lørdag den 24. januar 2015

SIDEN SIDSTE GANG

Fire uger inde i det nye år og jeg er allerede bagud i min Goodreads udfordring. Suk. Men er det ikke også okay, når de få bøger, som jeg rent faktisk har læst, alle har været drøngode?! Jo det synes jeg.

Når man er studerende, så er livet i januar stort set altid lig med eksamen og en efterfølgende miniferie - og min miniferie er indtilvidere blevet spenderet med en grundig selvransagning af mit liv og min livsstil. Lidt skubbet på vej af de allestedsnærværende nytårsforsætter, men også på baggrund af, at årets sommer destination er blevet besluttet og købt (mere om det senere) og det er altså en aktiv en af slagsen (Lad for guds skyld være med at tro, det er Club La Santa! Den type bliver jeg aldrig!). Så jeg har altså lige knap og nap seks måneder, hvorpå jeg skal forvandle denne sofa-og-netflix-krop, til noget der kan bestige bjerge og vandre hundredemilliarderafkilometer, uden pause. Næsten. DERFOR har jeg altså researchet forskellige sportsgrene og Googlet opskrifter der indeholder alt andet end hvedemel, smør og fløde.. Det gruopvækkende resultat er, at jeg har lavet min første portion 'sundt slik' i form af daddelkugler og med fuldt alvor har tænkt mig, at bage en 'pizza' på blomkål i næste uge.. Det er grelle sager! Men det er ikke engang det værste... Efter 2 år, hvor jeg har drillet og hånet min kæreste for hans næsten sygelige (overdrivelse) engagement med Crossfit, har jeg fandeme selv meldt mig ind! Vi taler altså om pigen der ikke kan lave én eneste armbøjning og er af den overbevisning, at jeg  er født uden mavemuskler. Der er en god chance for, at jeg alvorligt talt dør efter min første træning (in that case, please slet browserhistorien på min computer).

Men nok om mandelmel og chiafrø.. Jeg er i øjeblikket ved at læse en sjov og finurlig 'guide'bog til, hvordan man kan optimere sit liv og blive meget mere parisian chic. En lille forhistorie: Jeg elsker alting fransk og er nok noget nær så frankofil, som man kan blive (Escargots, tjek. Frølår, tjek.).

Da jeg opdagede denne bogs eksistens var jeg klar over, at den simpelthen blev nødt til at være i min varetægt! Den er skrevet af fire franske unge kvinder, og den er edderrådme fransk! Den indkapsler den der helt særlige parisiske femme fatale stil, som man(jeg) forbinder med de franske damer, på både godt og ondt. Et eksempel er, hvordan bogen beskriver hvorledes man bedst muligt får sin kæreste til, at tro at man er utro.. Hold kæft, det er fandme fransk! Og hvorledes man kan mestre den særlige kunst, det er, at sidde på en café alene og se både uopnåelig, interessant og melankolsk ud - som de parisiske kvinder, besidder til topkarakter. Den er über fransk i hele dens stil og eksistens, men det gør den også bare desto mere troværdigt. Det er en lang række regler for, hvordan du skal se ud og opføre dig, men samtidigt en opsang til alle reglerne, da den prædiker kvindelig selvstændighed og modet til, at turde skille sig ud. Meget selvmodsigende og meget fransk!

Hvis du, ligesom jeg, elsker alting fransk og ser den parisiske kvinde som topsymbolet på kvindelighed og god stil - så skal du købe den! Hvis du derimod ikke ved hvad en Birkin er, så skal du nok ikke.

4 kommentarer:

  1. Den har jeg også kigget længe på. Alene titlen giver en frankofil lysten til at købe den omgående!

    SvarSlet
  2. Haha den lyder sjov!
    Måske du også ville synes om A Year In The Merde, den er nok ikke helt i samme boldgade, som den du har læst, men den er ret så sjov på den gode måde, har jeg ladet mig fortælle.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den vil jeg straks tjekke ud! :D tak for tip!

      Slet