mandag den 24. november 2014

SHOPAHOLIC - EN TYRANNOSAURUS MED LÆBESTIFT

I forbindelse med forlaget Lindhardt og Ringhof, som har lanceret sitet LoveBooks, der er en virtuel forsamlingsplads for kærlighedshistorier og folk der holder af dem, har jeg i november læst Shopaholic stiler mod stjernerne, sammen med en masse andre bogbloggere under hashtagget #KinsellaKærlighed og #LoveBooks. Lad mig starte med at sige, at jeg elsker en god kærlighedshistorie og jeg ikke er bleg for, at indrømme at man sagtens kan finde et par (eller to) chick-lit romaner på mine læselister for året. Det er den perfekte genre når jeg skal have et humørløft eller har behov for nogle lette grin og en bog der gør, hvad den skal: den underholder. Derfor var jeg heller ikke sen til, at sige ja til dette event. 

Når samtalen falder på chick-lit, så kan man næsten ikke undgå at høre navnet Sophie Kinsella og hendes Shopaholic-serie, hun er om noget en person, som man forbinder med dén genre. Desværre synes jeg, at hun har trukket historien om Becky Brandon (født Bloomwood) i langdrag og det lider både historie og hovedperson gevaldigt under. 

Selvfølgelig har charmen ved serien altid været Beckys naivitet og evne til at rode sig derud, hvor hun ikke længere kan bunde, men som serien er vokset i antal udgivne bind, så har Becky ligeledes mistet meget af det der gjorde hende sjov og genkendelig. Med syvende bog i serien har Becky udviklet sig til en tyrannosaurus i høje hæle, som tramper alt ned på sin vej i hendes mål om berømmelse i Hollywood. Og det er hverken sjovt, charmerende eller en adfærd, som jeg som læser, kan afspejle mig i. Jeg tror vidst nok, at jeg i min goodreads anmeldelse skrev, at "Becky har sit hoved så langt oppe i hendes egen røv, at hun ikke har set solen i flere år og dage" og det passer faktisk meget godt.

Som sagt, så er jeg fan af chick-lit, men det kræver at genren tager sig selv alvorligt og det føler jeg ikke Kinsella gør længere, når det handler om Shopaholic-serien. Det er okay at spille på alle de velkendte tricks og kendetegn ved chick-lit genren, men det skal gøres overbevisende, men Becky er desværre ikke længere troværdig eller sympatisk og dermed mister Shopaholic-serien hele dets fundament. 

Hvis man skal have noget ud af Shopaholic stiler mod stjernerne, så skal man nok være inkarneret fan af Becky og hendes udskejelser og hvis man ikke er, så vil jeg langt hellere anbefale dig at læse Twenties Girl af samme forfatter, som var en bog jeg absolut elskede.

Når vi nu er ovre i shopaholic og chick-lit hjørnet, så vil jeg altså lige komme med en helt non bogrelateret anbefaling, nemlig de to krukker med lip butter fra Korres. Ge-ni-alt produkt!

2 kommentarer:

  1. Jeg har aldrig været stor fan af Becky, ganske enkelt fordi jeg fik nok efter de første tre bind ca. Hun udviklede sig ALDRIG, hun var nøjagtig lige så naiv og røvirriterende som i den første bog, og så gad jeg bare ikke mere.
    Til gengæld har jeg været glad for alle de selvstændige bøger af samme forfatter. Jeg mangler stadig at få læst de to nyeste, men den første stribe var jeg glad for. Har også overvejet at få læst de sidste selvstændige jeg mangler, samt de bøger forfatteren har udgivet under eget navn, Madeleine Wickham. :)

    SvarSlet
  2. Glæder mig sådan til at få fingrene i endnu en omgang Rebecca B :D Er igang med sidste i rækken, så jeg er klar til at gå i gang.

    - Anne

    SvarSlet