tirsdag den 28. april 2015

JEG SIGER YES PLEASE TIL YES PLEASE


Årh man, der har lige været read-a-thon og jeg er ok ærgerlig over, at jeg ikke kunne være med, men det kunne bare ikke lade sig gøre med universitets projekter og afleveringer. Pisse meget desværre! Især fordi jeg havde en hel bunke bøger liggende, som jeg havde købt med det formål, at de ville være vildt gode til read-a-thon! Nå, men bare lige en lille sidebemærkning..


I dag skal det handle om en ny bog, som jeg har læst. Nemlig, Yes Please af Amy Poehler, som er kendt for at være improv-komiker fra bla SNL, vært på Golden Globe og så selvfølgelig, som hovedrolleindehaveren i seren Parks and Recreation, som jeg anbefalede jer at se lige her. 

Lige siden jeg begyndte at se Parks and Rec har jeg været ret fascineret af Amy - jeg synes nemlig hun var skide sjov og virkede, som sådan et menneske man godt gad at kende og være venner med i virkeligheden, kender i ikke godt det? Da jeg så fandt ud af, at hun havde skrevet en bog, så måtte jeg selvfølgelig klikke den hjem! Det er måske nok endnu en biografi omkring kendte kvinder i Hollywood, som Lena Dunhams 'Not That Kind of Girl' og Tina Feys 'Bossypants', men jeg håbede at få den samme portion humor af Poehler, som jeg var vandt til fra tv.

Det er ret svært, at anmelde biografier, for egentlig så sætter man sig jo til, at dømme et andet menneskes liv - var det spændende nok? Eller var det egentlig en ret kedelig og langsommelig affære..? 
Jeg læser ikke biografier normalt, der er få ting der virker mere kedelige end at læse om Steve Jobbs' liv og Obamas vej til det Hvide Hus, og det er altså på trods af at jeg nok er lidt af sådan en 'Apple fanatiker' og samtidigt går ret meget op i politik - jeg gider bare ikke nødvendigvis, at læse om det i mine bøger.

Men jeg gad altså godt 'Yes Please', fordi jeg godt gad Amy Poehler - og så er jeg alle dage interesseret i et godt grin, som jeg var ret sikker på, at Poehler kunne levere. Og jeg havde ret! 

Der bliver måske nok brugt lige lovlig meget spalteplads på hendes unge dage som improv kunstner på Chicagos undergrunds komikscene. Og så bliver der altså name-droppet rimelig heftigt til højre og venstre - og jeg kendte under halvdelen af alle de såkaldte kendte mennesker, som hun har hængt med. Det er selvfølgelig alle ting, som trækker bogen ned i mine øjne, men jeg synes stadig den var morsom, for hun skriver med skarp ironi igennem hele bogen og nogle gange må man lige stoppe op og overveje om det hun lige har sagt, rent faktisk er sandt, eller om det lige var en lille sjov overdrivelse, der har sneget sig ind. Og så er den fyldt med tankestreger og overvejelser, som hun har haft mens hun har siddet og skrevet den. fx: "Please let marketing know, that i'm very much interested in 'Yes Please' becoming the next Harry Potter." 

I og med at 'Yes Please' er en biografi, så giver det nok mest mening, at læse den, hvis man ved hvem Amy Poehler er, og synes hun er bare nogenlunde nice, men hvis du gør det, så vil jeg helt klart anbefale dig at læse den. Eller lytte til lydbogen, som hun selv har indtalt og vidst bare skulle gøre hele oplevelsen endnu sjovere.


Hvordan har i det med biografier? Er det noget i gør jer i, og har i læst nogle gode?

4 kommentarer:

  1. Jeg læser ikke rigtigt biografer. Den eneste biografi, som jeg umiddelbart kan huske at have læst, er "Du som er i himlen", som er Morten Sabroes biografi... og den var bare sær!

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, så virker det ikke til at det er noget du vil kaste dig over i den nærmeste fremtid ;)

      Slet
  2. Ah, jeg savnede dig til readathon! Æv med æv på.

    Og biografier er sgu svære. Jeg har måske læst 5-6 stykker, og kun 1 af dem var en selvbiografi. Mest af alt har jeg faktisk brugt det som research om forfattere, jeg har været interesseret i at vide mere om – Charles Dickens fx. – og ikke så meget som hyggelæsning, du ved. "Nu sætter jeg mig lige og hygger mig med en biografi om Jane Austen". For biografier er, for mig, tit ikke hyggelige læseoplevelser. De er bare informative i stedet for.

    (Gav det mening?)

    Generelt er jeg ikke så stærk til nonfiktion, som jeg gerne vil være. Det kan være så svært at bedømme.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det giver fuldstændigt mening! Det er lidt af samme grund, at jeg læser biografier, men jeg synes dog der er begyndt at komme flere, hvor der er en masse råd og småhistorier ved siden af, ligesom fx. Lena Dunhams og også den her, Yes Please. På den måde synes jeg de går hen og bliver en smule mere hyggelige.

      Faktisk, så læste jeg en masse (!) biografier omkring Marilyn Monroe, da jeg var yngre. Tror jeg har fem styks liggende.. Jeg var virkelig besat :p

      Slet