onsdag den 18. februar 2015

LAD OS TALE OM EMMA..


I har måske lagt mærke til, at Lovebooks endnu en gang har afholdt en read-a-long, denne gang med fokus på Jane Austen og hendes 200-års jubilæum for bogen Emma. Jeg har sgu altid været lidt loren ved hende Austen dér.. Jeg har altid bildt mig selv ind, at det ikke var noget for mig. Det var for pænt, stift og ja ærlig talt, for kedeligt. Jeg kan godt lide, at der er lidt mere fart over feltet og spænding på drengen. Ting, som jeg aldrig har forbundet med Jane Austen.

Men man skal sgu efterprøve sine hypoteser (det har jeg hvert fald lært i videnskabsteori!) og da jeg havde fundet frem til at Emma, karakteren, er den mest udskældte af alle Austens heltiner, så var det jo klart, at det var hende jeg skulle starte med! Jeg følte allerede inden start, at Emma måske var den heltinde, som jeg bedst kunne sympatisere og holde af, da hun var den som alle andre hadede. Sådan er jeg lidt Rasmus-modsat af natur.

Jeg fik læst alle dens mange sider (næsten 500 sider, så det er altså ikke nogen kort fornøjelse) og holdt min fordom og hypotese så stik? Delvist, vil jeg sige..

Emma handler om den dybt forkælede og storsnudede unge kvinde, som lever i samfundets øverste lag. En af hendes yndlings beskæftigelser er, at lege kirsten giftekniv for hendes venner og bekendte og i et øjebliks kedsomhed beslutter hun, som en anden dukkefører, at lade det gå ud over den forældreløse Harriet Smith. Det viser sig dog, at sådan noget med at blande sig så gevaldigt i andres liv ikke er noget, som man skal forsøge sig med, da det slår gevaldigt bagslag for alle der er indblandet, inklusiv hende selv.

Jeg kan godt forstå, at Emma er den mest udskældte heltinde, som Austen har skabt - for hun ér virkelig slem! Hun foragter alle der står lavere end hende selv på samfundets stige og er snobbet og fordomsfuld! Hun minder faktisk meget om hende den populære lede kælling, som stort set alle folkeskoleklikker kan prale med at have. Men på trods af, at jeg var skiftevis underholdt og skide irriteret på hende, så kom hun altså under huden på mig! De knap 500 sider er Emmas dannelsesrejse, hvor jeg faktisk synes hun formår at forbedre sig til det bedre og opnår en selvindsigt omkring hende selv, men også om verden omkring hende. Hun indser sine fejl og vil gerne råde bod - derfor synes jeg hun fortjener sin lykkelige slutning!

Men jeg sagde jo, at min hypotese omkring Austen holdt delvist stik og det skal jeg lige forklare nærmere. Spændingselementet ligger hvert fald ikke i selve historien, som jeg er vandt til, og som nogle nok vil finde en smule kedelig, men det spændende ligger i personudvikligen! Og hvis man bare sidder og hader Emma for fuld smadder, igennem hele bogen, så kan jeg sgu godt forstå at man ikke kan lide bogen. Derudover, så er sproget og 'konversationen' så stiv og tæske formel, at man kunne have dem mistænkt for, at have en permanent stick up their arse. Men i blandt alt det stive og ultra korrekte, så er den faktisk også ret sjov..

Så alt i alt ender vi faktisk med en konklusion der lyder, at jeg faktisk godt kunne lide Emma og efter, jeg har færdiggjort den, så vokser den endnu mere på mig. Jeg er måske en af de få, som ikke foragter den stakkels Emma?

Nogle strøtanker, som jeg havde mens jeg læste Emma:

1. Jamen hov.. Emma minder sguda overordenligt meget om den genistreg fra 90'erne, som er Clueless! En forspørgsel til Austen-oraklet senere, og ganske rigtigt - Clueless er en fortolkning på denne bog, arhmen der steg min fornøjelse med bogen lige 100% mere.

2. Hvad fanden er musselin?! Det nævnes hele tiden omkring kvindernes kjoler, og var åbenbart 1800-tallets svar på vores limited edition sneakers. Et kæmpe statussymbol! En Google-søgning senere og jeg fandt ud af, at det er et ultra tyndtvævet hvidt bomuldsstof, som nærmest var gennemsigtigt.. Så ved i også det!


5 kommentarer:

  1. Fedt at du har forsøgt dig med Austen, og så var det jo slet ikke så slemt ;D Jeg er stadig i gang med at læse Emma, og nyder den indtil videre! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var ikke slemt, nej - jeg endte faktisk med at holde helt af hende, på sin vis :p

      Slet
  2. Haha, jeg elsker sammenkoblingen mellem 'Clueless' og 'Emma' :D Faktisk synes jeg, at 'Clueless' er en ret fin genfortælling – den fanger princippet meget godt, gør den ikke?

    Mht. sprog og konversation – ja, det er meget 'stift', men bogen er delvist et produkt af dens tid, og samtidig foregår handlingen jo netop i et lidt 'stivere' samfundslag, hvor man skulle tale pænt, være dannet og være forsigtig. Austen gør nar af den store betydning, trivialiteter spiller ved at beskrive dem så indgående, at hun overdriver dem. Det er ret sjovt, men det kan også være ret voldsomt at læse, hvis man ikke lige er klar på tre samtale om en selskabskjole. Jeg elsker det dog. Og jeg elsker Austen for det!

    Men det er skønt at høre, at du endte med at more dig over Austen og den (knap så) kære Emma ;) Jeg så, at du var gået i gang med 'Northanger Abbey' nu, og den tror jeg godt, kunne være et perfekt valg. Den er nemlig lidt mere grotesk og fyldt med lidt mere (indbildt) action. Og så er den bare så god, god, god.

    SvarSlet
    Svar
    1. Clueless fanger det nemlig super godt, omend hovedpersonen i filmen ikke er ligeså slem i samme grad - det var især ved introduktionen af Mr. Elton, at jeg blev overbevist om at der måtte være en kobling mellem dem :p

      Du har ret i at sproget selvfølgelig er et produkt af dens tid - og den er trods alt fra 1800-tallet.
      Jeg synes til tider, at der blev brugt lige lovligt meget tid på at dissekerer et kjolevalg eller andre trivialiteter, men man vender sig efterhånden til det, som læsningen skrider frem.

      Jeg er netop blevet færdig med Northanger Abbey, det var en meget anderledes bog - jeg ved faktisk ikke om jeg holdt mindre af Catherine end Emma? Hun var meget mere naiv og til tider faktisk en smule dum og uviden. Tempoet var dog meget mere up-beat og historien skrider hurtigere frem.

      Slet
  3. Jeg elsker Emma - jeg synes det er en skøn bog og jeg elsker hende som hovedperson. Og jeg er enig med dig - den er ret sjov :D

    SvarSlet