lørdag den 3. januar 2015

TILBAGEBLIK PÅ 2014'S BØGER

Dette er i sandhed en overspringshandling! Jeg skulle egentlig finpudse og rette min eksamensopgave igennem, men så ville jeg lige tjekke min netbank (altid en dårlig ide) og så, så jeg at jeg hverken havde fået løn for December og at jeg har fået udbetalt mindre af min SU end jeg plejer. Det smed mig sgu helt af kurs og nu er der sgu ingen chance for, at jeg får lavet det på min opgave, som jeg skulle. Og så har jeg heller ikke mere kransekage tilbage. Der er ingen anden udvej end, at lave dette indlæg til jer!

I 2014 har jeg læst markant mindre end jeg gjorde forrige år (der læste jeg 125 bøger) og der har således været mange måneder, hvor jeg nærmest slet ikke har fået åbnet en bog (i december har jeg fx. slet ikke læst nogle). På en måde er det ret frustrerende, men på den anden side, så har jeg virkelig haft mange gode sociale stunder i '14, hvor der hverken var plads eller tid til bøgerne, og det er faktisk meget bedre - jeg tager virkelige mennesker og oplevelser over bøgerne any day! Alt i alt har jeg altså fået læst 63 bøger, som svarer til 27.090 sider eller 74 sider om dagen. Og når det stilles op på denne måde, så er jeg egentlig ganske godt tilfreds.

Jeg er en anelse overrasket over, at jeg kun har givet én bog 1 stjerne (men ikke overrasket over, at det blev Shopaholic bogen) og så har jeg været ret nærig med de 4 og 5-stjernede bøger. Men lad os komme til sagen, i bedste listomania-tilgang, så har jeg rangeret årets bøger:

Årets værste læseoplevelse:
Shopaholic Stiler Mod Stjernerne. En bog der gjorde mig godt rasende i skallen.
Lige ved og næsten:
Dæmondræberen og Half-Bad. Den første var vanvittigt dårligt skrevet, som i noget af det værste jeg nogensinde har oplevet og den anden kunne ikke finde hoved og hale i sin egen fortælling.

Årets bedste bøger: (I vilkårlig rækkefølge)
En Mand Der Hedder Ove. Jeg blev sindssygt positivt overrasket. Den var hylende morsom, eftertænksom og bare over-all anbefalelsesværdig.
Grevn af Monte Cristo. Et sandt eventyr der tager dig med på en hæsblæsende rejse udi kærlighed, forbrydelse og hævn. Dette var også årets længste bog med sine 900-et eller andet sider.
Winger. Dette er virkelig en perle, der er fløjet under radaren! Hvis jeg må anbefale dig én bog, at læse i 2015, så er det denne! Lidt ála En Mand der hedder Over, så er den både sjov og eftertænksom - en bog der giver stof til eftertanke!
The Book Thief. En smuk fortælling om en pige i 1900-tallets Nazi Tyskland, fortalt af Døden himself. 

Og hvad så med 2015? Jeg har fortsat sat mit årlige mål til 50 bøger, men denne gang er jeg oprigtigt i tvivl om, hvorvidt jeg får det klaret. Tiden er jo den samme, den er der hverken blevet mere eller mindre af, men måden hvorpå jeg bruger den, det har forandret sig. Jeg vil bare slutte dette indlæg af med dette finde citat, med opfordring til at jeres år 2015 ikke drukner i bøger, læse-statistikker og boganmeldelser:

"The world is not in your books or maps. It's out there."
- Hobbitten, an unexpected journey.

6 kommentarer:

  1. Jeg er helt enig med dig i at The Book Thief er en fantastisk bog - jeg læste den tilbage i 2009 og det er en af de bøger, som har påvirket mig mest og som jeg har anbefalet flest gange. Havde du læst de andre i Shopaholic-serien? Jeg har endnu ikke fået læst noget af Kinsella og ved ikke rigtig, om det er tiden værd :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har indtilvidere læst alle bøger i Shopaholic-serien, men har ikke tænkt mig at fortsætte - hvis du ikke er til chick-lit generelt, så vil jeg nok ikke anbefale dig, at starte på denne :)

      Slet
  2. Heh, synes det er lidt sjovt, at du synes du har været nærig med 4-5 stjerner, for så er jeg da ultranærig med stjernerne ;) Jeg har kun givet én bog 5 stjerner (En mand der hedder Ove, så der er vi enige) og så er der 11 bøger, der kom op på 4 stjerner. Jeg er åbenbart utroligt kritisk :p

    SvarSlet
    Svar
    1. Men hvor mange har du læst i alt? hvis det nu 'kun' er 20 stk, så har du jo været yderst gavmild, fx ;)

      Slet
  3. Ej nu må jeg snart tage mig sammen!! Alle elsker bare "En mand der hedder Ove" og jeg har endnu ikke læst den!! Grrr...

    SvarSlet
    Svar
    1. It is the best! du kan roligt komme i gang ;)

      Slet