onsdag den 1. juli 2015

GIV DEN OP FOR SOMMERFERIE!

Lige som vejret endeligt får nosset sig sammen og viser sig fra sin bedste side, så er det selvfølgelig der hvor jeg rejser udenlands. Men ingen sure miner, for jeg skal til tre uger til Yellowstone og Rocky Mountains.

Klokken 02.45 ringer mit vækkeur og mens resten af københavn sover (den lille rest, der er tilbage og ikke er draget på Roskilde Festival), så vil jeg drage mod lufthavnen og prise mig lykkelig for at den strejke som Air France havde varslet, lige er blevet ophævet - vi har nemlig en mellemlanding i Paris inden vi flyver til USA.

Det bliver tre uger, hvor vi skal se noget af det smukkeste natur, som verden kan tilbyde og jeg har hvert fald i sinde, at få krydset både "brun bjørn" og "bison", af på min bucketliste. Hvis man ikke lige er så stærk i amerikansk geografi, så kan jeg fortælle at vi skal være omkring midtvesten, sådan til højre for Californien ;)

Jeg har både været på den klassiske roadtrip på vestkysten med alt hvad det indebærer; Los Angeles, Las Vegas, Grand Canyon osv. Samt tilbragt 10 fede dage i byen over dem alle; New York, på USA's østkyst. Men nu er det altså tid til at prøve noget andet og det undrer mig, at der er så mange mennesker der egentlig ikke ved hvor/hvad Yellowstone er.. USA er mere end pensionistparadiset Florida og Ford Mustang ture igennem Beverly Hills.

Selvom vi ikke skal på en tværgående roadtrip igennem hele USA, så er Jack Kerouac's On The Road en oplagt bog og den er derfor pakket ned i min håndbagage sammen med Bill Bryson's A Walk In The Woods. Feriebøger er, for mig, indbegrebet af feriestemning og lige netop denne sommer, så er det altså USA og derfor har jeg også hevet alle de bøger frem, som jeg ejer, der rammer denne kategori. Amy & Rogers Epic Detour læste jeg sidste sommer, og den er virkelig sød! Og den perfekte bog, hvis man gerne vil i feriestemning. Wild og A Walk In The Woods er begge biografier, som omhandler hhv. en kvindes strabadser på Stillehavsruten (fra mexico til canada) og to mænd, som går the appalachian trail (fra Maine til Georgia), for at genopdage Amerika. New York er en historisk roman, som omhandler flere forskellige generationer, som man følger lige fra dengang, hvor New York var en urørt stribe land beboet af indianere, til den betonjungle den er den dag i dag.

Tiden løber fra mig og jeg må desværre ind og pakke videre (desværre, fordi jeg virkelig hader at pakke kuffert!) I må have en fantaaaastisk sommerferie! Og nå ja, bloggen kommer til at stå stille mens jeg er væk, for jeg er slet ikke organiseret nok til at være den type menneske, som planlægger indlæg.

8 kommentarer:

  1. God tur, det lyder fantastisk!

    SvarSlet
  2. Det lyder alt for fedt. God tur :-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
  3. Rigtig god tur! Jeg misunder dig slet ikke, mens jeg sidder hjemme på min sofa (ironi kan forekomme) :)

    /www.mitbogunivers.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Håber ikke sofaen har givet dig liggesår ;)

      Slet
  4. Det lyder virkelig fedt - god tur! :)


    /www.ukendtea.blogspot.dk

    SvarSlet