tirsdag den 29. april 2014

CURRENTLY READING: LITTLE WOMEN


Det var sidste forår, at jeg begyndte på klassikeren Little Women, men efter omtrent 200 sider måtte jeg alligevel putte den på pause, og bogen har således ligget urørt hen, indtil jeg forleden samlede den op igen. Jeg er skam velkendt med både personerne og historien, for da jeg var barn læste jeg en fortolkning af den så kendte fortælling. Men alligevel måtte den have en time-out.

Jeg skal ærligt være den første til, at indrømme at jeg ikke er den person der får fyret allerflest klassikere af, når jeg læser. Det er altid nogle bøger jeg skal tage mig ekstra mod til, før jeg gider åbne dem. En del af 'problemet' er, at jeg simpelthen ikke finder dem ligeså spændende, som nyere litteratur. Jovist, de kan have et ufatteligt smukt og billedskabende sprog, interessant samtidskritik at byde på osv osv. Men det er bare ikke noget der i ligeså høj grad fanger mig. Så når jeg endelig tager en klassiker op, så skal den helst være sproglig let at gå til. Altså, den må gerne være gammel, men den skal bare helst ikke føles gammel, når man sidder og læser den. Derfor foretrækker jeg også de moderne klassikere, så som: To Kill a Mockingbird, The Great Gatsby og Lord of the Flies etc. 

Og selvom Little Women er en henrivende(forfærdeligt ord) bog, så er den fandeme-edme stiv, som et bræt i dens sproglige fortælling. Når du sidder med den, så er du ikke i ét sekund i tvivl om, at dette er en bog tilbage fra 1800-hvidkål. Meget langt fra, hvordan vi i dag taler og opfører os, og det kan mærkes! De simpleste sætninger og ord bliver gjort så komplicerede, 'stive' og over-høflige, at jeg gang på gang standser op og studser over, hvad der i al verden egentlig står. Det gør desværre, at jeg har meget svære ved, at connecte og fordybe mig i bogen, når jeg hele tiden bliver gjort opmærksom på den distance der bliver opbygget via sproget.

Jeg må indrømme, at mit incitament for, at samle bogen op, ikke er særligt stort - på trods af, at jeg virkelig holder af historien! Måske jeg skulle prøve med den danske oversættelse og se om det ville gøre en forskel.

Er det selv et 'problem' i også har, når det gælder klassikere? Eller hvad er jeres indgangsvinkel til dem?

P.s. Så er denne udgave af Little Women, nok en af mine yndlings covers/design nogensinde! Det er jo et overflødighedshorn af pænhed.

6 kommentarer:

  1. For mit vedkommende er problematikken gerne den anden vej rundt; det er sjældent, at moderne litteratur tiltaler mig, fordi (og det er selvfølgelig en stor generalisering, som jeg basere på de moderne bøger, som jeg har stiftet bekendtskab med) sproget forekommer mig en kende for simpelt, og fordi strukturerne ofte går igen på en måde, der irriterer mig voldsomt, fordi mange af bøgerne ikke bidrager med noget nyt eller tilføjer noget særpræg til dens genre eller tid. Det jeg har oplevet er, at meget moderne litteratur fortsætter i samme spor hvad gælder sprog og struktur, og det finder jeg for ensformigt og kedsommeligt i længden - sådan er der selvfølgelig også klassikere, der er!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved ikke helt hvad du mener. Altså, jeg kan godt lide et varieret sprogbrug, men at læse ca 500 sider, som minder om Emma Gad, det synes jeg personligt ikke er specielt engagerende. Det finder jeg ensformigt og kedsommeligt. Og så synes jeg faktisk, at det er lidt noget vrøvl, at klassikere altid bidrager med noget nyt, og kun moderne litteratur 'kører i samme rille' - for jeg synes immervæk, at mange klassikere også kører rundt i samme suppedas.

      Det jeg mener er, at jeg ikke er meget for den stive opstilling med, at moderne litteratur er krea-forladt og intetsigende, mens klassikere er alt det modsatte.

      Slet
  2. Jeg synes, det afhænger meget af bogen. Lige præcis 'Little Women' kan jeg ikke finde ud af, om jeg 'tør' læse på engelsk, eller om jeg skal læse den på dansk først. Hvis sproget bliver for stift eller konstrueret, kan jeg godt tænde af på en bog. For eksempel droppede jeg Kafkas 'Processen' til trods for, at jeg synes, at grundideen yderst interessant. Men fortællestilen irriterede mig grusomt.

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Sproget er meget stift og konstrueret i Little Women, faktisk den bog jeg har læst der var allermest sproglig formel.

      Slet
  3. Jeg elsker klassikere, men denne formåede aldrig at fange min interesse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg forstår hvad du mener! ;)

      Slet