fredag den 25. april 2014

LITTERÆRE FORDOMME - HVORFOR?


Jeg har jo lige (eller, det er så ved at være et stykke tid siden) skrevet et indlæg, hvor jeg beklagede mig over min reading-slump og at jeg simpelthen ikke kunne tage mig sammen til, at få læst noget. Mit patetiske læseantal var således, på daværende tidspunkt, kun på én læst bog for April. Men så tog det altså fart. Jeg samlede min Kindle op og så hvad jeg havde liggende på den (pt.e er det 95 e-bøger der venter på mig) og da jeg besluttede mig for den valgte bog, så gled det ligesom bare der-u-a'. Faktisk så gled det så godt, at jeg fik gnavet mig igennem hele 9 stk!! På den baggrund alene kan jeg jo ikke forstå, hvorfor der sidder nogle små sure fremtidsforskrækkede mennesker og brokker sig over, at e-bøger ikke er ligeså gode, som 'rigtige' bøger (bullshit, I tell you). For min Kindle har reddet mig mange en gang, når jeg faldt ned i et hul af desperation og fortvivlelse (eller, hvert fald ikke helt vidste hvad jeg gad læse). Og derfor er jeg også mega team-eReader, men det var nu ikke Ebøger det skulle handle om nu, men jeg synes lige jeg ville kaste den out there. E-bøger er gode. Ny teknologi er ikke nødvendigvis dårlig. 

Men nu til sagen: En ode til YA-fantasy. Når alt andet svigter, så er det til YA-fantasy jeg vender blikket. En genre der kan suge én ind i en altopslugende kapsel af stormende følelser og spænding, som hverdagen ikke kan hamle op med. Dén genre kan noget, som ingen anden kan. Nej, der er ikke nogle observant samfundsskildringer eller dybere problematikker, som man skal sidde og kigge efter med lup. Men det er også okay, for den kan noget andet. Muligvis er bøger af Jane Austen og F. Scott Fitzgerald kvalitetsmæssigt bedre, men de er den ondelyneme ikke ligeså spændende. Sad du på kanten af sofaen med angstens sved, da du læste om, hvorvidt Elizabeth Bennet ville finde sammen med Mr. Darcy? Nej, jeg tvivler det. 

Jeg læser YA-fantasy for, at få dén spænding, opleve nye verdener og magiske væsener. Og jeg synes det er fan-fucking-tastic. Bøgerne er tit af en overkommelig længde, har et let og engagerende sprog der gør, at man kan breeze igennem dem på nul-komma-fem. Og dernæst videre til en ny verden af muligheder og fantasi. Men det er spændingen, det uforudsete plot-twist og mulige cliffhanger der gør, at jeg kan læse en bog så hurtigt, at jeg får hovedine og den virkelige verden svømmer rundt, når jeg løfter mine øjne fra bogens papirsider. Det er de stormende følelser, der tit følger med, der gør at jeg investere mig selv, så meget i karaktererne og deres op og nedture, der gør at jeg bliver ved med, at vende tilbage. At læse YA-fantasy er nemlig lidt som, at 'vende tilbage'. Tilbage til en tid, hvor man selv var yngre og så verden med både mere naive og energiske øjne. 

Jeg har altid brystet mig af, at have en meget varieret læsesmag, og jeg synes faktisk også jeg kommer godt rundt om alle genre, men YA-fantasy vil altid have en særlig plads og jeg håber for guds skyld aldrig, at jeg bliver for voksen til dét. Det ville sgu da være kedeligt.

Derfor bliver jeg også altid en smule små-provokeret, når jeg ser folk der har læst en fantasy bog og i deres anmeldelse skriver, at den var god og spændende yadadada, men så har de alligevel kun givet den 2 stjerner. Så må de to stjerner jo være på baggrund af, at det var en fantasy bog og dermed ikke kvalitet, som fx klassiske værker. Og det synes jeg jo er komplet idioti. Hvor mange stjerner man giver en bog burde kun have noget, at gøre med ens oplevelse og ikke med genre-mærkater og sammenligninger med finlitteratur. 

Så summasummarum: Ligesom en tur i det kongelige teater er dejligt, så er en biotur heller ikke, at kimse ad. Hvis verden kun bestod af opvisninger af Elverhøj og Svanesøen, ville den nok i virkeligheden være et fattigere sted. 

Hvordan har I det selv? Har i litterære fordomme om visse genrer og mener ikke, at de er ligeså værdifulde eller anbefalelsesværdige, som andre? Lad mig endelige høre jeres mening.

18 kommentarer:

  1. Amen! Har det selv sådan med YA contemporary, der er mine "go to" bøger, når jeg ikke ved, hvad jeg skal læse... :P

    SvarSlet
    Svar
    1. De er også bare så afslappende og 'se livet er faktisk helt okay'-agtige ;) ha

      Slet
    2. Ja! Nemlig! Det er rart bare at glemme det hele i et par timer :)

      Slet
  2. For mig afhænger min læsning af hvad jeg vil have ud af den. Og uanset hvordan jeg vender og drejer det, så hænger jeg ubehjælpeligt fast i YA-genren. Den kan nøjagtig det jeg ønsker mig af min læsning i 95 % af tilfældene hvor jeg samler en bog op - Underholde!

    Hvis jeg vil have en dyb, skelsættende fortælling, der får mig til at vende min verden på hovedet, for mig til at tænke og føle over historien, moralen, sproget, den historie vi selv har skrevet i vores verden … Ja, så læser jeg en klassiker eller en tung roman. Så kaster jeg mig over forfattere som Charles Dickens, Richard Bach og Carlos Ruiz Zafón.
    Vil jeg have de lette bøger der holder en dag, får mig til at grine og finde min indre teenager frem igen, så vælger jeg chick-lit genren og beskæftiger mig med Cecilia Ahern, Jill Mansell eller Dorothy Koomson fx.
    Vil jeg have spænding, mysterier og gåder finder jeg en krimi. Chris Carter kan altid få mig til at gyse og gruble på samme tid. Harlan Coben, Lee Child og Annika von Holdt har taget mig med ud i mordgåder jeg ikke kunne løse selv, men nød i fulde drag.
    Men når jeg blot vil underholdes, når jeg vil have den gode historie der skal tage mig væk fra hverdagen, fortrylle mig og få mig til nye verdener, så vælger jeg Young Adult. Det kan både være den realistiske slags, den overnaturlige fantasy, den skræmmende sci-fi eller alle de andre undergenre. Men fælles for dem er at de underholder mig, lader mig nyde deres univers, og det gælder både de fantastiske bøger jeg ender med at elske, og de mindre gode bøger, som måske kun får middel karakter.

    Jeg synes der er kommet en ærgerlig og skammelig tendens til at man skal føle skam over visse genre, at nogle bøger skal gemmes væk i et lukket skab og for Guds skyld da ikke må nydes i fuld offentlighed. Og det gælder ikke kun de erotiske romaner, men så sandelig også krimien og fantasy. Hver genre har haft sin periode med skam og fordomsfulde holdninger. Jeg forstår det simpelthen ikke. For mig er en bog en bog. Jeg elsker at læse. Ikke kun én genre, men mange genrer. Og jeg elsker at se andre læse, høre om deres bøger, se deres skønne bogkøb. Og så er jeg ligeglad med om det er Jane Austen eller Rick Riordan. Hvis bogen bringer glæde hos sin ejer, så er den værdifuld og fantastisk på sin helt egen måde, uanset genre, længde, forfatter, årstal og indbinding. Alle bøger er fantastiske - For den rette læser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt svar! Jeg er enig - Når jeg har læst mange undgomsbøger i træk, så har jeg tendens til, at søge over i noget mere 'seriøst', men jeg føler stadig at der ikke er samme accept og anerkendelse af fx. fantasy, erotik osv, som der er af klassikere og folk der læser dem.

      Slet
  3. Ah, ja! Sådan har jeg det med chick-lit. Jeg vender lykkeligt tilbage hver gang, jeg har brug for noget let, hyggeligt og fint (og så er jeg bare en sucker for kærlighedsbøger generelt. åh). Og selvom Bridget Jones ikke nødvendigvis er fin litteratur, tildeler jeg hende med glæde 4-5 stjerner. Jeg elsker det jo, og det gør det for mig, som det skal.
    Ligeledes, når folk siger, de græd over TFiOS, men ikke synes, det er en "god bog". Det er jo selvmodsigende, for kan en god bog ikke netop røre en til tårer? Græder man ikke netop, fordi man lever sig ind i det? Sådan tænker jeg i hvert fald selv. Men igen, det kan variere.

    Men, jeg oplever virkelig tit fordomme overfor en anden genre, som jeg elsker. Nemlig fordomme overfor klassikere. Jeg har nemlig siddet og bidt negle til flere klassikere; jeg har lige færdiglæst en 900-siders mobbedreng, som jeg ikke anede, hvordan ville ende. Jeg var så nervøs for, om dem jeg "holdte med" ville få hinanden (igen, kærlighedssucker). Jeg havde det ligesådan, da jeg læste "North and South" sidste år, og ja, da jeg læste Austens "Northanger Abbey" og især "Persuasion" (ofc). Det kan sagtens lade sig gøre, og det er lidt en fordom blandt mange, at klassikere ikke kan være spændende.. Jeg føler i hvert fald tit, det er noget jeg skal forsvare.

    Når det så er sagt, så har jeg også selv litterære fordomme. Især overfor krimier, på trods af et meget smalt erfaringsgrundlag deri. Det er bare sådan en ting, jeg gør mig skyldig i, men ok - jeg er også typen, der ikke engang gider at se en action-film, så genren ligger også meget udenfor mit interessefelt :p

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes det er højst besynderligt når man ser folk give en dårlig anmeldelse, kun pga bogens genre og ikke på baggrund af, hvor underholdt man var da man læste den. Det kan jeg, som læser, jo ikke bruge til noget.

      Jeg kan godt se, hvordan det kan virke som et 'angreb' på at 'alle klassikere er kedelige', men selvfølgelig kan de være spændende! Jeg finder dem bare slet ikke ligeså spændende, som fx nyere litteratur. Ikke på samme måde hvert fald. De giver mig til gengæld noget andet, som jeg ikke nødvendigvis kan finde i fantasy fx.

      Slet
  4. Jeg kan godt lide til young adult fantasy, men jeg synes til gengæld også, at klassisk litteratur er dødspændende. Nej, jeg sad næppe på stolekanten over Bennet og Darcy, men jeg følte hendes frustration og gradvise erkendelse som en spænding. Jeg har med "Forbrydelse og Straf" rummet tæer i spænding over protagonistens skæbne, og sådan er det - for mig i det mindste - med ne lang række klassiske bøger, og det er blot en af grundene til, at jeg læser dem. Jeg synes faktisk, at de er spændende. Det er young adult fantasy også.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes det er meget længe siden jeg har set dig, være begejstret for en YA / fantasy bog, det er hvert fald ikke noget jeg har set inde på goodreads, om det så bare er fordi der ikke har været nogle du har syntes om i den periode, eller noget, skal være mig uvist.

      Jeg er med på, at klassikere kan være spændende, men jeg holder til gengæld fast i, at det slet ikke er samme spændings-niveau/følelse, jeg får når jeg læser dem. Det er langt mere dæmpet.

      Slet
    2. Jeg var ret glad for Maria V. Snyders nye serie om healere, hvis navn jeg ikke kan komme på lige nu, og Green-rider serien, som jeg læste for en måned siden, er jeg også svært begejstret for. Jeg kan nævne mange fantasy og ungdomsbøger, som jeg holder af, de er bare sjældent moderne, fordi moderne litteratur for mig (og det baserer sig udelukket på mine egne erfaringer, som ikke lader til at være de samme for dig) kører i de samme trivielle spor uden at tilføje noget nyt eller bidrage med et særpræg til genren. Ikkea t enhver bog skal være revolutionerende (som jeg har skrevet i dit indlæg om "Little Women"), men de ungdomsbøger og fantasy bøger inden for den mere moderne tid, som jeg har læst, er i bund og grund den samme historie med den samme struktur, og det finder jeg kedsommeligt.

      Slet
  5. Jeg læser ret blandet, men der er selvfølgelig visse genrer, jeg holder ekstra meget af, ligesom der også er genrer, jeg har det lidt anstrengt med. For eksempel kan jeg ikke lide chick-lit. Andre må for min skyld gerne læse denne genre lige så meget, de lyster (så længe det ikke betyder, at der bliver udgivet færre af de bøger, jeg kan lide ;-)), men jeg synes, at det som regel er noget stereotypt (litterært) junkfood. Det skyldes sandsynligvis, at jeg slet ikke kan identificere mig med hovedpersonerne eller deres 'problemer'.

    De fleste bøger inden for denne genre vil derfor have svært ved at få en høj karakter hos mig, men jeg forsøger altid at bedømme en bog ud fra dens præmisser (lidt ligesom hvis man læser en børnebog - så bør man forsøge at vurdere den ud fra den aldersgruppe, den er skrevet til, og ikke som var det en bog skrevet til voksne). Jeg mindes også, at jeg er stødt på enkelte bøger inden for denne genre, som jeg syntes var gode - men ja, det er noget sværere at give høje karakterer i en genre, som man grundlæggende ikke bryder sig om :-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Det forstår jeg skam godt. Min anke er når man læser en bog og finder den god og underholdende, men ikke giver den credit for det, for det er jo 'bare' en chick-lit/fantasy/what ever-bog.

      Slet
  6. Hey.
    Jeg er meget begejstret for det her indlæg! I løbet af min gymnasietid blev jeg ret litteratursnobbet; gik pludselig helt vildt meget op i at læse "de rigtige bøger". Lagde min oprindelige (og store) bogkærlighed fantasy på hylden, fordi jeg tænkte, at det burde jeg være vokset fra. Og at det var vigtigt, at jeg i stedet fik læst de bøger, man skulle læse. Og jo jo da, mange af dem er gode (der er jo trods alt en grund til at de er klassikere), og et par af dem rangerer også som mine yndlingsbøger, men efter et stykke tid indså jeg også bare, at jeg ikke altid havde det specielt sjovt undervejs i læsningen længere, men egentlig oftest syntes, at de var bedst efterfølgende, når de var færdiglæste. Det endte med at betyde, at jeg fik læst væsentligt færre bøger, fordi jeg skulle tage mig gevaldigt sammen hver gang.
    Men så for et par år siden gik det op for mig, at det jo var ufattelig sørgeligt, at jeg havde "dræbt" min læsekærlighed, og jeg besluttede, at det vigtigste for mig ikke længere var at kende alle pejlemærkerne indenfor litteraturhistorien, men at det vigtigste ganske enkelt var glæden ved at læse. Og det betød, at min læsekærlighed blussede op på sin fulde højde igen, fordi jeg gik tilbage til min Første og Største kærlighed; fantasy og YA fantasy. Forsøger stadig at få presset et par klassikere ind hist og her, men kun hvis jeg selv er i humør til det, og kun hvis jeg rent faktisk synes at de er gode, og helt ærligt? Det bliver måske til en-to om året.
    I øvrigt; fik ikke lige kommenteret på dit sidst indlæg (jeg har læst din blog lidt tid, men jeg er så super genert, at selv det at kommentere på internettet virker lidt grænseoverskridende, så skal altid lige tage mig sammen :O) ), men hvor blev jeg dog glad for, at du anbefalede Mistborn-serien! Den er jo fantastisk, især de næste i serien, synes jeg, så glæd dig! Bemærkede også, at the Name of the Wind stod ved siden af; har du læst den endnu? Det er seriøst en af de bedste bøger, jeg nogensinde har læst. Sproget er fantastisk, og historien er så god. Jeg er i dyb alvor ikke blevet så begejstret, siden jeg læste Harry Potter eller ASOIAF for første gang. Det er sådan nogle bog-øjeblikke man venter på og lever for! :O)
    Vh. Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maria,

      Tusind tak for din kommentar, det er altid rart at høre fra de lidt 'stille læsere', du skal bare kommenterer alt det du har lyst til, her er plads til alle, men det er også okay, at læse med fra sidelinjen :)

      Jeg kan sagtens forstå dit 'dilemma' jeg har også haft den der tanke om, at jeg burde læse flere klassikere og 'rigtigt' litteratur - men det er jo i grunden en helt fjollet tanke, for hvad er 'rigtig' litteratur?! Er alt litteratur ikke rigtig? Og hvem bestemmer egentlig, hvad der er bedre end noget andet.. Jeg har droppet alle tanker og ideer om, at læse hvad andre definerer som god litteratur, men holder mig i stedet til, hvad jeg personligt har lyst til.
      Dog ikke sagt, at jeg slet ikke læser klassikere, men ligesom dig bliver det bare ikke til det helt vilde antal om året - og det er også fint nok :)

      The Final Empire var rigtig god! Og jeg føler lidt, at The Name of The Wind er lidt i samme genre? Jeg har ikke fået læst den endnu, men jeg glæder mig meget - alle der har læst den siger, at den er virkelig god.

      Slet
  7. Jeg er helt enig, jeg synes det er forkert med fordomme over for genre. Jeg elsker YA fantasy litteratur og kærlighedshistorier og det bliver jeg forhåbentlig ved med, for det er bare den læsning som jeg har aller mest behov for at vende tilbage til igen og igen.
    Dermed sagt så er Stolthed og Fordomme faktisk en bog hvor jeg da jeg læste den var ved at dø af spænding. :0) Og jeg finder den ofte frem når jeg bare ikke gider læste noget som helst og så sviger den mig stadig aldrig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fordomme er dumme, og hvem har overhovedet fået lov til, at have bestemmerhatten på og diktere, hvad der er mere rigtigt end andet..
      Selvom jeg læser både meget YA og fantasy, så klemmer jeg da også en klassiker ind her og der, men det er altid til de andre genre, at jeg vender tilbage.

      Slet
  8. Rigtig god post! Jeg holder meget af at læse varieret og kaster mig gerne frådende over både YA fantasy og klassikere - det kommer helt an på, hvad jeg er i humør til. For at give 4 stjerner skal en bog tilfredstille mig på flere punkter - den skal både underholde og røre noget i mig. Jeg skal tage den med mig bagefter. Jeg har læst mange bøger, der har underholdt mig, men hvor jeg har glemt alt om dem bagefter. Omvendt har mange bøger kedet mig at læse - men jeg har nydt at tænke tilbage på dem flere år efter. En rigtig god bog skal kunne begge dele.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :)

      Hm, jeg kan godt forstå hvad du mener, dog er jeg uenig i, at når man læser en bog, hvor man virkelig sidder og keder sig, at man så synes den er god - for så er det vel bare på baggrund af, at der er forventninger til, at man skal kunne lide den eller en norm om, at 'alle der er noget, kan lide denne', men hvis man keder sig under læsningen, så er det jo ikke en der tiltaler en?

      Slet