fredag den 13. juni 2014

THE FIRST RULE ABOUT FIGHT CLUB IS...

.. You don't talk about fight club! The second rule about fight club is, you don't talk about fight club! Let og elegant bryder jeg hermed de to første regler og håber ikke jeg får hverken Tyler Durden eller nogle af hans følgesvende på nakken. 

Fight Club handler meget simpelt og kort fortalt, om vores hovedperson og hans ven Tyler Durden og deres hemmelige Fight Club - et sted hvor mænd kan mødes og banke hinanden sønder og sammen, Chuck Palahnuik beskriver klubben som en slags pendant til de kvindelige strikkeklubber, hm.. Reglen er at der ingen regler er, eller det passer så ikke helt, for der er faktisk 8 af dem, hvor den absolut vigtigste er at man ikke må tale om Fight Club under nogen omstændigheder! 

Man kan jo sige sig selv, at folk der bruger deres fritid på at blive hakket i småstykker og ligefrem ser frem til det, ikke er helt stabile på den øverste etage. Men mens man læser det giver det faktisk ok mening, på en eller anden meget mærkelig måde. Vores hovedperson hader sit liv, det er tomt og formålsløst. Han lider af indre splittelse og er ved at gå fuldstændigt død i den moderne forbrugerkultur. Hans vej ud: en daglig dosis tørre tæsk der er den eneste måde hvorpå han kan føle sig 'levende'. 

Der er selvfølgelig nogle pointer og tungere temaer end blot en flok mænd der banker livet ud af hinanden. Det er en kritisk stikpille til vores kultur og samfund, den reflekterer over livet og døden og så kommer man nok ikke udenom det store blinkende skilt der lyser "psykisk sygdom" også. 

Det var i og for sig en lidt mærkværdig læseoplevelse for mig, for selvom den overhovedet ikke er særlig lang (200 sider), så tog det mig alligevel reeet lang tid at færdiggøre. Jeg havde det svært med skrivestilen, som egentlig bare er én lang køre fortalt af vores hovedperson, men den har alligevel gjort et ret stort indtryk på mig. Grunden til at bogen har rumsteret i hovedet på mig efterfølgende er helt klart på grund af dens slutning! Kender i ikke det, at man måske ikke helt har været overdrevet begejstret for en bog, men så slutningen vejer totalt op for det? Sådan havde jeg det med Fight Club.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar