torsdag den 11. juni 2015

SIDEN SIDST #ENMILLIARD

Hold nu lige fast på hat og briller, jeg synes tiden flyver af sted og samtidigt går mega langsomt. Jeg har jo siddet og nørklet med eksamenprojekt, som heldigvis er blevet afleveret, men skal op og forsvares i næste uge - yikes! Det tager eddermame meget af min tid og samtidigt er jeg lige startet på nyt arbejde hos en lille virksomhed, som sælger e- og lydbøger, hvor min funktion er noget ála social medie manager, fancy pantsy. Det tager sgu alt sammen rimelig meget på energien!

Når man går på universitet, så får man en helt anden forståelse for Scherfigs "Det Forsømte Forår"... Og tænk sig, jeg har sgu 3 år tilbage på skolebænken!!

Okay, det hele er ikke kun eksamen og arbejde. Juni er lig med good times, min lillebror bliver student og det er egentlig rimelig vildt at tænke på! Pludselig er lillebror ikke så lille igen. Og når alt eksamenshejset er overstået så pakker vi fandeme sydhavsfrugterne og rejser over på den anden side af atlanten og holder lige en måneds sommerferie - fordi jeg har verdens bedste forældre, der godt gider inviterer os børn med på awesome sommerferie, men det skal jeg nok fortælle mere om in due time.

Men alt det her er jo egentlig en sludder for en sladder og faktisk ikke det som det skulle handle om! Jeg vil nemlig gerne vise jer en bog, som jeg har fået læst imellem skole og arbejde. 

Kan vi godt lige blive enige om, at biblioteksindbinding er noget af det grimmeste der findes?! Okay, godt så. 

Min oplevelse med den her bog, har faktisk en ret 'sjov' historie. Jeg husker, at jeg på en sommerferie, hvor jeg måske har været omkring de 13-14 år havde læst alle de bøger, som jeg selv havde pakket med. Og det var jeg ret nederen over.. Et vennepar, som vi ferierede med, tilbød mig at læse denne, som de varmt anbefalede. Jeg indvilligede, for et eller andet skulle jeg jo læse.. men HOLD NU KAJE, hvor syntes jeg at det var verdens kedeligeste bog! Så kedelig, at jeg gav op før jeg ramte de 100 sider (som vi jo allesammen godt ved, er det officielle sideantal, hvor det er lovligt at give op). Jeg ved godt, at jeg ikke sælger den særlig godt, men hæng nu lige på. 

Min første oplevelse med bogen har altid hængt ved i hukommelsen og den er hurtigt gået hen og blevet "den kedeligste bog jeg nogensinde har læst". Helt sikkert en opfattelse, der kun er blevet forstærket med årene. Men så lige pludselig, ud af det blå, så tænkte jeg at det fandeme ikke kunne være rigtigt, at jeg stadig gik rundt og bildte mig selv ind, at noget jeg læste som 13-årig og knapt nok kunne huske, virkelig var så dårligt som jeg bildte mig selv ind. Og det viste sig faktisk, at jeg havde gået og løjet over for mig selv i alle de år.. Eller, hvert fald læst noget, som jeg var alt for ung til og dermed stemplet den på et forkert grundlag. 

Soning er nemlig ALT ANDET end kedelig! Hvis du ikke er en 13-årig pige, der har mere travlt med fashion$$$ og boyzzz, så skal du den underlynme læse den! Især hvis du kan lide: historisk fiktion (Den foregår omkring 2. verdenskrig), (forbudt)Kææææærlighed og OMG WHAT JUST HAPPENED-plottwist. Og nå ja, virkelig godt håndværk, der er smukt skrevet.

Handlingsplottet ligger lidt i titlen, den handler nemlig om en lille pige, som ser noget hun er for ung til at forstå. Hendes barnlige fantasi skaber katastrofale konsekvenser for de to mennesker, som er involveret og hele emnet for bogen er, hvordan man lever med, at vide at man har været skyld i at ødelægge en uskyldig persons liv, kan man opnå forsoning og fortjener man det overhovedet? 

Og når du så har læst den, og er blevet blæst bagover af dens awesomehed, så kan du se filmatiseringen med Kiera Knightley og James McAvoy, som har samme feel og billedmæssige skønhed, som Stolthed og Fordom fra 2009 (det er samme instruktør). 

Min anbefaling: læs den læs den læs den læs den læs den læs den. 

Sådan gik det altså til, at en bog som jeg længe havde kategoriseret som "fuck no", gik hen og rev alle mine fordomme til jorden og placerede sig selv i toppen af mine yndlings bøger. 

2 kommentarer:

  1. Seriøst, Ian McEwan er sådan en fantastisk fortæller. 'Atonement' er awesome, men faktisk er det også den af hans bøger, jeg mindst kan lide. (Siger det ikke lige noget om, hvor gode de andre er?)

    Hvis du higer efter flere vilde plottwists (men nok knap så meget kærlighed), så kan jeg varmt anbefale dig at læse 'Enduring Love', 'Amsterdam' eller måske 'The Children Act' som ikke er svær at regne ud, men som bare er fantastisk læsning. Jeg synes virkelig, McEwan kan det der med at skabe ildevarslende stemning i sine bøger. Det er fantastisk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg skal helt sikkert have læst noget mere McEwan, det er 100!

      Slet