fredag den 3. oktober 2014

AAAAAAND WE'RE BACK!

Da jeg skrev "Vi ses i August", ovre på min gamle blog, så havde jeg faktisk en reel intention om at vende tilbage efter min sommerferie - men her tre måneder efter, så ved vi jo allesammen, at det var ikke helt hvad der skete. Der er sket en hulens masse! Jeg har været ude og rejse, jeg har købt lejlighed (hvem sagde voksen?!), jeg hår båret alt mit habengut op på 3. sal (aldrig igen!) og så startede mit studie.. Vupti, tre måneder uden blogging og tre måneder hvor bøgerne har fyldt et minimum i mit liv. Og selvom jeg har fået et par forespørgsler omkring bloggen og hvorvidt jeg ville give den kunstigt åndedræt for at genoplive den, så har jeg været lidt svævende i mine svar.

Jeg var efterhånden blevet en kende træt af mit gamle blognavn, og syntes ikke rigtigt at det sagde noget om, hvad bloggen eller jeg repræsenterede. Jeg havde brug for et nyt navn der bedre kunne indramme og indfange det univers, som jeg havde skabt. Jeg klagede min nød til to søde typer, og efter lidt brainstorming frem og tilbage (de kom med ideer og jeg sagde hhv. "ja" og "nej". ukreativ type = mig) så blev Boglige bekendelser født. 

Jeg håber i vil tage godt imod det nye sted, som jo til forveksling ligner meget det gamle, men nu bare med nyt og forbedret navn. Indholdet vil fortsætte i nogenlunde samme stil, som førhen, men nu passer 'hatten' lidt bedre på hovedet. 

Jeg håber i vil tage godt imod mig og min nye hule, Boglige bekendelser, alle er fortsat velkomne - og I behøver endda ikke rode jer ud i noget med skovsnegle! For filan, det er godt at være tilbage! :D

p.s. Alt credit for både blognavn og ny header skal tilskrives Xenia og Mathilde, de er pissegode! 

9 kommentarer:

  1. Velkommen tilbage! Og sikke et fint nyt navn :D!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Malene!
      Det er godt at være tilbage ;)

      Slet
  2. Det er godt at have dig tilbage! Jeg har i hvert fald savnet dine indlæg :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Louise, hvor er du sød! Nu glæder jeg mig endnu mere til at komme igang igen ;)

      Slet
  3. Åh, du er sød! Og jeg er faktisk - sådan helt upartisk (alvorligt takt!) - ret begejstret for navnet. Det er et godt et, vi endte på, synes jeg!

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, tre hjerner fungerer bare 8D

      Slet
  4. Yay! Det er så skønt, at du er tilbage! Jeg har savnet dit bloggeri og glæder mig til mere :D <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Rikke, jeg håber skibet kommer godt fra havn ;) Ha.

      Slet
  5. Så fedt at du er tilbage!! :):)

    SvarSlet