torsdag den 3. april 2014

MED PÅ BEATET (LANGT OM LÆNGE)

Det er efterhånden en god håndfuld måneder siden, at blogland led under den tsunami der var To-Be-Read-Jar og da den ellers dukkede op på ca. alle blogs og Booktubers så sad jeg lidt og tænkte "jaja, det er noget jeg aldrig hopper med på.." For jeg har absolut ingen regler eller rammer om min læsning. Ingen 'dette skal jeg læse i denne måned' eller udfordringer, hvor jeg vil bestræbe mig på at læse bestemte bøger indenfor en særlig genre. For det virker bare ikke for mig. Hvis jeg begynder, at opstille særlige bøger jeg gerne skulle nå, at læse - eller lave rækkefølge for dem, så går jeg helt kold. I stedet for, at læse dem der er blevet udvalgt så har jeg straks lyst til, at kaste mig over noget. Det er en slags angst for, at sætte min læsning og passion i system. Jeg har regler og retningslinjer i stort set alle andre aspekter af mit liv, og jeg nyder virkelig at min fritidslæsning helt og holdent er, hvad jeg føler for i det givne øjeblik og ikke er under krav og restriktioner - uanset, hvor løse de end måtte være opstillet. 

Men noget har alligevel ændre sig, og så ikke alligevel ikke. Jeg har de sidste par måneder haft nogle perioder, hvor jeg var i en såkaldt "reading slump" og ikke helt vidste, hvad jeg skulle læse. Og det hader jeg som pesten! Jeg ender med, at gå i cirkler og slet ikke læse noget, for jeg kan ikke beslutte mig for, hvad jeg har lyst til. Så på trods af min angst for systemer og regler, så har jeg lavet en TBR-Jar(dåse, i dette tilfælde). Det er fandeme store sager, for mit vedkommende! Jeg vil bruge den når mine ubeslutsomme perioder har lidt for godt tag i mig, og bestræbe mig på, at læse en fra dåsen om måneden, men kun hvis jeg føler for, at trække en - vi starter med museskridt, så jeg ikke bliver helt skræmt væk. 

Jeg har allerede trukket en fra dåsen og jeg har det lidt som om den godt vidste, at den skulle starte stille og roligt ud, for ikke at skræmme mig væk - det er en klog dåse - så valget This Is What Happy Looks Like, var virkelig godt. Den var let og sjov at læse og jeg har derfor mod på, at fortsætte med mit lille eksperiment. 

Det er kun alle mine ulæste papirsbøger jeg har skrevet ned og lagt i dåsen. Projektet ville simpelthen blive for omfattende, hvis jeg tog alle mine e-bøger med. Jeg prøvede, at tælle, hvor mange ulæste bøger jeg nu engang har stående, men efter fejltælling nr. 3 så gav jeg op. Men altså, det er måske meget godt, hvis man beholder lidt af verdens mysterier. Hæ.

Der var jo virkelig mange bloggere der lavede sådan en TBR-Jar, men så synes jeg ligesom den er gået lidt i 'glemslen' igen - der er hvert fald stort set ingen der har nævnt, at de har læst noget de har trukket fra den. Lever den stadig ude hos jer?

13 kommentarer:

  1. Jeg var en af dem, der ikke hoppede med på bølgen. Tror ikke det ville fungere for mig, ville bare ende med at putte sedlen ned igen, hvis det ik var en, jeg lige gad læse :p

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg var ellers rimelig skråsikker på, at du var en af dem. Nå. ;) Ja, det er der selvfølgelig chance for, men når den nu bruges i en periode hvor jeg ikke ved hvad jeg har lyst til, at læse kan det være en hjælpende hånd :)

      Slet
    2. Jeg tror, jeg ville gøre lige som dig, Gitte :P Men måske man skulle prøve det alligevel? :)

      Slet
  2. Jeg kan virkelig godt følge dig! Efter jeg gik helt død i en masse udfordringer på bl.a. Goodreads, endte jeg med slet ikke at læse noget i et par måneder (!), fordi jeg slet ikke kunne holde til det med at skulle læse det ene eller det andet. Men samtidig står jeg tit i netop den situation du beskriver, og har så mange læsemuligheder, og derfor slet ikke kan beslutte mig...

    Så jeg har en TBR-jar, som jeg bruger når jeg føler for det. Der er ingen regler forbundet med den andet end, at når jeg føler mig ubeslutsom, så kan jeg trække en bog. Jeg ved at der pt. er mindst 3 bøger i den, som jeg allerede har læst, fordi jeg besluttede mig for det uden at trække, og der kan sagtens gå mange uger uden jeg overvejer det, men så pludselig trækker jeg 3 bøger i træk :)

    Jeg tror den er klart bedst (og mindst skræmmende) på den måde :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis. Det er heller ikke noget jeg vil bruge med hård hånd, men mere en inspiration til når jeg er gået i stå :)

      Slet
  3. Jeg har aldrig rigtig forstået ideen i en TBR-jar, i hvert fald ikke hos mig selv. Jeg risikerer jo bare at trække en bog jeg bare slet ikke er i humør til. Jeg synes det er fantastisk at følge med jer andres og jeres tbr-jar eventyr, men jeg ved bare det er en fiasko for mit vedkommende. :0) Jeg skal helst have lidt mere løslige udfordringer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen som jeg jo også skriver, så er jeg meget lyst-styrret mht. min læsning, men når jeg har mine 'tørke-perioder' så kan den hjælpe med, at sætte mig igang. Det er vel egentlig en hjælp til, at få læst de bøger man har stående, som man gerne vil læse, men som man bare aldrig selv vælger.

      Slet
  4. Jeg kørte lidt en slags virtuel TBR på et tidspunkt - jeg er jo åh-så-digital, ahem... Når jeg ikke lige vidste, hvad jeg gad at læse, brugte jeg min (nummerede, forstås!) to-read-liste på goodreads samt random.org til at trække et tilfældigt nummer og dertilhørende bog. Det var egentligt meget sjovt, men tit endte jeg alligevel med ikke at gide at læse den, jeg trak, så derfor holdt jeg lidt op med det igen. Jeg håber, at dit "forsøg" ikke ender på samme måde! Og selv hvis det gør, så går det jo nok også alt sammen, tænker jeg ;P

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg godt huske, men det ville ikke fungere for mig. Jeg har over 500 bøger på min GoodReads og mange af dem er lidt løst placeret der. Hvorimod dem jeg har på min reol er beviste køb og valg - så det er jo nogle jeg virkelig gerne vil læse.

      Slet
  5. Jeg har faktisk lige netop lavet en! Er dog overbevist om, at jeg kommer til at snyde og lægge dem tilbage, jeg ikke lige gider læse. Men er også typen, der æder hele chokoladejulekalenderen den 1. december, så det kan næsten ikke komme som en overraskelse :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi må lige holde den kørende sammen, så ;)

      Slet
  6. Nøj, dåsen er sød - hvorfra?

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er fra London sidste år, der var oprindeligt the i den ;)

      Slet