et humør rammer.

    Man skal altså ikke kimse af de 'lettere' bøger ind i mellem. Det kan være balsam for sjælen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh god bedring! Jeg synes virkelig den er fin og sød - sådan en der er perfekt til sommer eller dage, hvor man lige skal have en humør-løfter.
      Jeg synes du skal købe den i paperback og finde den frem næste gang du lige skal 'ovenpå' igen :)

      Slet